Mellem 1 million og 1,5 million kristne europæere blev taget som slaver af muslimer i perioden 1500-1800.
Algier, Marokko, Tunis og det nuværende Libyen betragtede pirateriet som hellig krig ( jihad) mod de vantro (kristne). Derfor kan man betragte denne praksis som statsautoriseret slavehandel.
“De hvide slaver blev fanget i hele Europa, helt fra Italien i syd til Island i nord. Men især landene i Sydeuropa var hårdt ramt på grund af deres geografisk udsatte placering i Middelhavsområdet nær ved Nordafrikas kyst. Slaverne kom fra alle samfundslag og blev hovedsageligt taget fra havnebyer, hvor muslimske pirater, korsarer, lagde til og plyndrede og hærgede. Inden de lettede anker, fyldte de deres skibe med menneskelig last, enten med henblik på løsesum eller tvangsarbejde.” (Jacob Vrist Nielsen)
Hvide kristne kvinder blev ofte tjenestepiger eller konkubiner.
I flere europæiske lande oprettedes særlige slavekasser (Danmark i 1716). Slavekasserne finansierede løskøbelsen af de borgere, det var muligt at få fri, når da slavehandleren accepterede og der samtidig var penge nok i kassen.
“Da islam blev grundlagt som religion i det 7. århundrede var slaveriet allerede en integreret institution i den arabiske verden, ligesom i resten af verden.Et af de tidligste dokumenterede tilfælde af slaveøkonomi i den muslimske verden stammer fra 652 e.Kr. – kun 20 år efter profeten Muhammeds død. Her indgik den arabiske feltherre Abdallah ben Sayed en traktat med nubierne (nuværende Sudan), der pålagde dem at betale 360 slaver per år.[ I mange arabiske lande omtales sorte afrikanere stadig nedsættende som “asfalt” – noget man træder på. At røre noget med sko, eller vise sin skosåler, er i arabisk tradition en udsøgt fornærmelse. Kirsten Damgaard ]. Flere steder i muslimernes helligskrift, Koranen, er der referencer til slaveriet. Og det fremgår tydeligt, at slaveriet var en helt normal og hævdvunden praksis.” (Jacob Vrist Nielsen)
Man kan læse denne undersøgelse, hvori en dansk slave også kommer med sin beretning
Pirater og kristne slaver : en sømands møde med den islamiske kultur i 1700-tallet
Mette Guldberg; Martin Rheinheimer; Lars Brockhoff; Fiskeri- og Søfartsmuseet, Saltvandsakvariet(Esbjerg).
I Oxfordprofessor Eugene Rogans omfangsrige og dybtgående værk Arabernes Histore (2017) kan man videre læse om, hvorledes det var osmannernes praksis at hente hvide kristent opdragede unge drenge (på landjorden) som en slags embedsmænd til de muslimske besættelser. De kristne unge var simpelthen kvikkere og mere loyale overfor deres herrer, end egne unge landsmænd, der satte stamme og slægt først.
