Ingen arabisk Greta

Greta Thunberg, Wikipedia

PARIS: At den autistiske svenske teenager Greta Thunberg blev kåret til Årets person af det amerikanske tidskrift “Time”  afstedkom en del hovedrysten kloden rundt.

 

De mange forundrede må trøste sig med, at en arabisk udgave af klimaaktivisten Greta i alt fald er udelukket.

 

Den algierske skribent Kamel Daoud, som hver uge får optaget en side med en aktuel kommentar i  det franske politiske ugeblad “Le Point”, forklarer hvorfor.

 

En industriel overproduktion, som fremmer drivhus-effekten, findes ikke i noget muslimsk land. Beboerne gør sig ingen sorger over deres jordiske fremtid De ser frem til den evige lyksalighed i paradis.

 

Der er ingen forurenende industri at føre kampagne mod i arabiske lande. Ingen folkelige kampagner for et biologisk paradis på jord. Muslimerne længes efter at komme i Allahs paradis, hvis lyksaligheder er udførligt beskrevet.

 

Her åbnes otte porte for martyrerne, de dydige og de rene af hjertet , og de fattige har fortrinsret for de rige. De lykkeligt udvalgte bliver så smukke som fuldmånen, alle jordiske sygdomme og skavanker bliver helbredt, uret sættes i stå og man forbliver 33 år i al evighed.

 

I paradis bliver livsledsagerne de meget omtalte hurier, som forbliver jomfruer trods samlivet. Palmerne bøjer sig mod rislende kilder, og vil man drikke skal man blot række armene ud mod en stjerne, og den forvandles til en kop.

 

Og så videre, og så videre.

 

Man forstår at Greta Thunbergs jordiske paradis ikke har store chancer i lande, hvor indbyggerne længes efter Allahs paradis og bare skal have jordelivet overstået. Og kan man dø i hellig krig som jihadist, bliver billetten udstedt espresso

Le Point

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…