Det ligner en herrefolksattitude, eller en uartig disrespekt over for det kulturkristne danske samfund, når fremtrædende muslimer forlanger, at statsministeren skal ønske muslimer god fastemåned.
Muhammed E.S, der er formand for CEDA (Center for Muslimers Rettigheder i Danmark), sætter ikke sit lys under en skæppe. Men det kan nu sikkert også være under et fingerbøl. Det kan i hvert fald hans storhedsvanvid, når han i et (åbent) brev til Mette Frederiksen beskylder statsministeren for manglende respekt for danske muslimer, når hun ikke – på nationens vegne – lykønsker det muslimske mindretal med deres ’hellige’ Ramadan-fastemåned.
Demokratiets misbrug
Det synes heller ikke at være gået op for denne muslimske missionær, at Danmark er et kristent land, hvis styreform er demokratisk folkeflertalsstyre, der ikke betyder, at minoritetsgrupper skal høres og anerkendes på lige fod med flertallet. Men attituderne, hvormed muslimer ønsker at ’møve sig frem’ på arenaen og forlange ligeberettigelse for sit specielle Verdenskalifatprojekt, lader sig ikke skjule. Og hans frimodighed i missionsarbejdet er desværre igen et udtryk for, at islamiseringen alt for længe har fået lov at føre sig alt for langt frem på banen med sin tvang og koranundertrykkende bogstavtrældom.
Blåøjet accept
Forventningen om en særlig ’Julehilsen’ i form af ønsket om en ’Glædelig Ramadan’, har flere årsager. Dels har en fejlagtig, uvidende imødekommenhed fra venligboere, uvidende politikere og misforståede næstekærlighedsudøvere, givet islams børn plads, muligheder og platforme til at kunne undergrave og misbruge dansk demokrati, tillidsfuldhed og åbne velfærdskasser. Også den tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen mangler indsigt i koranen, og ønskede frejdigt muslimerne ’Glædelig Ramadan’.
USA som forbillede
Ledende muslimer i USA inviteres til Ramadan-middag i Det Hvide Hus. Således indleder Muhammed sit ”Brev til Nationen!” via Mette Frederiksen. Det burde være hende et forbillede, og en god måde at være statsminister på, mener talsmanden, der også i 2020 var ude efter Mette Frederiksen i forbindelse med ramadanen. Men nu vil han så have ’Nationens hjælp’ til at lokke et svar ud af statsministeren.
’Ubetydelige’ knæfald
Brevet til statsministeriet indeholder et par spørgsmål. Men vigtigst er argumenterne for, at Danmark også skal lære at respektere muslimerne. Således hedder det, at Jacinda Ardern fra New Zealand og Justin Trudeau i Canada har gjort det til tradition at lykønske landendes muslimske borgere med en tale til befolkningen. Også FNs generalsekretær bruger anledningen til at sætte fokus på ’de samlende og positive initiativer’ i verden. Intet under, når muslimske og de muslim-venlige lande i verden udgør flertallet i FN, som førhen var noget helt andet end det er i dag.
Frækhed belønnes
Ramadanmiddagene i Det Hvide Hus, er en god anledning til, at præsidenten mødes med de muslimske ledere for at høre om deres ’bekymringer og udfordringer’. Dette mener Muhammed burde være noget, ’vore folkevalgte’ kunne inspireres af, da de ofte virker isoleret fra danske minoriteter. generelt. Dog mener han, at nogle muslimer nok ville se mistroisk på en lykønskning, da regeringens politik ganske tit indeholder en del diskriminerende politikker rettet imod minoriteter – herunder specifikt muslimer.
Så jo, selv offerrollen kan bruges som argument i den muslimske verdensmission. Og det forlyder fra statsministeriet til Ekstrabladet, at statsminister Mette Frederiksen formentlig på et senere tidspunkt vil sende en hilsen. Måske ved ’Eid’, som er afslutningen på ramadanen. Det gjorde hun sidste år.
