Når danskerne går til stemmeurnerne på grundlovsdag den 5. juni, vil det være en broget flok, der stiller op ved stemmebordene for at få en valgseddel udleveret.
Der vil være somaliere iblandt for slet ikke at tale om arabere, polakker og rumænere, der har fået dansk statsborgerskab.
Og de vil udgøre fem procent af samtlige stemmeberettigede. Det svarer til hver tyvende.
Der er tale om en udvikling, som gennem de sidste 25 år har udviklet sig radikalt.
Fra små 30.000 ikke-vestlige til næsten 200.000 tusinde
Et stærkt stigende antal udlændinge fra Afrika og Mellemøsten har gennem disse 25 år sammen med udlændinge fra blandt andet de tidligere østeuropæiske lande fået dansk statsborgerskab og dermed mulighed for politisk indflydelse i Danmark.
Samtlige tal er baseret på personer på 18 år og derover.
Da Poul Nyrup Rasmussen (S) udskrev valg den 21. september 1994, fordelte vælgermassen i form af danske statsborgere over atten sig den 1. december 1994 således målt i procenter:
Etniske danskere: 98,3 procent. Det svarede til i alt 3.978.294 stemmeberettigede.
Personer af vestlig oprindelse: 1,1 procent. Det svarede til i alt 45.021 stemmeberettigede.
Personer af ikke-vestlig oprindelse: 0,6 procent. Det svarede til i alt 25.268 stemmeberettigede.
Da Lars Løkke Rasmussen udskrev valg i går den 7. maj, var der vendt op og ned på andelen af vestlige og ikke-vestlige stemmeberettigede.
Nu fordeler vælgermassen sig således målt per 1. januar 2019:
Etniske danskere: 95,0 procent. Det svarer til i alt 4.005.533 stemmeberettigede
Personer af vestlig oprindelse: 0,9 procent. Det svarer til i alt 39.031 stemmeberettigede
Personer af ikke-vestlig oprindelse: 4,1 procent. Det svarer til i alt 171.709 stemmeberettigede.
Tilbage står, at antallet af stemmeberettigede etniske danskere er faldet fra 98,3 procent i 1994 til 95,3 procent her i 2019.
Samtidig er antallet af stemmeberettigede ikke-vestlige personer steget fra 0,6 procent i 1994 til i alt 4,1 procent her i 2019.
Hvis de slog sig sammen, ville de blive større end De Radikale
Med over 170.000 ikke-vestlige potentielle vælgere, hvoraf langt hovedparten er muslimer, ville muslimer i Danmark kunne komme til at udgøre en parlamentarisk magtfaktor, hvis de ellers alle kunne samle sig om at stemme på ét parti med én muslimsk dagsorden.
De ville blive større end hele tre partier, der sad i Folketinget indtil valgudskrivelsen i går.
Ved valget i 2015 fik Det Radikale Venstre således 161.009 stemmer, hvilket gav otte mandater. Socialistisk Folkeparti fik 147.578 stemmer hjem, hvilket gav syv mandater, og endelig fik Det Konservative Folkeparti 118.003 stemmer og dermed seks mandater.
Hidtil har muslimer i forening ikke kunnet gøre sig gældende rent politisk, men andre steder er det lykkedes.
For eksempel i Belgien, hvor det dybt islamiske parti Islam med et program, der bygger på Kranens regler med alt, hvad det indebærer af iranske forhold, stillede op i ikke færre end fjorten kommuner ved det belgiske kommunevalg ti 2018.
En meningsmåling i 2015 blandt muslimer i Danmark viste, at 77 procent af danske muslimer mener, at lovgivningen skal bygges på Koranens anvisninger.
Det er ti procent flere end en måling i 2005.
Tilbage står en folketingsdebat frem til den 5. juni om, hvor det centrale spørgsmål om Danmarks fremtid som Danmark med danske værdier skal bestå, eller om det kommer til at handle om pensioner til brolæggere og om danske miljøtiltag, der skal redde hele verdens klima- og miljø.
Valget handler om, hvad skal det være for et land, sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen adskillige gange i går efter, efter at han havde udskrevet valg.
Læs også:
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/flere-danske-muslimer-oensker-leve-efter-koranens-bogstav
https://denkorteavis.dk/2018/nu-islam-i-politik-et-demokratisk-problem/
