Den såkaldte Muhammed-krise i 2005 er en af de mest dramatiske begivenheder i Danmark siden 2. Verdenskrig.
Danskernes ytringsfrihed blev angrebet med dødstrusler og fysisk vold, både i vores eget land og i den muslimske verden.
Muhammedkrisen er således en uadskillelig del af Danmarkshistorien.
Alligevel tør lærere – af frygt for deres egen og deres familiers sikkerhed – ikke undervise i Muhammedkrisen, og slet ved brug af tegninger af den muslimske profet.
Det er en grov begrænsning af lærernes pligt og ret til at undervise, fremkaldt af voldstrusler.
For at fritage lærerne for ansvaret, for at beskytte deres ret til at undervise i Danmarkshistorien og for at beskytte alle danskeres ytringsfrihed, stiller Dansk Folkeparti følgende forslag:
- Byrådet retter henvendelse til og opfordrer Undervisningsministeriet til at udarbejde undervisningsmateriale til brug på skoler og gymnasier om Muhammedkrisen, naturligvis omfattende alt relevant materiale fra perioden, herunder tegninger af muslimernes profet Muhammed.
- Byrådet beslutter hermed, at der skal undervises i kommunens folkeskoler og gymnasier i Muhammedkrisen ved brug af ovennævnte materialer.