Fremtrædende muslim får tørre tæsk af modig kvinde – vi skal ikke have sharia i Frankrig

Mohammed Moussaoui (Youtube)

PARIS: Det satiriske franske ugeblad Charlie Hebdo har tllladt sig endnu engang at bringe en karikatur af profeten Muhammed.

 

Det fik Muhammed Moussaoui, der er formand for “Rådet for muslimsk tro i Frankrig”, til at fare i harnisk. Han gik så vidt som til at erklære, at sharia er hævet over republikkens love, og at det er sharia, der forbyder at karikere den muslimske profet.

 

Men det fik ikke lov at stå uimodsagt. Det sørgede Charlie Hebdos skribent Caroline Alamachère for.

 

Charlie Hebdos Caroline Alamachère gav Muhammed Moussaoui svar på tiltale:

 

Hvis De er en begavet person, hvad vi går ud fra, må De vide, at karikaturer er en gammel og højt skattet kunstart i Frankrig. Intet emne er fredet. Slet ikke i en aktuel debat.

 

Indførelse af sharia i et land, som har været verdsligt siden en lov i 1905 adskilte stat og religion, er et så alvorligt overgreb, at det ikke berettiger til en undtagelse fra reglen. Sharia er et forældet system, som er undfanget for fjorten århundreder siden. Det er i bund og grund hæsligt, sexistisk, diskriminerende og udemokratisk.

 

At fordømme sharia er en ufravigelig ret  i et land med et demokrati, som De nyder godt af, eftersom det er i Frankrig, De har valgt at leve i frihed. Ville De kunne nyde samme frihed i Marokko? At så enormt mange marokkanere har valgt at bo i Frankrig tyder på det modsattte.

 

De erklærer, Monsieur Massaoui, at det er uacceptabelt og sårende at karikere profeten. Sårende måske, men uacceptabelt?

 

Hvad der er uacceptabelt er:

 

at forbyde skilsmisser,

 

at godkende flerkoneri,

 

at mene at kvinder er ringere end mænd,

 

at indhylle kvinder i sort tøj fra top til tå,

 

at nægte kvinder ret til at gifte sig med en mand efter eget valg og ikke med en mand, som familien har valgt til hende.

 

Og det er helt uacceptabelt, at der findes et europæisk råd for godkendelse af fatwa’er.

 

I Frankrig er der ingen lov, der forbyder blasfemi.  Det er tilladt at brænde en koran, hvis man har lyst, Det er der dom for. Og det er tillaldt at gøre sig lystig over en profet, inklusive Deres.

 

En lov mod blasfemi findes ikke. Derimod findes en lov mod injurier, falsk vidnesbyrd og bagvaskelse.

 

Og det mener Charlie Hebdos skribent Caroline Alamachère, at den fremtrædende muslimske talsmand måske skulle tænke over.

Del på Facebook