Folkeskolens formålsparagraf er det modsatte af islam

Kan vi nu vente flere lærere og pædagoger med islamisk tørklæde i de danske skoler og institutioner?

 

Justitsministeriet har netop vurderet, at det vil være ulovligt at forbyde offentligt ansatte at bære religiøs hovedbeklædning. Jeg tror imidlertid ikke, at en oplyst og fornuftig ledelse, kan ansætte personale med islamistiske holdninger til opdragelse og dannelse af samfundets børn i folkeskolen. Under tørklædet findes en livsforståelse baseret på ulighed, mangel på demokrati og uden adskillelse mellem lovgivende, udøvende og dømmende magt.

 

Islamisme er en politisk retning der ikke skiller det religiøse, det sociale og det politiske. Denne ideologi vurderer  sig selv – islam  – som den højeste civilisation. Så prøv lige at tænke efter hvor meget retssikkerhed og frihed folk der lever i lande, der styres af helt eller delvist af islam har : Saudi Arabien, Nigeria, Iran,Pakistan, osv.!

 

Af disse og andre iboende grunde vurderer Mehdi Mozaffari professor emeritus i politisk islam, islamismen til at være både totalitær og fascistisk. Lærere med det livssyn, hvad enten de går med sort tørklæde eller har lange sorte skæg og forsager slips, kan ikke gå ind for folkeskolens formålsparagraf om at udvikle tolerance, rationalitet og ligestilling i et sekulært samfund som det danske.

 

Det sorte hættelignende tørklæde, symboliserer altså  det stik  modsatte af et moderne fællesskab, hvor rationalitet i kombination med borgerrettigheder ligger til grund for love og regler fremfor religiøs tro og traditioner.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…