Somaliere, libanesere og marokkanere er blevet modtaget i Danmark i stort tal – deres ‘tak’ er rystende høj kriminalitet

Arkivfoto

Det viser sig nu, at kriminaliteten blandt en gruppe unge med afrikansk og mellemøstlig baggrund er endnu mere udbredt, end hidtil antaget.

 

Af en undersøgelse fra tænketanken Unitos, og som refereres i Jyllands-Posten, fremgår det, at over halvdelen af unge mænd med somalisk, libanesisk og marokkansk baggrund er blevet straffet for kriminalitet endnu inden de er fyldt 30 år.

 

Der er udelukkende tale om overtrædelser af straffeloven. Færdselsloven er således ikke med i statistikken.

 

Straffene drejer sig om enten bøde eller fængsel for hærværk, tyveri, indbrud, vold eller røveri.

 

Opgørelsen omfatter udelukkende unge mænd, der er født i 1985, 1986 og 1987, og som har boet i Danmark, siden de var 14 år gamle.

 

Somaliske unge ligger øverst på listen

Øverst på listen ligger unge med somalisk baggrund. Her har i alt 222 unge ud af i alt 357 fået dom for kriminalitet. Det svarer til hele 62 procent af samtlige.

 

På andenpladsen ligger unge med libanesisk baggrund, hvilket i realiteten vil sige palæstinensisk. Her drejer det sig om i alt 322 unge, der er blevet dømt efter straffeloven ud af i alt 535 unge. Det svarer til 60 procent af samtlige.

 

Også blandt marokkanske unge fra de pågældende årgange har over halvdelen begået kriminalitet, inden de fyldt 30 år. I denne gruppe drejer sig om i alt 98 dømt ud af samlet 181, hvilket svarer til 54 procent af samtlige.

 

Tallene skal sammenlignes med, at 18 procent af de danske unge fra de pågældende årgange har fået dom, inden de fyldte 30 år. Dette svarer til 14.043 ud af i alt 78.120 unge.

 

Unitos-undersøgelsen dækker udelukkende nationaliteter med videre med over 100 unge født i de pågældende årgange.

 

Går man længere ser det rigtigt slemt ud med de unge fra Kuwait. Her har 23 unge ud af samlet 33 fået dom for kriminalitet. Det svarer til hele 70 procent.

 

Islam nævnes ikke

Det nævnes ikke i hverken Unitos-undersøgelsen eller i Jyllands-Postens referat, men det er helt åbenlyst, at der først og fremmest er unge med muslimsk baggrund, der topper, når det gælder kriminalitet.

 

Men den vinkel vil kriminologer med flere aldrig drømme om at påpege, selvom det er ret indlysende, at disse muslimske unge er vokset op med foragt for det omgivende vantro samfund med love, der set med muslimske øjne er direkte ugudelige.

 

Tager man andre unge med ikke-vestlig baggrund som for eksempel vietnamesere, der i forhold til det danske samfund og dets love ikke dirigeres aggressive religiøse fordomme, så ligger unge med vietnamesisk baggrund helt i bund med 48 dømte ud af i alt 219 unge fra de pågældende årgange. Det svarer til 22 procent.

 

Men det kan man jo selvfølgelig fortolke, som man vil.

 

Læs også:

https://jyllands-posten.dk/indland/ECE11949593/stor-andel-af-indvandrerunge-har-faaet-en-dom/?utm_campaign=Aften&utm_content=2020-02-18&utm_medium=email&utm_source=jp

 

Se komplet kriminalitetsskema her:

https://mail.google.com/mail/u/0/?tab=rm&ogbl#inbox/FMfcgxwGDNWPlhQSLlZDsdbsfXJnjxfh

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…