Indlæg fra læserne 11. november: Kviktest går for hurtigt # Manipulation på TV2

Kviktest går for hurtigt

Af Kirsten Damgaard

 

Jeg skriver dette i vor fælles interesse i god sundhed for alle indbyggere.

Mange af  testerne ved kvik-test udfører manøvren for hurtigt. De drejer ikke vatpinden rundt i 4 sekunder pr. næsebor. Det har jeg personligt oplevet flere gange.

Som gammel hobbyfotograf, der arbejdede i mørkekammer, har jeg lært at tælle sekunder af en erfaren professionel fotograf. Det foregik på denne måde: en kasse øl, to kasser øl, tre kasser øl osv.  Enhver borger  kan sikre sig at egen test bliver ordentligt udført ved at tælle med via denne metode.


MANIPULATION på TV 2 nyhederne

Af Lone Eriksen
Nu skal der vaccineres igen og så går journalisterne på TV 2 i gang med at interviewe danskerne. Efter at have talt med en del mænd og kvinder rundt om i landet aflægger de besøg i ghettoen Vollsmose. (Oprindeligt var stavemåden Voldsmose !) Her dukker flere danskere frem på skærmen og begrunder hvorfor de IKKE vil vaccineres – det drejede sig om 4-5 stykker. Til sidst rettes kameraet mod et muslimsk par med en klapvogn, hvor moren bærer tørklæde. De vinker til kameraet samtidig med at de glædestrålende råber ”Vi er blevet vaccineret”. De befinder sig i øvrigt så langt væk at man ikke kan se deres ansigter tydelig.

Sådan vender TV 2 realiteterne på hovedet. Faktum er, at i dette boligområde er det 9 ud af 10, der IKKE vil vaccineres, som er muslimer. Men sandheden skal for enhver pris holdes skjult for seerne ved denne form for manipulation og fordrejning. De venstreorienterede journalister kalder denne manøvre for ”vinkling”. Vi andre nøjes med at kalde det løgn og bedrag.

Del på Facebook