Det rammer også Danmark:  Røde Kors sender illegale afrikanske indvandrere via Spanien og op igennem Europa

Arkiv, (skærmprint fra You Tube)

Langt hovedparten er af de afrikanske migranter, der lander i middelhavslandene Spanien og Italien, har ingen planer om at søge asyl dér.

 

Målet for afrikanerne er først og fremmest Tyskland, men også lande som Frankrig, Holland og Sverige er attraktive.

 

”Angela Merkel er alle afrikaneres moder. Derfor vil så mange af os til Tyskland” siger Amadou fra Guinea i Vestafrika.

 

Han befinder sig i en Røde Kors flygtningelejr i det sydvestlige Spanien, hvor et hold fra den tyske tv–station, ZDF, møder ham og andre migranter fra den vestafrikanske stat.

 

Ingen af dem har planer om at søge asyl i Spanien, selvom de skal ifølge EU-reglerne.

 

De vil til Tyskland og har YouTube videoer med Angela Merkel på deres mobiltelefoner, og i Spanien står Røde Kors parat til at hjælpe dem med at komme videre.

 

Den tyske tv-station har fulgt Amadou og to af hans landsmænd på rejsen til Tyskland og kan dokumentere, at Røde Kors hjælper dem ud af Spanien.

 

Det sker i programmet ”Spanien som flygtningehjælper – fra Afrika til Tyskland”.

 

Røde Kors betaler rejsen til Frankrig

Et par dage efter, at asylansøgerne fra Afrika var ankommet til lejren i det sydvestlige Spanien, kørte Røde Kors dem til den nærmeste rutebilstation og betalte rejsen til en lille by ved den franske grænse, hvor de uanfægtet kan gå ind i Frakrig.

 

Og derfra går vejen videre tværs igennem det grænsefrie Schengenområde.

 

Den spanske regering benægter over for tv-holdet fra ZDF, at det er en trafik, man har noget med at gøre.

 

Men det bestrider Miguel Pradas fra det spanske Røde Kors.

 

Han hævder, at det sker i samarbejde med den spanske regering, at migranterne sendes ud af landet for at søge asyl i eksempelvis Tyskland.

 

”Vi har et program med den spanske regering, som tillader os at betale en billet til et hvilket som helst sted i Spanien,” siger Miguel Pradas til ZDF og forsætter:

 

”Hvor man vil søge asyl er en personlig beslutning.”

 

Truer med tysk grænsekontrol

En måned efter, at de havde forladt den spanske Røde Kors lejr, skriver den ene af de migranter fra Guinea, der var blevet transporteret til den franske grænse med en billet betalt af spansk Røde Kors, i en SMS til den tyske tv-station, at han nu befinder sig i Frankfurt.

 

To uger forinden havde han meddelt, at han var nået til Paris.

 

I den tyske forbundsregering truer formanden for regeringens udvalg for intern sikkerhed, Armin Schuster (CDU), med grænsekontrol, hvis denne gennemvinkepolitik fortsætter.

 

”Schengenpartnere, der tillader den slags, risikere også, at vi bliver tvunget til igen at kontrollere hele den tyske grænse som det sker i øjeblikket ved grænsen mellem Bayern og Østrig,” understreger Amin Schuster i et interview med ZDF.

 

Det viser tallene: Afrikanere søger ikke asyl i Spanien

En gennemgang af de nationaliteter, der søger asyl i Spanien, bekræfter ZDF’s reportage om den spanske trafik med at sende afrikanske migranter videre til det øvrige Europa.

 

EU-reglerne er helt klare på det område. Migranter må ikke sendes videre, men skal tværtimod igennem en asylbehandling i det første EU-land, de sætter deres ben i.

 

Men det sker ikke i Spanien.

 

Siden januar og til og med den 20. oktober er der via Middelhavet landet i alt 20.335 migranter fra Afrika i Spanien.

 

Men kun ganske få af dem har ifølge FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR, søgt asyl i landet.

 

I fortegnelse over de otte største asylansøgernationer i Spanien, kommer det afrikanske land Marokko ind på en ottendeplads med 1.365 asylansøgere.

 

Til gengæld var der i perioden 39.120 asylansøgere fra sydamerikanske lande,

 

Den spanske trafik påvirker også Danmark

Marokkanerne kommer ind i Europa via den korte vestlige rute i Middelhavet til Spanien, og der kan vist ikke herske megen tvivl, at de 114 marokkanere, der i år til og med 30. september har søgt asyl i Danmark, er kommet via Spanien.

 

De har ikke en chance for at få asyl i Danmark, og det ved de.

 

Siden 2014, hvor blot en marokkansk asylansøger fik opholdstilladelse, har Danmark ikke givet asyl til marokkanere.

 

Grunden til, at vi i Danmark i modsætning til vore nabolande Tyskland og Sverige ikke blevet løbet over ende af asylansøgere, skyldes udelukkende det faktum, at de danske stramninger er almindeligt kendte i de asylproducerende lande.

 

Og det ved de også i Marokko, og så kan enhver jo så gøre sig sine tanker om grunden til, at 114 marokkanere indtil videre alligevel har indlogeret sig i danske asylcentre.

 

I øvrigt ligger det danske asyltal stadig lavt.

 

Per 30. september i år har i alt 1.912 personer søgt asyl i Danmark, så meget tyder på, at antallet i år vil blive endnu lavere end sidste år, hvor 3.559 personer søgte asyl i Danmark.

 

Læs mere her:

https://www.zdf.de/nachrichten/heute/frontal21-fluchtweg-spanien-100.html

 

https://data2.unhcr.org/en/documents/download/7050

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…