En 26-årig mand kom fredag eftermiddag kørende i Nordborggade i det centrale Aarhus.
Da han holdt stille i et kryds kom en bil bagfra og standsede op.
En yngre mand steg ud af bilen og gik hen til den 26-åriges bil og satte sig ind.
Der opstod tumult og slagsmål i bilen mellem de to mænd, og i forbindelse med slagsmålet blev den 26-årige mand stukket flere gange med en kniv.
“Han fik tre overfladiske snitsår i arm og nakke. Det er ikke alvorligt,” fortæller Østjyllands Politis vagtchef Morten Bang Rasmussen til Lokalavisen.
Efter slagsmålet og knivstikkeriet stak den anden mand af.
“Vidner forklarer, han sætter sig tilbage i sin bil og kører væk,” fortæller vagtchefen.
Den 26-årige mand, der blev overfaldet, kender ikke den mand, der kom ind i hans bil og stak ham kniv.
Politiet giver følgende korte signalement: 20-30 år, Almindelig kropsbygning og kort hår.
Politiets døgnrapport og uddybet i Lokalavisen