Opdateret17.11, kl 17: Otte ud af ti asylansøgere er rettet til fem ud af ti
Danmark er blevet et slaraffenland for asylansøgere, der rejser herop og får kost og logi samt lommepenge samtidig med, at de begår kriminalitet.
I løbet af årets første ti måneder har i alt 1.289 personer fra primært muslimske lande søgt asyl i Danmark.
Men kun langt under halvdelen af ansøgningerne, eller i alt 491, har været så seriøse, at de bliver realitetsbehandlet, oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Hvad angår de resterende cirka otte hundrede, har de således ikke haft noget reelt grundlag for at søge asyl og meget tyder da også på, at deres ærinde da har været et helt andet.
Otte ud af ti asylansøgere blev sidste år sigtet for kriminalitet
Sidste år blev således i alt 1.949 asylansøgere sigtet for kriminalitet, fremgår det af en rapport om ikke-fastboendes udlændinges kriminalitet, som Center for Kriminalitetsanalyse (CFKA) har udarbejdet for Justitsministeriet.
Antallet af sigtede asylansøgere i 2019 svarede således til 78,9 procent af de i alt 2.469 asylansøgere, som ved årets slutning ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet var indlogeret på landets asylcentre.
Af rapporten fremgår det, at antallet af kriminalitetssigtede asylansøgere, har været kontant i den periode, som rapporten har undersøgt. Det vil sige fra 2015 – 2019.
I 2015 blev således 2.166 asylansøgere sigtet for kriminalitet. Det svarer til 12,6 procent af samtlige asylansøgere på asylcentrene ved udgangen af 2015.
Går vi videre til 2016, drejer det sig om 3.556 asylansøger, der blev sigtet, hvilket er 38,0 procent af de indkvarterede asylansøgere det år.
I 2017 blev 3.062 asylansøgere sigtet, og udgjorde 58,0 procent af de indkvarterede asylansøgere det år.
Endelig bliv i 2018 i alt 2.899 asylansøgere sigtet. De udgjorde dengang 83,0 procent af samtlige indkvarterede asylansøgere ved slutningen af 2018.
Og så har vi endelig som nævnt 2019, hvor otte ud af ti indkvarterede asylansøgere i lighed med 2018 blev sigtet for kriminalitet.
Og sådan har det været gennem de sidste tyve år
De tal, der er nævnt ovenfor, omhandler som nævnt udelukkende sigtede asylansøgere.
Hvad angår antal dømte, er tallene oftest lidt lavere. Af de i alt 1.949 asylansøgere, der var sigtet i 2019, fik de 1.589 en strafferetlig afgørelse.
I Danmarks Statistiks opgørelse over domfældte asylansøgere vil antallet således generelt være lavere end antal sigterede, men tallene er såmænd høje nok endda.
Da tidligere indenrigsminister i Poul Nyrup Rasmussens SR-regering, Karen Jespersen, i sensommeren 2000 luftede tanken om at anbringe kriminelle asylansøgere på en ubeboet ø, var det ikke uden grund.
Set over en periode på tyve år er netop 2000 det år, hvor flest asylansøger fik en strafferetlig afgørelse.
Det drejer sig om ikke færre end 2.215 dømte, hvoraf de 11 har begået voldtægt, de 166 er blev dømt for vold samtidig med, at indtil flere asylansøgere adskillige gange samlet set er blevet dømt for i alt 1.714 indbrud og 1.279 for butikstyverier.
Voldtægter samt blufærdighedskrænkelser og vold
I løbet af de seneste tyve år er i alt 27.773 asylansøgere blevet dømt for kriminalitet, og lægger man dommene sammen, drejer det sig blandt andet om:
I alt 187 voldtægter og 146 blufærdighedskrænkelser. Dertil kommer 3.251 voldsdomme og 26.096 domme for indbrud, butikstyverier og tyverier plus en lang række andre lovovertrædelser.
Som det fremgår af tallene, er der asylansøgere, der har fået domme for op til flere forhold.
Totalt asylstop er muligt uden at overtræde Flygtningekonventionen
Tilbage står, at asylansøgere gennem de seneste tyve år har koster danskerne milliardstore beløb i form af udgifter til indkvartering og sagsbehandling samt udgjort en belastning i form af kriminalitet med blandt andet voldtægter og vold.
Alt sammen takket være politikere, der stikker den danske befolkning blår i øjnene med påstande om, at det er danskerne skam nødt til at finde sig i på grund af internationale forpligtelser.
Men sådan er det ikke.
Den 23. marts 2017 havde Dansk Folkeparti et beslutningsforslag om afvisning af asylansøgere ved den danske grænse til behandling i Folketinet. Altså asylstop.
Som begrundelse anførte Dansk Folkeparti blandt andet:
Det følger af flygtningekonventionen fra 1951, artikel 33, stk. 1, om forbud mod udvisning eller afvisning, at:
”Ingen kontraherende stat må på nogen som helst måde udvise eller afvise en flygtning ved grænserne til sådanne områder, hvor hans liv eller frihed ville være truet på grund af hans race, religion, nationalitet, hans tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller hans politiske anskuelser.”
Ifølge Dansk Folkepartis opfattelse kan Danmark:
”Således som den klare hovedregel afvise asylansøgere ved den dansk-tyske grænse eller ved andre grænseovergange til Danmark med den begrundelse, at asylansøgeren indrejser fra et sikkert land.”
Ligeledes anførte Dansk Folkeparti, at:
”Flygtningekonventionen giver ikke asylansøgere en ret til at vælge, hvilket sikkert land vedkommende vil have opholdstilladelse i.”
Men sådan ser Folketingets store flertal af partier altså ikke på det.
Derfor må danskerne til lommerne for at betale for kost og logi samt lommepenge til asylansøgere og samtidig finde sig i voldtægter og vold samt diverse berigelsesforbrydelser og tyverier med mere fra de ubudne gæster, der kommer og lever her på nas.
For det er jo synd for dem, mener det store flertal af danske politikere. De kærer sig mere om Danmarks internationale omdømme end om danskernes økonomi og ikke mindst danskernes sikkerhed.
Det er i realiteten tale en statslig udgave af Max Frisch’s teaterstykke fra 1969, ”Biedermann og brandstifterne”. Senest opført på Aarhus Teater i juni 2018.
Denne artikel er baseret på følgende kilder:
https://www.statistikbanken.dk/STRAF42
https://uim.dk/publikationer/publikationer?searchable=Tal+og+fakta+p%C3%A5+udl%C3%A6ndingeomr%C3%A5det&subject=&year=&submit=S%C3%B8g (Årgangene 2000 – 2019)
https://www.ft.dk/samling/20191/beslutningsforslag/B161/som_fremsat.htm
Se også:
https://www.youtube.com/watch?v=oKjsiZEO_Sg (Trailer: “Biedermann og brandstifterne”)
