Brutale kriminelle fra Afrika strømmer nu til og bliver en del af vores virkelighed

Arkiv, (skærmprint fra You Tube)

Eksperter skønner, at Afrikas befolkning vil blive fordoblet i løbet af de kommende 30 år. Det skaber grundlag for en ny massiv strøm af migranter.

 

En ekspert, professor Stephen Smith, skønner, at der i 2050 vil bo 150-200 millioner mennesker af afrikansk herkomst i Europa.

 

Hvis man troede, at tilstrømningen til Europa var ved at komme under kontrol, må man tro om igen.

 

Det er sandt, at det er lykkedes at få tilstrømningen fra blandt andet Mellemøsten, Nordafrika, Afghanistan og Pakistan under bedre kontrol. Det kan blandt andet aflæses i de færre asylansøgere til Danmark fra disse områder.

 

Men alt tyder på, at vi kun oplever en midlertidig pause i asylpresset. Nu er den næste bølge på vej, og den kommer fra de afrikanske lande syd for Sahara. Frem for alt det store Nigeria.

 

Kun to procent sendes ud igen

Ifølge FN-beregninger kan Nigeria i 2050 nå op på et indbyggertal omkring 400 millioner, hvilket gør landet til det tredje mest folkerige i verden.

 

En stor del af de asylansøgere, der strømmer ind i EU, kommer i dag fra Nigeria. I Tyskland er Nigeria nu den tredje største leverandør af asylansøgere.

 

Ganske vist bliver de fleste af disse asylansøgninger afvist. De migranter, der ankommer, er hverken personligt forfulgte eller ramt af krig. De kommer simpelt hen for at søge et bedre liv.

 

Men afvisningen af asylansøgere fra Nigeria har ikke den store praktiske betydning. For de bliver ikke sendt ud af Tyskland, eller hvilket land de nu er havnet i.

 

Tyskland sender kun omkring to procent af de afviste asylansøgere fra Nigeria hjem igen. 2 procent!!

Læs også
Racisme mod franskmænd – de kalder os “hvide svin”

 

Det understreger, hvor lidt styr Europa stadig har på asylstrømmen.

 

De afvises – men bliver alligevel

Man er lykkedes med at begrænse trafikken på nogle af de vigtige asylruter, blandt andet gennem aftaler med de lande, som migranterne kommer fra eller passerer.

 

Men nye strømme åbner sig.

 

Det skyldes for det første det enorme befolkningspres, der nu kommer fra Afrika.

 

For det andet skyldes det den slappe udlændingepolitik, der stadig præger EU-landene. Det gælder også Danmark.

 

Læs også
DA: Kommuner kan spare millioner ved færre indvandrere på offentlig forsørgelse

Hvis folk kommer til grænsen og siger ”asyl”, skal de lukkes ind og have deres sag behandlet.

 

Men der er langt fra altid styr på, hvad de foretager sig, når de er kommet ind i landet.

 

En del af dem ved godt, at de har ringe chancer for at få asyl. Så de forsøger at undgå myndighedernes søgelys og slår sig igennem på egen hånd, blandt andet med illegalt arbejde.

 

Andre kører asylproceduren igennem og bliver afvist – men bliver alligevel.

 

Der er ikke styr på det

Myndighederne vil altid påstå, at de har styr på, hvem der befinder sig i landet, og hvem der skal sendes ud. Men tal fra andre lande rejser stor tvivl om dette.

 

I 2018 søgte mere end 30.000 nigerianere asyl i Tyskland, hvilket var en stigning på 30 procent i forhold til 2017.

Læs også
Ved dette valg står Danmark over for to store kriser: ændringen af befolkningen og klimakrisen – men kun den sidste omtales

 

Langt de fleste af asylansøgningerne bliver afvist. Men kun to procent af ansøgerne bliver altså sendt ud igen.

 

Selv om det er lykkedes at bremse asylstrømmene fra visse områder, så er Europa langt fra tilstrækkelig rustet til at få den nye massetilstrømning fra Afrika under kontrol.

 

Dette er i sig selv et kæmpestort problem, fordi det skaber alvorlige spændinger i modtagerlandene: Stor pres på de offentlige udgifter. Udvikling af stadig mere omfattende parallelsamfund. Og alvorlige kultursammenstød.

 

Det sydlige Europa med Italien og Spanien i spidsen er hårdest ramt af den afrikanske tilstrømning.

 

Men der foregår en enorm ”sekundær migration” – migranterne rejser videre fra det første land, de er kommet til.

 

Først og fremmest strømmer de ind i Tyskland. Men efterhånden som presset fortsætter, vil flere formentlig også nå til Danmark.

Læs også
Vi skal ikke give os selv skylden for muslimers radikale holdninger

 

Så de store udfordringer for dansk udlændingepolitik er på ingen måde overstået. Nogle af dem er dæmpet. Men nye åbner sig.

 

Brutal nigeriansk mafia trænger frem

Det tyske ugemagasin Der Spiegel beretter om et særlig alvorligt problem ved migrationen fra Nigeria:

 

I et fortroligt dokument advarer den tyske efterretningstjeneste BND om, at mafialignende organisationer følger med indvandringen fra Nigeria til Tyskland.

 

Den store strøm, der går via Italien til Tyskland, vil betyde, at den ”yderst brutalt optrædende organiserede kriminalitet fra Nigeria” vil trænge frem. Der er tale om hæmningsløse mafialignende organisationer.

 

Ifølge efterretningsfolkene i BND har kriminelle grupperinger fra Nigeria allerede fået solidt fodfæste i Italien. Grupperinger som Supreme Eye Fraternity og Black Axe.

 

Læs også
Valgkampen bør bruges til at punktere tre store myter om indvandringens konsekvenser

Det hedder sig, at de allerede optræder ”i øjenhøjde” med den italienske mafia. I Italien og Spanien betragter myndighederne disse bander som en særlig trussel.

 

De nigerianske mafia-organisationer driver menneskehandel i stor stil med migranterne. Mange kvinder tvinges ud i prostitution.

 

Selv om Nigeria er et stort land med mange ressourcer lever næsten to tredjedele af befolkningen i ekstrem fattigdom.

 

De udgør grundlaget for den næste store migrationsbølge til Europa. Herunder Danmark.

 

http://www.spiegel.de/panorama/justiz/bundesnachrichtendienst-warnt-vor-nigerianischer-mafia-a-1254963.html

 

https://www.welt.de/politik/deutschland/article189378263/Feste-Strukturen-BND-warnt-vor-nigerianischer-Mafia-in-Deutschland.html

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…