Vag EU-erklæring om indvandring: Under de fine ord syder og bobler problemer og konflikter

skærmprint Euronews

Udlændingepolitik var det helt dominerende tema på EU-topmødet torsdag-fredag. Det skyldes befolkningernes stærke pres for stramninger.

 

Danske journalister mente, at dette pres var mærkeligt, fordi der jo har været en klar nedgang i asylansøgninger på det seneste.

 

Men det er ikke borgerne, der er mærkelige. Det er journalisterne.

 

Borgerne har oplevet, hvor ødelæggende den enorme asyltilstrømning siden 2015-16 har været for deres lande. Det er jo først nu, de for alvor mærker de konkrete konsekvenser for deres samfund og hverdag.

 

Selv om asyltallet er faldet, udgør ikke-vestlige, overvejende muslimske indvandrere en stadigt voksende andel af de europæiske befolkninger.

 

Og der er al mulig grund til at frygte nye store bølger af migranter mod Europa. Ønsket om stramninger er derfor særdeles rationelt.

 

Fejer konflikter ind under gulvtæppet

På topmødet var der glæde blandt EU’s regeringsledere over, at det lykkedes at vedtage en fælles erklæring om migration.

 

Men det lykkedes kun ved at nøjes med brede vendinger og hensigter på vigtige punkter.

 

Dermed fejer man en stor del af konflikterne mellem landene om udlændingepolitikken ind under gulvtæppet.

 

Så snart man begynder at tale om konkrete løsninger, kommer disse konflikter op til overfladen.

Læs også
De politisk korrekte har fundet en ny strategi i deres forsøg på at kvæle udlændingedebatten

 

’Merkel-modellen’ bliver begravet

Der findes dog reelle fremskridt i EU-erklæringen.

 

Først og fremmest begraver EU nu, hvad man kunne kalde ’Merkel-modellen’.

 

Forbundskansler Angela Merkel lukkede med åbne øjne et enormt antal migranter ind i Tyskland og dermed Europa. Drevet af politisk korrekthed.

 

I stedet for at beskytte sit land, gav hun los. Og hun forsøgte så at lade de andre EU-lande betale for hendes fejltagelser.

 

Hun krævede, at der skulle laves en tvungen fordeling mellem EU-landene af de mange asylansøgere, som hun havde hovedansvaret for.

 

Læs også
Hvis Danmark skulle finde på at opgive sin stramme asylpolitik, vil det igen strømme ind – det viser nye tal fra Sverige

Denne tanke om kvoter og tvungen fordeling blev endegyldigt begravet på dette topmøde. I stedet blev vægten lagt på, hvordan EU får styrket sine grænser og bremset strømmen af migranter. Positivt.

 

Af samme grund er de østeuropæiske lande, der fører en meget stram national indvandringspolitik, glade for topmødets udfald. For eksempel Ungarn.

 

Asyllejre uden for EU

Styrkelsen af EU’s ydre grænser skal blandt gennemføres ved at opruste EU’s grænseagentur Frontex. Men hvilke beføjelser skal Frontex have til at beskytte mod migrantstrømmen?

 

Dette afgørende spørgsmål står foreløbig hen i det uvisse.

 

Også på andre centrale punkter er der stor uklarhed om, hvordan EU’s ydre grænser skal beskyttes.

 

Man vil forsøge at få oprettet asyllejre i lande uden for EU, for eksempel i Afrika eller Østeuropa. Her skal migranter kunne anbringes, mens deres sag vurderes. Det gælder for eksempel folk, der samles op på Middelhavet.

Læs også
Tre modbydelige sager om voldtægt og drab har skabt international debat om indvandring og kriminalitet

 

Dette system skal forhindre migranterne i at komme ind i EU-landene, mens deres asylsag behandles. Hvis ansøgningen afvises, skal de så rejse hjem igen. Rigtig tanke – men det er foreløbig kun hensigter.

 

Frivillige aftaler

Topmødet lægger også op til, at de enkelte EU-lande kan etablere lukkede asyllejre.

 

Det skal give bedre styr på de migranter, der kommer ind. Og man gør det mindre attraktivt at komme til Europa.

 

Asylansøgerne i disse nationale lejre, skal så kunne fordeles videre gennem frivillige aftaler mellem EU-landene. Sådan, at andre lande for eksempel kunne aftage nogle af de mange asylansøgere i Italien.

 

Men det er helt uklart, hvordan de lukkede lejre overhovedet skal fungere. Og det er lige så uklart, hvad er skulle tilskynde andre EU-lande til at aftage migranter fra Italien.

 

Læs også
Paven har fået et problem: Italiens katolikker er begejstrede for udlændinge-strammeren Salvini

Den stærke mand i Italiens regering, indenrigsminister Matteo Salvini, har da også været ude med en bredside mod topmøde-erklæringen: ”Jeg har ingen tillid til disse ord, vi venter på konkrete handlinger.”

 

Konflikten mellem Seehofer og Merkel

I det hele taget står det hen i det uvisse, hvordan man vil løse konflikterne om, hvilke EU-lande der har ansvaret for hvilke asylansøgere.

 

Optakten til topmødet var en kæmpekonflikt i den tyske regering mellem de to søsterpartier CDU og CSU.

 

CSU’s indenrigsminister Horst Seehofer krævede af forbundskansler Angela Merkel, at asylansøgere, der allerede var registreret i et andet EU-land, skulle afvises ved den tyske grænse.

 

Hvis hun ikke sørgede for det, ville han gøre det på egen hånd – hvilket ville få regeringen til at bryde sammen.

 

Merkel har ganske vist fået lavet nogle frivillige aftaler med blandt andet Danmark om, at man skal tage sine asylansøgere tilbage, hvis de forsøger at få asyl i et andet EU-land.

Læs også
Dronning Margrethe taler klart om indvandringens problemer – men journalister gør, hvad de kan for at fortie det

 

Men for Seehofer er Italien det store problem. Og Italien vil ikke være med. Endnu vides det ikke, hvordan han vil reagere på det.

 

Under de fine ord syder og bobler det

Der var bevægelse på dette EU-topmøde. Signaler blev sendt, hensigter blev formuleret i retning af visse stramninger.

 

Men EU er stadig langt fra at have styr på indvandringen. Under de fine ord syder og bobler problemerne og konflikterne.

 

https://www.welt.de/politik/ausland/article178445108/Angela-Merkel-in-Bruessel-Das-sind-die-Gipfel-Beschluesse-zur-Asylpolitik.html

 

https://www.bild.de/bild-plus/politik/ausland/fluechtlingskrise/eu-gipfel-analyse-56160294,jsRedirectFrom=conversionToLogin.bild.html#remId=1569820836871073847

 

https://www.krone.at/1731852

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…