En anmeldelse af Hans Schultz Hansen: DE DANSKE SØNDERJYDERS FØRSTEMAND – H. P. Hanssen 1862 – 1914. Historisk Samfund for Sønderjylland og Sprogforeningen. 2018, 359ss. Kr. 249,95.
Ordene i overskriften er ikke helt mine egne, men Nikolai Svendsens (s. 298). Jeg har bare lånt dem, fordi jeg synes de så rammende karakteriserer H. P. Hanssen (1862 -1936).
Nikolai Svendsen kendte ham særdeles godt. Han var H. P. Hanssens nære medarbejder og redaktør for H. P. Hanssens avis Hejmdal 1899 – 1904 med hjemsted i Aabenraa og igen 1904 – 1921 redaktør af den ældste dansksprogede avis fra 1838, Dannevirke i Haderslev, der efter nogle tyskvenlige år omkring 1900, igen blev dansk (s. 176), men også manden der ikke var bange for at sætte grænser, da Helene, H. P. Hanssens kone, blandede sig i hans arbejde. Helene var i øvrigt selv beundringsværdig. Hun fødte parrets 10 børn på 14 år (s. 210), hvoraf det ene døde tidligt, ligesom hun aktivt deltog i Hans Peters arbejde. Hun holdt derudover sammen på familien, mens Hans Peter opholdt sig i Berlin 8 måneder om året som landdagsmand fra 1896 (ss. 156 – 226) og som rigsdagsmand fra 1906 (ss. 229 – 311).
P. Hanssen (NB: med dobbelt s) er vel nærmest ukendt i dag uden for Sønderjylland, men det var ikke mindst på grund af hans energiske indsats med at forny og organisere danskheden i Nordslesvig at flertallet af sønderjyderne stemte for tilbagevenden til Danmark ved folkeafstemningen i 1920 efter at Tyskland havde tabt Første Verdenskrig, ligesom han også leverede et vigtigt bidrag til det gode forhold mellem flertal og mindretal både syd og nord for den nuværende grænse, sådan som vi kender det i dag.
På vej mod Genforening i 1920 – og hundredårsjubilæet 2020
Bogen er første bind af forfatterens annoncerede to bind om Hans Peter Hanssen – Nørremølle, der med redelighed, kløgt og omtanke, viden, mod og handlekraft båret frem af en utrolig arbejdsevne under vanskelige omstændighederne fra begyndelsen af 1880’erne og frem til Genforeningen i 1920 opnåede at blive anset for de danske sønderjyders førstemand både af sønderjyderne selv, dansksindede som tysksindede, og af toneangivende danskere i Danmark, men også af tyskere uden for Nordslesvig. Han var, som man siger, den rette mand på det rette sted på det rette tidspunkt. Det vil sige årene op til og under Første Verdenskrig og efter det tyske nederlag også under selve genforeningskampen, der endte med, hvad han så inderligt ville og havde kæmpet så hårdt for i fyrre år: Det dansksindede Sønderjylland tilbage til Danmark. Det var både begivenhedsrige og vanskelige, ja under den forfærdelige verdenskrig endda særdeles tragiske år for Sønderjylland, hvor over 30.000 sønderjyske mænd blev indkaldt til tysk krigstjeneste og op imod 6.000 faldt. Hertil kom de sårede og fysisk og psykisk invaliderede, der endnu satte sit præg på dagligdagen på Kegnæs under min barndom i 1950’erne.
Hans Schultz Hansen er født 1960, dr. phil. og forskningsleder ved Rigsarkivet med station i Aabenraa og adjungeret professor ved Syddansk Universitet, Center for Grænseregionsforskning i Sønderborg. Han har et stort forfatterskab om grænseregionen bag sig. Hans undersøgelse over ”Danskheden i Sydslesvig 1840 – 1918 som folkelig og national bevægelse”, der er udgivet af studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig i Flensborg 1990, er tilgængelig gratis som pdf. Den kan anbefales.
