Lørdag den 27.april blev der i København i Brøndbyhallen holdt en konference om ”Palestinians in Europe” arrangeret af forskellige palæstinensiske grupper.
Det var en konference præget af had til Israel. Læs mere her: miff.dk, orderogisrael.dk, miff.dk og video mitt.dk
Konferencens uhyrlige budskaber
En kritisk svensk organisation har lavet et sammenklip fra konferencen, som man kan se længere nede.
Her kan man blandt andet høre krav om, at palæstinenserne har ret tilde israelske byer Acre, Jaffa, Safed og Beersheba.
Kravet om at overtage disse israelske byer er i tråd med Hamas og PLOs krav om repatriering som ofte har betyder, at Israel skal slettes fra landkortet.
Se videoen og hør flere andre udtalelser på konferencen i bunden af artiklen, der også er omtalt her.
Det opsigtsvækkende var ikke mindst, at tre danske politikere holdt tale på konferencen. Pernille Skipper fra Enhedslisten, Caroline Maier fra Alternativet og Mogens Lykketoft fra Socialdemokratiet.
Dermed sanktionerede de reelt hele tankegange på konferencen. Det er dog kun Pernille Skipper, der ses på videoen. Her kan man høre hende tale om højrefløjs ekstremister som Donald Trump og Dansk Folkeparti.
Ifølge et referat erklærede Lykketoft direkte sin støtte til Israels eksisten.
Nu stiller Israels venner spørgsmål til Pernille Skipper.
Går Enhedslisten ind for at ophæve staten Israel?
Den 29. april 2019 har Henrik Chievitz og Ella Chievitz spurgt Enhedslisten om de går ind for staten Israels ophævelse. Henrik Chievitz er bl.a. formand for Fælleskomiteen for Israel og Ella Chievitz bestyrelsesmedlem for Dansk Israelsk Forening Århus:
“Vi blev overrasket over at høre at Pernille Skipper har deltaget i en konference som fandt sted lørdag den 27. april 2019 – 17. konference for europæiske palæstinensere afholdt i Brøndby Hallen.
Overraskelsen skyldes konferencens profil, der var meget Israel fjendtlig og derved har været mere med til at polarisere end til at skabe grobund for dialog og fred. …
Vi har altid vist, at Enhedslisten ikke er Israel venlige men dog haft den opfattelse at I accepterede Israels ret til at eksistere som en selvstændig stat.
Eller er det en misforståelse?”
Burde aldrig have deltaget
Men de tre partier burde aldrig have takket ja til at deltage i dette arrangement.
Men typisk for dem kunne de altså ikke modstå fristelsen til endnu engang at forsøge at profilere sig som godhedens forsvarere. Palæstinensere er jo ofre, og kampen for Palæstina er derfor rettens kamp mod uretten.
Palæstina eksisterer ikke
Og hertil er blot at sige, at uanset hvor mange gange det gentages, SÅ ER DET SÅDAN NOGET VRØVL. Spørgsmålet om Palæstina er forvrøvlet fra roden og op, og det har det været siden 1948. Der har aldrig eksisteret nogen palæstinensisk stat. Den million mennesker, der flygtede fra området i forbindelse med krigene i 1948 og 1967, var ikke palæstinensere, men arabere. Det betyder ikke, at de ikke led en blodig uret, for det gjorde de, men palæstinensere, det var de ikke, og det følte de sig ikke som.
Israels fjernelse er illusionsfyldt ønsketænkning
Da Israel 1948 udråbte området som staten Israel, i øvrigt efter at have opfordret araberne i området til at blive, gik krigen straks i gang. Araberne ville have området igen. De kunne ikke leve med en zionistisk stat midt i det, der skulle være en panarabisk stat. Derfor skabte Egypten sammen med Den Arabiske Liga PLO som den palæstinensiske nations legitime politiske repræsentant, som palæstinenserne så ganske vist aldrig har givet deres støtte. Det var jo ikke deres organisation, og de kender godt en centraliseret svindelaffære, når de møder den.
De arabiske stater håbede de, at de med de palæstinensiske flygtninge som kanonføde kunne generobre det tabte område. Ikke fordi der skulle oprettes en palæstinensisk stat, for det ønskede ingen, men fordi området skulle indgå en panarabisk stat ledet af enten Syrien, Egypten eller Saudi-Arabien.
Men den plan slog som bekendt fuldstændig fejl. De uduelige arabiske nationer har, uanset hvor mange palæstinensiske selvmordsbombere de har rådet over, aldrig kunnet true den jødiske stat, der hurtigt udviklede sig til et demokrati med en stærk økonomi og en veluddannet moderne befolkning, der på forbilledlig vis er i stand til at udnytte såvel de naturgivne som de menneskelige ressourcer, hvilket ingen arabisk stat til dato har formået. Hvis olien forsvandt i morgen, kunne de flytte direkte ud i ørkenen og fortsætte deres liv som beduiner.
Integration i stedet for repatriering
Det ville klæde de arabiske nationer, FN, Mogens Lykketoft, Caroline Maier og Pernille Skipper, hvis de så realiteten i øjnene: Israel er kommet for at blive. Så kunne de i stedet anvende deres energi og ressourcer på at integrere de mange flygtninge. Det skylder de dem, efter at FN og Den Arabiske Liga i 70 år har holdt dem hen med et stadigt mere utroværdigt løfte om deres RET til tilbagevenden. Betænk blot, at retten til repatriering i dag iflg FNs UNWRA omfatter mere end 5 millioner mennesker, der for så godt som alles vedkommende aldrig har været i Israel. Men alligevel understøttes flygtningene i illusionen om, at de her 70 år efter har en RET til hele Israel.
De danske skurke
I en dansk kontekst har venstrefløjen skamløst udnyttet palæstinensernes ulykke til at profilere sig selv som godhedens og ofrenes forsvarere. Det er efter min mening topmålt hykleri, når Skipper, Maier og Lykketoft ved deres tilstedeværelse sanktionerer Hamas og PLO og deres fælles fortsatte kamp for Palæstina. De ved så udmærket godt, at en fortsættelse af denne udsigtsløse strategi blot vil påføre de såkaldte flygtninge fortsat lidelse og inaktivitet i FNs flygtningelejre.
FN og Lykketoft får man nok aldrig i tale. Hvis de skal sadle om, skal de afsværge alt, hvad de har doceret de sidste 50 år. Men Pernille Skipper og Caroline Maier burde vide bedre og trække sig fra dette hæslige selskab.
