To stenrige russere og en top-atlet spist af bjørne efter helikopterstyrt, skriver medie

Skærmprint fra video fra ulykkesstedet (via The Sun)

Restriktionerne mod Putin kan blandt mange andre ting også have medført, at rige russere af forskellige grunde har været nødt til at holde ferie i hjemlandet.

 

Det fik katastrofale følger for den fremtrædende forretningskvinde Zoya Kaygorodova, der er midt i 30’erne samt for direktøren for Tele 2’s mobilselskab, Sergey Kolesnyak, 39.

 

De blev sammen med helikopterpiloten, den tidligere skiskydningsstjerne, Igor Malinovski, 25, delvis ædt af bjørne efter et helikopterstyrt på Kamchatka-halvøen i det nordøstlige Sibirien. De døde sandsynligvis som følge af styrtet.

 

Det skriver den britiske avis, The Sun.

 

Havde betalt 35.000 kroner for at se brune bjørne

Parret havde i forbindelse med deres luksusferie betalt 4.050 britiske pund svarende til 34.850 danske kroner for at se brune bjørne i Kamchatka-området.

 

Kamchatka er verdensberømt for dels sin store bestand af de brunebjørne og dels for sine vulkaner og gletsjere.

 

Under overflyvningen den 16. juli kom helikopteren imidlertid i problemer.

 

Mistede på grund af dårligt vejr radiokontakten og endte af endnu uforklarlige grunde med at styrte brændende til jorden.

 

Ligene var slæbt væk af bjørne

Da redningsmandskab efter et døgns tid nåede frem, fandt man de udbrændte rester af helikopteren.

 

Ligene af de tre ombordværende fandt man først lidt senere. De var efter alt at dømme blevet slæbt væk af bjørne, som havde gnavet i dem.

 

Det var Zoya Kaygorodova, der var arrangør af den skæbnesvangre tur.

 

Hun har tidligere været manager hos førende russiske detailnavne som Tsum og Eldorado, før hun blev selvstændig med egen virksomhed, der fremstiller hygiejneprodukter.

 

Piloten Igor Malinovskii er femdobbelt juniorverdensmester i skiskydning, men pandemien stoppede han karriere, skriver The Sun

 

Han omskolede sig til pilot og arbejdede for et firma drevet af sin far, Vladimir Malinovskii, hvor han fragtede turister til fjerntliggende og spektakulære seværdigheder i Kamchatka.

 

Årsagen til det katastrofale styrt i dårligt vejr er under efterforskning, skriver The Sun.

 

Læs mere her og se video fra ulykkesstedet:

https://www.thesun.co.uk/news/19258975/tourists-athlete-eaten-by-bears-helicopter-crash/

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…