Bekymret og angst? Fat mod – der er en vej ud af sumpen  

Op imod 400.000 danskere generes dagligt af uro, tankemylder, søvnproblemer og psykisk smerte. En ny bog præsenterer behandlingsmetoden metakognitiv terapi, der har revolutioneret behandlingen af angst.    

 

Pia Callesen i samarbejde med journalist Anne Mette Futtrup: GRIB LIVET, SLIP ANGSTEN. Overvind ængstelighed og bekymringer med metakognitiv terapi. Hæftet med omslag. 247 sider. Vejl. pris 179,95. Politikens Forlag. Udkommet d. 26.3.2019.     

    

***** fem stjerner ud af seks 

————————————————————————————————- 

Forfatteren hedder Pia Callesen, og hun er i besiddelse af en lang række titler: Uddannet psykolog, dr., ph.d., specialist i psykoterapi, klinikchef og indehaver af den metakognitive klinik CEKTOS med afdelinger i København, Næstved og Hellerup. 

 

Revolutionerende behandlingsmetode
Psykologen fortjener reklame for dels sin første bog ”Lev mere, tænk mindre. Drop grublerierne og slip fri af nedtrykthed og depression med metakognitiv terapi” (2017), dels ”Grib livet, slip angsten. Overvind ængstelighed og bekymringer med metakognitiv terapi.” Hun er dygtig til at formidle metoden (med hjælp fra en journalist), og det er godt, for forskningen i metakognitiv terapi har nemlig vist, at terapiformen er den mest effektive metode, man kender i dag, mod angstlidelser og depression.  

 

Vel er ’revolutionerende’ et stort ord at bruge om behandlingsmetoden, men når op mod 90 procent bliver fri af deres angst efter blot 6-12 sessioner, skulle man mene, at der er belæg for ordvalget. 

 

I årevis har psykologer og terapeuter forsøgt at behandle angst og angstsymptomer – i dag nærmest en folkesygdom – igennem samtaler og bearbejdning af traumer, frygt og svigt. Behandler-strategien har været at vende blikket indad, at få klienten til at konfrontere sig med angsten og til at omstrukturere tankerne. 

 

Den tilgang er imidlertid gal.   

 

’Mærken-efter’ er helt forkert
Systematisk selvanalyse og ’mærken-efter’ er en helt forkert måde at tackle angst og angstsymptomer på. Paradoksalt nok har selvfokuseringen den stik modsatte effekt: Den vedligeholder angsten ved hele tiden at nære den med opmærksomhed. 

 

I stedet skal man lade tanker og følelser komme og gå, vi skal tænke mindre, for det menneskelige sind er så viseligt indrettet, at det regulerer sig selv, hvis det får fred til det.
Det gælder også for stærke følelser som panik og angst. De går over, hvis vi afholder os fra at holde dem i live ved at bekymre os i overdreven grad og bruge alle vores kræfter på at bekæmpe dem. Det menneskelige sind er som en si, der lader følelser og tanker sive ud.  Og der er intet i vejen med dit nervesystem – det er 100 procent selvregulerende. 

 

Citatmosaik
Her kommer en let redigeret citatmosaik, der kan give en idé om metoden i teori og praksis: 

Metoden har to væsentlige omdrejningspunkter:

 

  1. Identifikation af uheldige strategier [alias dårlige vaner, som er følgende: 1. at bekymre sig for meget, 2. at gruble over og analysere egne tanker og følelser, 3. at overvåge sind, krop og omgivelser for eventuelle uregelmæssigheder og trusler, 4. at undertrykke tanker, at søge beroligelse, at kontrollere følelser og symptomer og planlægge i overdreven grad – at mestre situationer på uhensigtsmæssige måder]

 

Disse uheldige strategier er blevet døbt Cognitive Attentional Syndrome (CAS) – på dansk ’Det Kognitive Opmærksomhedssyndrom’ – og derfor er andet væsentlige omdrejningspunkt: 

 

  1. Indlæring af ”afkoblet opmærksomhed” – metakognitiv terapi handler om at tænke mindre. Afkoblet opmærksomhed er ikke det samme som at have et tomt sind eller være uden tanker og følelser og kropslige symptomer, men en tilstand, hvori vi er passive over for tanker og følelser og tålmodige med, at de får lov til helt at selvregulere. 

 

”Mindfulness [meditation] kan virke beroligende og øge nærværet, men for mennesker, der lider af angst, kan det øge selvfokus på krop og sind og derfor forværre symptomerne på den lange bane.” (s. 120) 

 

”Det er centralt at forstå, at der er afgørende forskel på tanker og bekymringer (…) Tanker rammer os i titusindvis hver eneste dag. Dem kan vi ikke styre. De kommer, om vi vil det eller ej. Bekymringerne, derimod, dem styrer vi selv. ” (s. 132-133)

 

Jeg [Callisen] anbefaler mine klienter at indføre såkaldt bekymringstid – et fastlagt, afgrænset tidspunkt på dagen fx 17.00-17.30 – her og kun her skal man gruble, planlægge, overvåge mv. At udnytte bekymringstiden er en mulighed – ikke obligatorisk. Man kan altid udskyde bekymringstiden til dagen efter. (jf. s. 144). 

 

Overdreven tankehåndtering øger angst og stress. (jf. s. 186) 

 

Den bedste omsorg er handling frem for bekymring (jf. s. 196)

 

Der er guld at hente
Pia Callesen skriver, at ”Grib livet, slip angsten” ikke kan erstatte et metakognitivt terapiforløb. Men én ting er sikkert: Metoden har vendt op og ned på forståelsen af, hvordan angstlidelser – og bekymringer! – skal håndteres, så også for mennesker, der ikke decideret lider af angst, er der guld at hente i denne bog. 

 

Dens styrke er de mange konkrete eksempler og ’cases’, hvor klienter fortæller om deres lidelser, og hvordan de har enten bekæmpet dem eller reduceret omfanget. Helt lavpraktisk og lige til at gå til. Der er (lidt for) mange gentagelser, men gentagelser fremmer forståelsen, så budskabet ender med at stå knivskarpt. 

 

Så hermed en varm anbefaling af bogen til alle, der interesser sig for psykologi.  

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…