Værket er et velkomment led i optakten til 100-års jubilæet for Genforeningen i 1920. Bogen, der indeholder mange fotos og illustrationer, fortæller i en saglig og velskreven tekst om H. P. Hanssens liv og virke, hans familie, hans livssyn og personlige og politiske mål, hans arbejdsmetoder, hans stærke og svage sider og om hans politiske venner og modstandere. De var at finde både blandt dansksindede og tysksindede i landsdelen og blandt preussere og rigstyskere i hovedstaden Berlin, hvor han fra 1896 repræsenterede de dansksindede sønderjyder, og ikke at forglemme blandt danskere i Danmark, her særligt i København. Samtidig giver bogen læseren et glimrende indblik i det politiske liv ikke bare i den del af Det Tyske Kejserrige, men også i hovedstaden Berlin i tiden op til Første Verdenskrig.
Bogen har både noter, der henviser til kilder, og en nyttig litteraturliste, men mangler desværre stikords- og personregister. Denne mangel har jeg tydeligt mærket under arbejdet med denne anmeldelse. Det er ret beset også en overraskende mangel, da moderne teknik gør registre lette at lave. Måske kunne man lave et samlet stikords- og personregister i bind 2 for begge bind?
Udgivelsen kom for mig personligt som kaldet. Som sønderjyde og med genforeningsjubilæet oppe over den mentale horisont skulle jeg netop til at søge efter bøger om denne legendariske dansksindede sønderjyde, jeg havde hørt så mange tavse ord om som barn på Kegnæs i 1950’erne, da hjælpen viste sig at være nær. En gang i november 2018 dukkede en reklame for bogen op i min daglige mail fra www.denstorekrig1914-1918.dk . Det var det rene held. I bogen oplyses s.7 at bind 2 udkommer 10. februar 2020. Jeg glæder mig!
Det er i sig selv en symbolsk dato, da det er 100 årsdagen for afstemningen i 1. zone vedrørende Sønderjyllands fremtid. Skulle Sønderjylland helt eller delvis tilbage til Danmark eller forblive en del af Tyskland, som det havde været siden det danske nederlag til Preussen – Østrig i 1864? Afstemningsproceduren og opdelingen i to zoner var under bl. a. dansk medvirken fastlagt i Versailles-Traktatens sektion XII og var således en følge af Tysklands nederlag i Første Verdenskrig 1914 – 1918. Herom kan man allerede få dagsaktuelle nyheder fra dengang og hele forløbet under Første Verdenskrig på www.denstorekrig1914-1918.dk . Tak for det!
Dette og meget mere og H. P. Hanssens stillingtagen hertil må vi vente med at få uddybet til bind 2, som dækker tiden 1914 – 1936, hvor H. P. Hanssen som nævnt døde. Her skal blot nævnes at den 10. februar 1920 stemte 74,9% i zone 1 for Danmark og 25,1% for Tyskland. Den 14. marts 1920 var der en tilsvarende afstemning i 2. zone og her var der 19,8% for Danmark og 80,2% for Tyskland. Grænsen blev den nuværende.
Den 9. juli 1920 underskrev Christian X loven om Nordslesvigs indlemmelse i Danmark og den 10. juli red han over Kongeågrænsen på den berømte hvide hest med det trodsige franske navn Malgré Tout (Trods Alt). Det skete ved Taps nord for Christiansfeld.
Bogen er blevet til på initiativ af Sprogforeningen, som H. P. Hanssen var bestyrelsesmedlem i fra 1891 til sin død i 1936, og Historisk Samfund for Sønderjylland, som han var medinitiativtager til dannelsen af 1922 og dertil dets første formand indtil 1936 (s. 7). Udgivelsen er ifølge forordet støttet rundhåndet af H. P. Hanssens Mindefond og en række andre fonde med tilknytning til grænselandet.
Men bogen er bestemt ingen hagiografi og H. P. Hanssen var ingen helgen. Så meget desto mere overraskende for mig personligt har det været i takt med læsningen at opleve, hvordan alle bogens kendsgerninger omkring ham som person, fordelagtige og ufordelagtige, i mit hoved summerer sig sammen til, hvad jeg vil kalde et helt og nobelt menneske. Herved forstår jeg et menneske, der er i stand til at omsætte sin store og mangesidede begavelse til noble handlinger på alle begavelsens mange områder.
Henning Duus er pensioneret lektor i statskundskab ved Hærens Officersskole
