For første gang kan en muslimsk kvinde, der bære hijab, sætte sig til rette i dommersædet i Storbritannien.
Det er den 40-årige Raffia Arshad der i sidste uge blev ansat som vicedistriktsdommer i Burton-upon-Trent i distriktet Midland. Det skriver BBC, her kan du også se et foto af Raffia Arshad.
Midland er et af de område i England, hvor andelen af ikke-vestlige især muslimske indvandrere er tårnhøjt.
Burton ligger således mellem Birmingham og Leicester, der i dag har et flertal af ‘ikke-hvide briter’. En stor del af dem er muslimer.
Raffia Arshad ser da også store perspektiver for muslimer i sin udnævnelse til dommer. Hun forestiller sig, at udnævnelsen vil bane vej for flere muslimske kvinder med hijab i retsvæsnet.
”Jeg ser det ikke bare som en personlig præstation, det er større end det,” siger hun til BBC.
“Jeg har banet vejen for muslimske kvinder”.
Islamisering af Storbritannien
Raffia Arshads udnævnelse er udtryk for den islamisering af det britiske retssystem og samfundet som helhed, der finder sted.
Antallet af ikke-vestlige især muslimske indvandrere er meget højt i Storbritannien. De har kun i ringe grad taget de vestlige værdier til sig. Det fremgår af flere undersøgelser.
Som led i denne islamisering er der gennem flere år vokset et stort antal sharia-domstole frem.
Her dømmer islamisk lærde efter Koranens love og regler, shariaen.
De beskæftiger sig især med islamisk ‘famileret’, som betyder grov undertrykkelse af kvinder ved vielse og skilsmisse, arv, ret til børnene, flerkoneri.
Nogle af disse sharia-domstole har fået så stor magt, at deres afgørelser bliver accepteret af det britiske samfund. (Læs mere her i denne omfattende gennemgang)
Men det stopper ikke der.
Der har også længe været et pres for at indarbejde dele af shariaen i britisk lovgivning.
Og nu har en muslim med hijab så tilmed indtaget et dommerembede.
Hijab er et signal om, at man er rettro muslim, der følger koranens regler og love.
I Danmark er det ikke tilladt at bære hijab eller anden form for islamisk slør, hvis man er dommer.
I 2008 tog justitsminister Lene Espersen initiativ til at ændre retsplejeloven, så dommere, der træffer den endelige domsafgørelse, ikke må bære politiske eller religiøse symboler, når de dømmer.
Generelt er Vesten alt for svag i forsvart for egne frihedsværdier. Men man må nok sige, at det står særlig slemt til i Storbritannien.
Læs mere om hele dette spørgsmål i denne grundige gennemgang: Sharia lov eller én lov for alle