Vores naboland i opløsning: Nu har Sverige fået en regering med en minister, der hylder ekstrem islamist

Amanda Lind (Foto: Riksdagen.se)

Indvandringen til Sverige har længe været ude af kontrol.

 

Det parlamentariske samarbejde er også ude af drift. Forhandlingerne om at danne en ny regering har været ekstremt langvarige, kriseplagede og til tider nærmest parodiske. Som når man i gamle dage skulle danne regering i Italien.

 

Nu viser det sig, at svensk politik sågar begynder at flosse i kanterne, når det gælder selve forholdet til demokratiet.

 

Vores naboland udviser stadig mere bekymrende opløsningstendenser.

 

Ny minister hylder fjende af demokratiet

Statsminister Stefan Löfvén har udnævnt en person ved navn Amanda Lind til ny minister for kultur, demokrati og idræt.

 

Det er altså en ministerpost, som giver ansvar for at værne om fundamentale værdier i et demokratisk samfund.

 

Men knap var Amanda Lind blevet udnævnt, for hun hyldede demokratiets fjender.

 

På Facebook hyldede hun Miljøpartiets tidligere ministre som ”pionerer, helte, der hver dag har kæmpet for at virkeliggøre Miljøpartiets politik”.

 

Blandt disse helte nævner hun Mehmet Kaplan, der er muslim med tyrkisk baggrund.

 

Han var boligminister i en tidligere Löfvén-regering. Men han blev tvunget til at gå af efter afsløringer af, at han havde deltaget i en middag sammen med de ekstreme islamister i organisationen Milli Görüs.

Læs også
Hvidvasker Sverige sin antisemitisme? – en beretning om, hvor galt det står til i Malmø

 

Der går også forbindelser til den store islamistiske organisation Det Muslimske Broderskab og til den stærkt højreorienterede og demokratifjendske tyrkiske bevægelse ”De Grå Ulve”.

 

Kaplan har sammenlignet de ’hellige krigere’ i Syrien med svenske frivillige, der kæmpede i den finske vinterkrig i 1939-40.

 

Han har også været god for en anden opsigtsvækkende sammenligning: Han mener, at Israels behandling af palæstinenserne ligner Nazi-Tysklands behandling af jøderne.

 

Politisk korrekthed

Det burde være utænkeligt, at man kunne udnævne en minister for demokrati, der fremhæver en islamistisk ekstremist og antidemokrat som Kaplan som en ”helt” og et ”idol”.

 

Men det er det ikke i dagens Sverige. Et land, hvor den politiske korrekthed er kørt ud over alle anstændighedens grænser.

 

Læs også
Likvideringen af 31-årig kvindelig læge i Malmø: Hun fik det dræbende skud, da hun lå på jorden – en medgerningsmand er anholdt

Man hylder en demokratifjendtlig muslim, fordi han er muslim, og fordi han har de rigtige meninger om miljøet.

 

Islamister skal beskyttes

Amanda Lind redder skindet efter at have givet en søforklaring på sine fatale synspunkter.

 

Det er der to grunde til:

 

For det første skal Stefan Löfvén ikke nyde noget af at udløse en regeringskrise, efter at det har taget enormt lang tid og mange kræfter for overhovedet at få dannet en regering.

 

For det andet betragter mange i Sveriges elite det tilsyneladende ikke som nogen alvorlig forseelse, at man dyrker personer med islamistiske synspunkter.

 

Islamister ses grundlæggende ikke så meget som et problem. De ses snarere som indvandrere, som man skal tage sig af.

Læs også
Sverige asyl-amok: Har alene i år uddelt langt over tredive tusinde statsborgerskaber og modtaget et hav af asylansøgere

 

I denne tankegang er det Sveriges store mission her i verden at være den ’moralske stormagt’, der værner om alle indvandrere. De skal skærmes, og deres synspunkter skal uskyldiggøres, næsten uanset hvad de mener, og hvad de gør. Med mindre de ligefrem slår folk ihjel.

 

Øresund er blevet meget bredt

Vores naboland er i opløsning. Det drejer sig ikke bare om politisk kaos og manglende evne til at holde sammen på samfundet.

 

Det drejer sig om et politisk og moralsk kompas, som er gået amok. Sund fornuft og vilje til at stå fast på sine historiske værdier er væk.

 

I dagens Sverige lever man med en minister for demokrati og kultur, der hylder islamister. Og man lever med en statsminister, der fortsætter, som om intet var hændt.

 

Som dansker kan man i dag føle, at Øresund er blevet et meget, meget bredt farvand.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…