Serbere stjal med arme og ben i Danmark: Over hundrede computere stjålet fra Næstved Kommune er fundet på adresser i Serbien

Sydsjællands og Lolland Falsters Politis efterforskningssektion i Udlændingekontrolafdelingen efterforsker i øjeblikket en række større tyverier på Falster.

 

På grund af tyveriernes omfang har politiet arbejdet ud fra den formodning, at tyvekosterne er fragtet til udlandet.

 

I den forbindelse havde politiet fået rettens kendelse til at gennemføre ransagninger, og nogle spor pegede i retning af Serbien.

 

Og det gav pote

Derfor blev det serbiske politi anmodet om at bistå med ransagninger af flere adresser i Serbien.

 

Efterforskere fra Udlændingekontrolafdelingen deltog i ransagningerne i Serbien, og her fandt politiet blandt andet 105 Lenovo pc’ere fra Næstved Kommune.

 

Politikommissær Carsten Høj Hansen oplyser, at der er tale om en dejlig sidegevinst og at pc’erne stammer fra tyverier fra tre folkeskoler under Næstved Kommune.

 

Har en værdi på næsten en halv million kroner

Pc’erne repræsenterer en værdi af mere end 400.000 kroner, og umiddelbart er de funktionsdygtige.

 

IT-folk fra kommunen undersøger den del, inden pc’erne igen skal ud på skolerne.

 

Politiets øvrige fund i Serbien indgår som nævnt i en større efterforskning, som politiet på et senere tidspunkt vil informere om.

 

Flot efterforskningsarbejde fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi, og som endnu engang understreger behovet for en fast og stationær grænsekontrol.

 

Men den har Folketingets store flertal som bekendt solgt til EU – og så må danskerne pænt finde sig i at blive plyndret af udenlandske kriminelle.

 

Kilde til denne artikel:

https://politi.dk/sydsjaellands-og-lolland-falsters-politi/nyhedsliste/fandt-105-stjaalne-pc-er/2022/09/16

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…