‘Venligboer’ gik med to afghanere hjem for at vise, at der ikke var noget at være bange for – og det gik helt galt

Foto: Politiet via Fria Tider

En svensk kvinde var en tur i byen i svenske Ljungby. Her mødte hun to unge mænd og de faldt i snak. De unge mænd fortalte, at de hed Anwar og Fardin, og at de var kommet fra Afghanistan som uledsagede flygtningebørn.

 

Dette møde med de to afghanere blev et lærestykke i, hvordan blåøjet naivitet og uvidenhed om kulturforskelle kan ende i den rene katastrofe.

 

Anwar inviterede kvinden med hjem på asylcenteret. Og det sagde hun ja til – selv om hun havde lovet sine børn ikke at komme sent hjem.

 

“Jeg følte at det var ok, og jeg var ikke urolig. Jeg har aldrig været bange for mennesker fra andre lande”. (Fria Tider)

 

Kvinden har senere fortalt, at hun “var med i en gruppe på Facebook, som var imod at sende dem, som kom til Sverige, hjem igen.

 

“Jeg har altid ment, at det var synd for dem, som flygtede på grund af krigen. Andre mener, at de bør rejse hjem igen, men det har jeg talt imod”, har kvinde sagt.

 

“Der er mange, som har sagt til mig, at man skal tage sig i agt for de unge mænd, som er kommet som flygtninge”, sagde hun. Men hun syntes, at det var interessant at tale med dem.

 

Hun ville vise, at de fremmedfjendske tager fejl, når de siger, at afghanere kan være farlige, skriver Fria Tider.

 

 

Og så gik hun med Anwar og Fardin sent om natten til deres værelse på asylcenteret. Det var ikke tilladt at have besøg om natten, men personalet opdagede ingenting, skriver SVT

 

På værelset satte kvinden sig ved siden af Anwar, mens Fardin lagde sig på den anden seng.

 

På et tidspunkt snublede hun og slog foden, så hun måtte lægge sig ned.

 

Anwar gav hende en pude under hovedet. Og så begyndte han at beføle hendes på kroppen.

 

“Jeg vil ikke” – “Jeg vil ikke”, råbte kvinden.

 

Men Anwar trak hendes bukser af, holdt hendes arme og gennemførte en voldtægt.

 

Anwar opfordrede Fardin til at gøre det samme. Derefter begyndte Fardin også at beføle kvinden, mens han onanerede. Anwar fortsatte med voldtægten – både vaginalt og analt.

 

 

Hun skreg dog så meget, at han til sidst stoppede.

 

Ude på gaden, ringede hun til politiet, og de to blev anholdt.

 

De blev begge stillet for retten i Väkjö og dømt. Anwar blev idømt et år og tre måneders fængsel og udvisning i 10 år. Desuden skal han betale 134.990 kroner i erstatning til kvinden. Han nægtede sig skyldig, mens Fardin indrømmede, at kvinden havde sagt nej.

 

I dag lider kvinden af søvnbesvær og har det på aller måder dårligt.

 

Hele forløbet fremgår af dommen, ifølge Fria Tider.

 

Kvindens og hendes oplevelse kan ses som en form for symbol på Sveriges tragedie.

 

Man har lukket øjnene for kulturforskellen og deres betydning

Det er fint at tænke positivt om sine medmennesker. Men det kan være farligt at være naiv og uvidende.

 

Ligesom kvinden er det politisk korrekte Sverige naiv og uvidende om de grundlæggende kulturforskelle, der er mellem lande som Sverige og Afghanistan. Det gælder ikke mindst i synet på kvinder.

 

Politisk korrekte svenskere har pustet sig op overfor dem, der rent faktisk ved noget om disse kulturforskelle, som i høj grad præger mange af de asylansøgere, der kommer til Europa. De har lukket ørene for advarsler om hvor farligt, det kan være at ignorere disse kulturforskelle og slå dørene på vid gab for en masseindvandring.

 

Sverige har ligesom kvinden hovmodigt kaldt dem, der advarede, for fremmedfjendske.

 

Nu betaler såvel Sverige som kvinden prisen for deres egen naivitet og hovmodighed.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…