Man skal ikke forledes til at tro, at det var samværet med muslimske imamer i Marokko, som inspirerede pave Frans til at ivre for, at Europa åbner porten på vid gab for immigranter fra hele kloden.
Den katolske kirkes overhoved er nu tilbage i Vatikanet, og herfra udsender han formaninger til Europas unge om ikke at lade sig forlokke til fremmedhad og give jævnaldrende fra andre lande en kold skulder.
Europa er stort nok til at tage mod alle, der flygter fra krig eller sult eller diktatoriske regimer blot man fordeler tilflytterne ligeligt mellem samtlige europæiske lande.
Jesus viste vejen, I bør følge, prædiker pave Frans. I skal ikke lade jer forlokke af de grupperinger, som spreder racisme og frygt for attentater. for at pleje deres egne politiske standpunkter.
Denne gang har paven valgt en spansk TV kæde La Sexta til at sprede sit budskab .Katolikker, som afviser indvandring, bør læse evangeliet , formaner Hans Hellighed.
Specielt de unge katolikker får en formaning om at give et kristent svar på alle forsøg på at skræmme dem med sociale eller politiske trusler.
Særlig unge, som profilerer sig som vordende ledere, bør være på vagt over for uheldige påvirkninger fra andre samfundsgrupper.
Kirken har brug for jeres virkelyst, jeres intuitioner, jeres tro.
Luk jeres bur op og flyv ud i livet og gå ikke på førtidspension.
Jesus vil vise jer vejen. Han er livets mening.
De unge får også andre formaninger. Ægteskaber indgås således mellem mænd og kvinder. Og hvis de unge oplever, at en præst er på gale veje ( med pædofili ,red. anm.) er det jeres opgave at minde ham om hans ansvar over for Gud og lede ham tilbage på rette vej.
Amen burde pave Frans måske slutte med. Men måske erkender han selv, at han ikkejust taler ex cathedra.
Paven vil altså tilsyneladende gerne have et grænseløst Europa.
Men det glæder åbenbart ikke for ham selv og for Vatikanet.
Hele vejen rund om Vatikanstaten er der en mange meter høj tyk mur, som må gøre Donald Trump grøn af misundelse.