Fredag eftermiddag skete der noget meget usædvanligt i Aarhus – helt i strid med dansk sædvane.
Ud over den store indvandrertætte bebyggelse, Gellerup, gjaldede muslimsk bønnekald.
Det var Fredens Moske, der kaldte til muslimsk bøn.
Det skete med myndighedernes godkendelse og opbakning fra den lokale kirke, Gellerup Kirke.
Pres for muslimsk bønnekald i den vestlige verden
I den muslimske verden bliver der kaldt til bøn fem gange i døgnet fra moskeernes minareter. Det er en vigtig del af islams magt i et muslimsk land.
I den vestlige verden presser muslimer på for at få lov til at have bønnekald fra det voksende antal moskeer. Også i Danmark, hvor nye moskeer bliver bygget med minareter.
Indtil videre er kravet stort set blevet afvist. Men undtageler i for eksempel Sverige.
Men nu benytter muslimer i Danmark coronakrisen og Ramadanen til at lægge et nyt pres på myndighederne.
Bønnekald som erstatning for Ramadanen
Den muslimske fastemåned Ramadanen blev indledt fredag. Under Ramadanen skal muslimer faste fra solopgang til solnedgang. Efter solnedgang er det tradition at have fællesspisning og bøn.
Men det er ikke tilladt i år på grund af coronakrisen.
Som erstatning ville Islamisk Trossamfund lave bønnekald hver fredag under Ramadanen.
Men kulturminister, Joy Mogensen har sagt nej.
Men det stoppede ikke muslimerne. Islamisk Trossamfund har søgt igen.
Og i Aarhus søgte Fredens Moské de lokale myndigheder om tilladelse til bønnekald.
Og her fik de lov!
Det fortæller talsmanden Ahmad fra medieudvalget i Fredens Moské til Lokalavisen Aarhus.
Derfor var der bønnekald fredag, som det kan høres på Facebook her.
Det er tilmed planen, at der skal kaldes til fredagsbøn hver fredag under ramadanen.
Og ikke nok med det.
Det muslimske bønnekaldet skete i samarbejde med Gellerup Kirke.
Kirken viste endda sin støtte ved at ringe næsten samtidig med kirkeklokkerne.
Gellerup kirke skriver på sin hjemmeside:
“I dag (fredag 24. april, red.) indleder vores muslimske venner ramadanen. Så længe det ikke er muligt at samles fysisk til bøn, vil Fredens Moské kalde til bøn midt i Gellerup hver fredag.
Bønnekaldet lyder i dag, fredag den 24. april, kl. 13.18, det tidspunkt, hvor fredagsbønnen skulle have været afholdt.
Nogle minutter inden bønnekaldet vil kirkens klokker ringe en ekstra ringning som en opfordring til kristne om også at bede.”
Fredens Moské ville ikke tage afstand fra Islamisk Stat
Gellerup Kirke taler om gode, tillidsfulde relationer og bruger udtrykket vores muslimske venner.
Mon de har glemt hvad Fredens Moské står for? Eller er de ligeglade?
TV2 Østjylland spurgte i september 2014 de seks største moskéer i Østjylland om deres holdning til Islamisk Stat. Kun én moske svarede, at de var imod Islamisk Stat, og det var ikke Fredens Moské.
”Formand Khaled Mansour afviser efter et døgns tænketid at fortælle om foreningens holdning. Han vil ikke forklare, hvorfor han ikke vil fortælle om moskéens standpunkt,” oplyste Tv2oj dengang.
Fredens Moské havde sharia-råd
Fredens Moské er også en af de moskeer, der bliver afsløret af TV2’s ‘muldvarp’ i serien Moskeer bag sløret.
I 3. del af dokumentaren kunne seerne følge Fatima, da hendes ønske om skilsmisse bliver behandlet af det særlige sharia-råd i Fredens Moské.
Sharia-rådet bestod af imam og talsmand for Fredens Moské Kassem Rachid, hans bror Mahmoud Rachid samt den højt profilerede imam Nasser Qasimi.
Dette sharia-råd fungerer som et alternativ til det danske retssystem. Kvinden fik i udsendelsen meget klart besked på, at hun ikke skal gå til danskerne, herunder det danske retssystem. (Den Korte Avis)
Martin Henriksen er rystet
Det er helt uacceptabelt og jeg håber da så sandelig, at Gellerup Kirke kommer på bedre tanker, siger han til Den Korte Avis.
“Som kristen er der noget der undrer mig dybt: Hvordan kan præster der har læst teologi i mange år, og som jo må kende de kristne skrifter, ende med at retfærddiggøre overfor sig selv og andre, at det er en del af deres præstegerning at reklamere for og fremme islam eller andre trosretninger for den sags skyld?
Vi skal ikke vil gå på kompromis med vores danske kultur og identitet, som, uanset om man tror eller ej, er koblet op på vores kristne kulturarv.
Danmark har også en Grundlov, som slår fast at folkekirken har særstatus. Det sætter jeg pris på, og det vil jeg bevare til gavn og inspiration for vores efterkommere.”
“Muslimer har ingen moralske skrupler i forhold til at udnytte både de naive præster og coronakrisen til at indføre mere islam i det offentlige rum. De skyr ingen midler, når bare det handler om at fremme islam i Danmark”, siger Martin Henriksen og slutter:
“Jeg vil høre kirkeklokker i det offentlige rum, istedet for kald til bøn i en falsk profets navn. Det er simpelthen ikke til at holde ud.”
Læs også artiklen i Den Korte Avis af Jakob Søgaard Clausen om bønnekald i Aarhus
