Filmanmeldelse: Aladdin – i nutidstolkning

***** 4/5 stjerner ud af 6 (for børn og barnlige sjæle)

*** 3 stjerner (for alle andre)

 

De fleste kender Disney-tegnefilmen om Aladdin.  Nu er der blevet lavet en live-action-version af animationsklassikeren fra 1992, hvor der bliver spillet massivt på hele klaviaturet af (digitale) virkemidler.  

 

Handling

Den oprindelige historie er velkendt for de fleste. Aladdin er hovedperson i et folkeeventyr, der foregår i en by i Indien / Mellemøsten. Den fattige, unge og charmerede knøs bliver af en troldmand, der foregiver at være Aladdins farbror, bedt om at hente en olielampe nede i en hule.

  Troldmanden har ikke til hensigt at lade Aladdin slippe ud af hulen igen efter at være kommet i besiddelse af lampen. Så skal Aladdin omkomme i det mørke dyb?

  Nej, heldigvis går det anderledes. Aladdin bliver mirakuløst reddet af lampens ånd, der efterfølgende opfylder hans ønske om at blive prins, så han kan vinde den smukke prinsesse, han har forelsket sig i.

 Først er der dog en mægtig troldmand, der skal besejres.

 

Sød, sjov og lidt uinteressant

I den nyeste version af eventyret har lampeånden Genie (Will Smith) fået en meget fremtrædende rolle, og den smukke prinsesse (Naomi Scott) er så selvstændig og handlekraftig, at hun snildt kunne optræde som galionsfigur for hårdtslående ligestillingsfeminister.

 

Der er fuld fart på hele tiden og i et så hæsblæsende tempo, at det indimellem bliver lidt småtrættende. Filmen er på lange stræk både sød og sjov med masser af humor, og så er det ganske utroligt, hvad der kan laves digitalt i dag. Et rent orgie på det visuelle plan.  Men i al sin politiske korrekthed bliver ”Aladdin” også lidt uinteressant for andre end børn og barnlige sjæle.

  

Længde: 128 minutter

  • Medvirkende: Will Smith, Naomi Scott, Marwan Kenzari m.fl.   
  • Instruktør:  Guy Ritchie
  • Manus: John August & Guy Ritchie baseret på Disneys animationsfilm “Aladdin” fra 1992
  • Premieredato: 23.5.19

  

Del på Facebook