Regeringen og Dansk Folkeparti glæder sig med rette over, at stramninger og grænsekontrol har virket med det resultat, at asyltallet er det laveste i mange år.
I løbet af årets første elleve måneder i 2018 har således i alt 1.517 asylansøgere fået opholdstilladelse i Danmark.
Antallet kommer dog ikke i nærheden af rekorden i 2006 under VKO, hvor blot 1.095 asylansøgere blev anerkendt som flygtninge.
Men dengang var der dog hverken Balkan-krise eller krigskaos i Syrien.
Det år var der kun således 55 syrere, der var flygtet fra den onde Bashar al-Assad, og havde søgt asyl i Danmark.
I alt 31 syrere fik det år opholdstilladelse i Danmark.
Men så er der familiesammenføringerne
Én ting er imidlertid opholdstilladelser, noget helt andet er konsekvenserne.
Med opholdstilladelser følger familiesammenføringer med ægtefæller og børn plus efterfølgende familieforøgelse, når ægtefællen er landet i Danmark.
Medens der som nævnt i de første elleve måneder i 2018 blev givet opholdstilladelse til i alt 1.517 asylansøgere, blev der samtidig åbnet op for næsten tusinde flere familiesammenføringer.
Antallet af familiesammenføringer løb således op i 2.336, der fordeler sig med 1.236 ægtefællesammenføringer og 1.104 børn under femten år.
Og derpå kommer familieforøgelserne
Når den familiesammenførte ægtefælle lander i Danmark med børnene, er det ikke slut med konsekvenserne af at give én asylansøger opholdstilladelse.
Da flygtningefamilier baseret på de hidtidige erfaringer med god grund regner med, at deres ophold i Danmark vil vare resten af livet, kommer der hurtigt familieforøgelser, så snart ægtefællen er kommer herop.
Her er syrerne et godt eksempel
I perioden 2014 – 2017 fik i alt 29. 685 syrere opholdstilladelse i Danmark.
Det medførte i samme periode i alt 12.394 familiesammenføringer, hvoraf de 3.782 var ægtefæller og de 8.612 var børn under femten år.
Men det stopper ikke her.
I samme periode blev der i Danmark født i alt 3.236 syriske børn. Og det er gået hurtigt startende med 257 fødsler i 2014 til i alt 1.511 fødsler i 2017.
Alt i alt er de 29.394 syrere, der fik opholdstilladelse i Danmark i perioden 2014 – 2017, således nu blevet til i alt 45.315 syrere med opholdstilladelse her i landet.
Udviklingen kan kun bremses med asylstop
Denne udvikling kan kun bremses med både et asylstop og et loft over familiesammenføringer, understreger Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen.
”Og det vil ikke være i strid med de konventioner, Danmark har tiltrådt,” siger Martin Henriksen til Den Korte Avis og henviser til, at stort alle, der søger asyl i Danmark, kommer fra et sikkert land, nemlig Tyskland.
”Og her er de da ikke forfulgte,” konstaterer Dansk Folkepartis ordfører tørt.
Martin Henriksen får her medhold af direktør for Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen:
”Juridisk er der ikke noget til hinder for den her løsning. Der er ingen problemer med konventionerne, så længe de flygtninge, der selv kommer til Danmark, men automatisk afvises, sendes tilbage til sikre lande. Lande, hvor de ikke risikerer overgreb,” sagde Jonas Christoffersen, således til Berlingske Tidende den 27. august 2016.
Sagkundskaben giver således Dansk Folkeparti ret i, at der ikke er noget til hinder for, at Danmark afviser asylansøgere, er kommer fra det sikre land Tyskland.
Ikke desto mindre blev et forslag fra partiet om at indføre asylstop ved den dansk-tyske grænse afvist af det samlede Folketing den 23. marts sidste år.
Og således ønsker Folketingets store flertal fortsat, at udviklingen blot skal fortsætte med familiesammenføringer og fødsler i muslimske kulturfremmede og samfundsfjendske miljøer i Danmark.
Kilder til denne artikel:
http://www.statistikbanken.dk/10026 (Tabelkoder: VAN 66 og VANSKA)
http://www.statistikbanken.dk/10017 (Tabelkode: FODIE)
http://uim.dk/publikationer/tal-og-fakta-pa-udlaendingeomradet-2006