Mike Pompeo i Grønland – knas med klimaet i Arktisk Råd

Den 7. maj 2019 træder Arktisk Råd sammen til det ellevte møde på ministerniveau. Det sker under finsk formandskab i Rovaniemi, hvor ministre fra otte arktiske medlemsstater – Canada, Kongeriget Danmark (herunder Grønland og Færøerne), Finland, Island, Norge, Rusland, Sverige og USA samt de seks oprindelige permanente deltagende organisationer med repræsentanter for de oprindelige befolkninger i arktis – Aleut International Association (AIA), Arctic Athabaskan Council (AAC), Gwich’in Council International (GCI), Inuit Circumpolar Council (ICC), Russian Association of Indigenous Peoples of the North (RAIPON) og Saami Council (SC) – og formændene for Rådets seks arbejdsgrupper.

 

Desuden vil der i Ravaniemi være repræsentanter for de 39 lande, internationale organisationer og NGOer, der har observatørstatus i Arktisk Råd. Kina, Syd Korea, Singapore, Italien og Japan har således status som observatører.

 

På mødet, der starter allerede mandag den 6. maj, vil Rådet gennemgå aktiviteter og resultater under Finlands formandskab og vil sende stafetten videre til de næste 2 års formandskab – Island.

 

USA stikker en kæp i hjulet

Den amerikanske udenrigsminister Mike Pompeo vil deltage i Arktisk Råd, og USA har skabt problemer for den ministerdeklaration, det finske formandskab har arbejdet med op til mødet.

 

Washington Post ifølge New York Times og Reuters allerede torsdag oplyse, at Trumpadministrationen havde søgt at fjerne enhver henvisning til menneskeskabte klimaændringer fra ministererklæringen. USA har angiveligt truet med ikke at ville underskrive erklæringen fra mødet i Rovaniemi, hvis den indeholdt referencer til klimadiskussionen – noget som andre medlemmer af Arktisk Råd anser for af afgørende betydning for området. USA har afvist formuleringer, der selvom de ikke var juridisk bindende, refererede til kollektive forpligtelser til at gøre noget. Hjemme i USA har det demokratiske flertal i Repræsentanternes Hus i sidste uge vedtaget en lov, der pålægger USA at forblive i Paris-aftalen.

 

Ambassador Aleksi Härkönen, der har været ansvarlig for de finske forberedelser til mødet, slår koldt vand i blodet. Han understreger, at der overhovedet ikke er grund til at nødvendigvis at være enige om klimaændringer og årsagerne hertil. I regi af Atktisk Råd foregår der et tæt meteorologisk samarbejde, og Rådet kan basere sine overvejelser og anbefalinger på solide videnskabelige data.

 

De oprindelige befolkninger

Ud af i alt 4 millioner indbyggere i Arktis tilhører ca. 500.000 oprindelige folk, og deres organisationerne har fået status som permanente deltagere i Arktisk Råd. De faste deltagere har fuld høringsret i forbindelse med Rådets forhandlinger og beslutninger. De permanente deltagere repræsenterer et unikt træk ved Arktisk Råd, og de yder værdifulde bidrag til Rådets aktiviteter på alle områder.

 

Udenrigsminister Pompeo fortsætter til Grønland

Den amerikanske udenrigsminister Mike Pompeo benytter mødet i Arktisk Råd til en fire dage lang Europa-rundtur. Den starter mandag den 6. maj i Rovaniemi i Finland, hvor Pompeo vil deltage i ministermødet i Arktisk Råd og holde en tale om USA’s Arktis-politik. I margen af mødet vil Pompeo og den russiske udenrigsminister Sergej Viktorovitj Lavrov drøfte en række emner, herunder Venezuela.

 

Tirsdag den 7. maj går turen videre til Berlin, hvor Pompeo skal mødes med den tyske kansler, Angela Merkel, og Tysklands udenrigsminister Maas for at diskutere emner som Rusland, Ukraine, Kina, Syrien og Balkan. Næste stop om onsdag den 8. maj er i London, hvor Storbritanniens premierminister, Theresa May, og udenrigsminister Hunt står klar til at møde den amerikanske udenrigsminister.

Læs også
David Attenborough: ”Vi har ikke bare ruineret planeten, vi har ødelagt den”

 

Grønlands landsstyreformand, Kim Kielsen, og landsstyremedlem for udenrigsanliggender, Ane Lone Bagger, får fint besøg i næste uge. Torsdag den 9. maj kommer USA’s udenrigsminister, Mike Pompeo, nemlig på besøg i Nuuk. Til stede vil også være Danmarks udenrigsminister, Anders Samuelsen (LA).

 

Parterne skal tale om USA, Grønland og Danmarks fælles prioriteter i Arktis og mulighederne for øget samarbejde, fremgår det af en meddelelse fra det amerikanske udenrigsministerium. Det vil sandsynligvis indbefatte en snak om Grønlands fremtidige lufthavnsinfrastruktur, og hvad USA kunne tænkes at bidrage med i denne sammenhæng. USA’s adgang til Thulebasen vil sandsynligvis også være på agendaen. Her har det amerikanske forsvars valg af amerikanske underleverandører de senere år skabt en del kurrer på tråden.

 

Efter besøget i Nuuk stopper Pompeo op i Kangerlussuaq for at hilse på folk fra New York Air National Guard, der med deres C-130 Hercules-fly yder uundværlig logistisk støtte til arktisk forskning.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…