Kaos i England: Det vælter ind med migranter, der bor på dyre hoteller – Birmingham er gået konkurs

Skærmprint Youtube
Getting your Trinity Audio player ready...

Illegale migranter strømmer i disse måneder ind i Europa. Vi nærmer os katastrofeniveauet fra 2015, viser tal fra instanser i EU.

 

Der er allerede nu ankommet 160.000 personer illegalt til Europa i år ifølge UNHCR, som monitorerer situationen, og tallene stiger eksponentielt.

 

Der er kommet 28 procent flere end i samme periode sidste år. Det fremgår af EU’s kontor for asylstatistik (EUAA).

 

Hvis den tendens holder, så er der udsigt til at der vil være kommet over en million asylansøgere til EU, når 2023 er omme, lyder vurderingen ifølge The Times.

 

Særlig dystert tegner det sig for England.

 

Mange illegale migranter vil til England. Her har mange familiemedlemmer, og der er gode muligheder for at leve illegalt med sort arbejde.

 

På en enkelt dag kan der ankomme 872 i småbåde til Englands sydkyst, skriver The Times.

 

Frankrig ser ud til fortsat at vende det blinde øje til de mange både stuvende fyldte med illegale migranter, der sejler fra Frankrig over Kanalen.

 

Og Storbritannien, der ikke længere er med i EU, kan ikke bruge Dublin-forordningen, og derfor ikke sende en eneste migrant tilbage til andre EU-lande.

 

Alle asylansøgere skal indkvarteres, mens de får deres sag behandlet.

 

Myndighederne er desperate og føler sig nødsaget til at lade mange af dem bo på dyre hoteller. Selv mange af dem, der har fået asyl, bor på hoteller i månedsvis, fordi kommunerne slet ikke har kapacitet til at modtage dem. (The Times)

 

50.546 asylansøgere bor lige nu på hotel. Nogle bor på hotel i fire måneder.

 

Det koster 7 millioner pund om dagen! (The Times)

 

Regeringen skal nu finde 2 milliarder pund ekstra til hoteludgifter.

 

Befolkningen skummer over de tårnhøje udgifter til disse hoteller.

 

Konservativ regerings stramme udlændingepolitik møder modstand blandt politisk korrekte

Det er et kæmpeproblem for den konservative regering. Den kæmper indædt for at stoppe den enorme tilstrømning, men bliver mødt af modstand og bespænd fra egne rækker og fra venstreorienterede, fra konventioner og  domstole, .

 

Labour, det britiske Socialdemokrati, har højlydt kritiseret regeringens stramme udlændingepolitik.

 

Men nu er partiet ved at ændre signaler, og er pludselig blevet vældig stramme i deres udtalelser om migranter.

 

Labour har da også store problemer i flere kommuner, hvor de har magten.

 

Her mærker man de økonomiske konsekvenser af den enorme tilstrømning af ikke-vestlige indvandrere gennem mange årtier.

 

Desuden har de socialdemokratiske kommuner også smidt om sig med penge til ofte nyttesløse prestigeprojekter.

 

En af disse kommuner er Birmingham.

 

Birmingham erklærer sig konkurs

Birmingham er med 1,14 millioner indbyggere Storbritanniens næststørste by.

 

Birminghams byråd har netop erklæret byen konkurs.

 

Det har vakt stor opsigt og fået enorm omtale. (BBC, DailyMail)

 

Medierne beskriver, hvordan det inkompetente socialdemokratiske bystyre har smidt om sig med penge til dyre prestige projekter: Dyre sportsbegivenheder. Grøn omstilling. Brintbusser. Kuldsejlede IT-projekter. (DailyMail)

 

Dertil kommer strejkende renovationsarbejdere og gader fyldt med affald.

 

Dråben var en regning på 760 millioner pund til godtgørelse til kommunalt ansatte kvinders manglende ligeløn.

 

Birmingham er samtidig en by med en meget stor andel migranter fra især ikke-vestlige muslimske lande.

 

Det store antal migranter, der ofte er på offentlig forsørgelse, er givetvis også en væsentlig baggrund for Birminghams og andre store byers kollaps.

 

Det hører man bare ikke meget om.

 

Men kaos og opløsning breder sig i det britiske samfund.

 

Og nu er en ny flodbølge af migranter altså på vej til kommunerne, der skal skaffe boliger, skoler, hospitaler og forsørgelse til de mange, der netop nu kommer til landet.

 

Politisk korrekt kaos sender Storbritannien i dyb krise.

Del på Facebook