Inger Støjberg giver sine kritikere i Venstres gruppe svar på tiltale og får enorm opbakning i befolkningen

Inger Støjberg

Siden Inger Støjberg i går mandag den 5. august blev vraget som en del af Venstres ledelse, stod det allerede dengang klart, at Venstre er vej væk fra et borgerligt samarbejde og i stedet søger mod De Radikale.

 

Behandlingen af Inger Støjberg udløste et ramaskrig på de sociale medier, hvor den tidligere integrationsminister i øjeblikket har 145.054 følgere. Det er over tusinde flere end i går.

 

I alt 13 tusinde har været inde og agere på hendes Facebook-side og 1.500 har været inde og kommentere og bakke Inger Støjberg op.

 

Ikke tilslutning til et stærkt borgerligt samarbejde

I dag, tirsdag, takkede Inger Støjberg ”for de ufatteligt mange søde og opbakkende beskeder og henvendelser, jeg har modtaget det døgn. Det er overvældende,” skrev hun og fortsatte:

 

”Tingene er, som de er, og I ved, hvor jeg står, og hvad jeg mener – og det ændres der ikke på.
Jeg stillede op for at blive en del af ledelsen, fordi jeg mener, at det er vigtigt at sikre en balance – ikke mindst i udlændinge- og værdipolitikken,” skriver Inger Støjberg og fortsætter:

 

”Derudover vil jeg gerne arbejde for et stærkt borgerligt samarbejde, som alle kan se er udfordret. Det var der ikke tilslutning til, men jeg kæmper videre for alt det, jeg står for.”

 

Venstres bagland i oprør – folk ringer og vil melde sig ud

I Skive-kredsen, hvor Inger Støjberg er opstillet, er venstrefolkene rasende over den behandling, hun har fået.

 

”Folk ringer og vil melde sig ud af Venstre,” siger formanden for kredsbestyrelsen for Venstre i Skive, Susanne Rusbjerg, til Berlingske Tidende

 

”Vi er dybt skuffede over, at en person, der har taget så stort et læs af stemmer her i Vestjyllands Storkreds og har sikret, at Vestjyllands Storkreds bibeholdt de fem mandater, som vi havde, er blevet forbigået. Det forstår jeg simpelthen slet ikke, at hun er,” siger Susanne Rusbjerg og fortsætter:

 

”Og det har også betydet, at jeg her morgenen igennem er blevet ringet op af folk, som er utilfredse, og som overvejer at melde sig ud af partiet, fordi de synes, at det er forkert, den måde Inger Støjberg er blevet behandlet på. Og jeg er selvfølgelig utroligt ked af, at jeg måske står til at miste nogle medlemmer på den bekostning. Men det er konsekvensen. Folk ringer og vil melde sig ud af Venstre.”

 

Søren Gade

Venstres medlem af EU-parlamentet var nok den første, som gik ud med en reaktion. Kort efter afstemningen i folketingsgruppen sagde Søren Gade, at han var skuffet.

 

I dag kommer andre Venstre-folk på banen:

 

Venstre er i fare for at blive til et splittet parti, advarer tidligere V-minister Carl Holst, efter at Inger Støjberg tabte et kampvalg om en ledelsespost i Venstre. Holst mener, at interne fløjkrige fylder for meget, og at det kan få store konsekvenser for partiet. Det skriver Berlingske.dk

 

Inger Støjberg havde afgørende indflydelse på valgsejren

Susanne Rusberg ”forventer helt klart,” at ledelsen i Venstre vil tænke sig om en ekstra gang.

 

”Inger Støjberg har jo i den grad været med til at trække Venstres valgsejr, både i kredsen og selvfølgelig også på landsplan. Selvfølgelig kan man ikke stemme på hende i hele landet, men hun har da i den grad været medvirkende til, at Venstre fik det fantastisk gode valg, som vi fik på landsplan,” lyder det fra Susanne Rusbjerg.

 

Eller som Dansk Folkepartis integrationsordfører, Marie Krarup, under overskriften Snydt! i dag skriver det på sin Facebook-side:

 

” Alle jer, der gik fra DF til V ved valget, fordi I troede, at V havde fået en stram udlændingepolitik. I er blevet snydt!

”Inger Støjberg blev brugt som lokkemad, og nu bliver hun vraget. Støjbergs linje er ikke Vs linje.
I skulle være blevet i DF, hvis det med en stram udlændingepolitik betyder noget. Husk det!”

 

Ingen i Venstres top har hidtil ønsket af kommentere årsagerne til, at Inger Støjberg blev vraget som en del af ledelsen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs også:

https://www.berlingske.dk/danmark/stoejbergs-kredsformand-folk-ringer-og-vil-melde-sig-ud-af-venstre?fbclid=IwAR16NXSR_hGbSRlHsTYBwxXzBm-X5HUVWI5rH4lq2063hG6hFm-auEK0DvI

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…