Roskilde Universitet (RUC) får nu igen på puklen for at producere kandidater med for lav faglighed. Med god grund.
Dansk Erhverv kritiserer RUC
Lige siden RUC s tartede i 1972 som et ”hippie-universitet” med udstrakt brug af gruppe- og projektarbejde og uden egentlige eksaminer, er institutionen blevet kritiseret for at lade fagligheden fordampe i hash-tågerne.
Denne gang er det Dansk Erhverv, som har genstartet debatten med et indlæg i Politiken under overskriften: ”Roskilde Universitet er et universitet i dyb faglig krise”.
Høj arbejdsløshed blandt kandidaterne
I indlægget påpeges det bl.a., at nyuddannede kandidater fra RUC har næsten dobbelt så stor arbejdsløshed som kandidater fra landets øvrige universiteter. Halvandet år efter endt uddannelse er 18,5 procent af kandidaterne fra Roskilde Universitet stadig arbejdsløse.
Få søger ind trods lave karakterkrav
Det bemærkes også, at færre studerende har søgt ind på RUC i år, hvor de øvrige universiteter har modtaget langt flere ansøgere end tidligere. Kravene for at bliver optaget på RUC er ellers meget lave.
Således kræver det f.eks. kun et karaktergennemsnit på 4,5 at komme ind på RUC’s samfundsvidenskabelige basisuddannelse, mens det tilsvarende studium på Københavns Universitet, statskundskab, kræver 10,6.
Det er især de dygtige studerende der falder fra
Der er også problemer med karaktererne. RUC er det universitet, som optager færrest studerende med karakterer over 9.
Hvor frafaldet på de øvrige universiteter er størst blandt studerende, som er optaget med lave karakterer, er frafaldet på RUC størst blandt de studerende, som har de højeste karakterer.
Med al sandsynlighed er forklaringen på det forhold, at de dygtigste synes, de spilder tiden med RUC’s lave faglige krav.
Jeg kritiserede det lave niveau og blev droppet
Et kursus med et lavt fagligt niveau afsløres ikke altid ved brug af ekstern censur.
Jeg har selv været censor i fysik på RUC.
Da jeg ved en skriftlig eksamen ikke kunne godkende et opgavesæt, som var alt for nemt, løste RUC hurtigt problemet ved at vælge en anden censor, som gerne ville modtage censorhonoraret og ikke tog det faglige niveau så højtideligt. Derefter blev jeg ikke mere brugt som censor på RUC.
Flere uvildige opgørelser, f.eks. internationale ranglister, dokumenterer, at RUC klarer sig væsentligt ringere end landets øvrige universiteter.
RUC’s bestyrelse erkender, at der er problemer
Ikke desto mindre må de danske skatteydere hvert år til lommerne for at finansiere driften af RUC, som i 2020 belønnes med mindst 640 mio. kr. fra statskassen, selvom det er tydeligt, at det danske samfund får alt for lidt for pengene.
De seneste dage har både Politiken og Berlingske brugt lederplads til at kritisere fagligheden på RUC, og Berlingske har præcist sammenfattet institutionens hidtidige præstationer med ordene: ”RUC har populært sagt leveret sjask hele vejen igennem, både hvad angår forskning og undervisning”.
Bestyrelsen på RUC ved godt, at der er problemer. Den har bare ikke gjort noget ved dem. Således hedder det i det seneste mødereferat fra bestyrelsen på RUC. ”Universitetets nøgletal viser, at der særligt er udfordringer i forhold til frafald, dimittendledighed og optag på kandidatuddannelserne”.
RUC’s rektor afviser, at der er problemer
Alligevel afviser RUC’s rektor, Hanne Leth Andersen, kritikken i medierne. ”Det er en ærgerlig måde at tale om unge mennesker på. Det fortjener vores studerende ikke,” udtaler rektoren til DR.
Alle er dog enige om, at de studerende fortjener bedre – kritikken er heller ikke rettet mod RUC’s studerende, men mod RUC’s ledelse og dermed Hanne Leth Andersen selv, som har negligeret det faglige niveau og dermed forringet uddannelserne og de færdige kandidaters jobmuligheder.
I Berlingske-programmet ”Cordua & Steno” benægter Hanne Leth Andersen igen de faglige problemer, men fremviser til gengæld fuld plade i pædagogisk bullshit-bingo, når hun forklarer om RUC’s kandidater og deres såkaldte ”21. århundredes kompetencer”:
”Man skal kunne problemformulere, analysere, man skal kunne samarbejde, man skal kunne tænke tværfagligt, man skal kunne tænke ud af boksen, man skal kunne tænke innovativt… ”, messer Hanne Leth Andersen i programmet. Intet af det giver bare nogen mening, når grundfagligheden mangler. Og det gør den i den grad på RUC.
RUC præges stadig af den gamle præstationsløse hippiekultur
Da Hanne Leth Andersen tiltrådte som rektor for godt seks år siden, lagde hun fra land med at oplyse, at det ikke betød så meget, at de studerende på RUC havde problemer med at læse og skrive. Hovedsagen var nemlig, at de studerende var gode til at ”argumentere” og ”analysere”, forklarede den nyslåede rektor dengang. Med det udgangspunkt er det ikke overraskende, at Dansk Erhverv nogle år senere beskriver RUC som ”et universitet i dyb faglig krise”.
Selvom de faglige problemer på RUC har eksisteret og været velkendte i snart 50 år, har autonomi samt en virkelighedsfjern og svag ledelse betydet, at institutionen stadig præges og belastes af den gamle præstationsløse hippiekultur, og der er intet, der tyder på, at det skulle blive anderledes fremover. I det mindste viser den relativt beskedne søgning til RUC, at flere og flere af de unge er opmærksomme på problemerne og handler fornuftigt ved at fravælge RUC.