Begejstringen i regeringen er til at tage og føle på.
”Flygtninge strømmer ind på arbejdsmarkedet,” skriver integrationsminister Inger Støjberg (V) i en pressemeddelelse.
”Vi har vendt bøtten fuldstændig på hovedet, så flygtninge i dag mødes med helt klare krav fra start. I stedet for at pakke flygtninge ind i vat bliver langt flere i dag vurderet som jobparate og skal derfor hurtigst muligt ud på arbejdsmarkedet,” lyder det fra integrationsministeren.
“Fra fjerde kvartal 2016 og et år frem er antallet af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge med opholdstilladelse i 2004 eller senere, der er i arbejde (mindst 190 timer i løbet af et kvartal) steget fra omkring 5.600 til 9.200 personer”, hedder det pressemeddelelsen.
Under en femtedel
Hvis man tager antallet af flygtninge og deres familiesammenførte ægtefæller, der har fået opholdstilladelse i Danmark siden 2004, er der nu ikke meget, der tyder på, at flygtningene strømmer ind på arbejdsmarkedet.
Siden 2004 drejer det sig om i alt 52.800 inklusive ægtefæller. Dette svarer til, at de 9.200, der var i arbejde i sidste kvartal 2017, blot udgør 17,4 procent af samtlige.
Dog med det forbehold, at en del af dem, der fik opholdstilladelse i 2004 formentlig i dag er over 65 år gamle.
Og desuden med det forbehold, at der selvfølgelig findes flygtninge, som uden kommunal hjælp har et normalt arbejde i en 37-timers uge.
Og altså kun i 15 timer om ugen
Ligeledes kan begejstringen over de ni tusinde flygtninge i arbejde virke en del overdrevet taget i betragtning, at de 190 timer i kvartalet gennemsnitligt svarer til 15 timer om ugen i modsætning til en normal arbejdsuge på 37 timer.
Det fremgår ikke af pressemeddelelsen og vedhæftede bilag, hvor mange af de ni tusinde flygtninge, der er i ustøttet beskæftigelse i mere end 15 timer om ugen.
Og det drejer sig altså som nævnt kun om under en femtedel af samtlige, der har fået opholdstilladelse i Danmark siden 2004.
Ikke desto mindre lyder det gang på gang fra arbejdsgivere og industri, at Danmark har brug for endnu flere flygtninge til at opfylde behovet for arbejdskraft.
Kommunerne har fået 90 millioner kroner for at få flygtningene i arbejde
Den 18. marts 2016 indgik regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) en topartsaftale om integration.
Som en del af aftalen, skal regeringen belønne kommunerne for hver ny flygtning, de får sat i beskæftigelse i et job uden løntilskud.
Taksten er sat til 25.000 kroner per flygtning, der uden lønskud som nævnt arbejder i minimum 190 timer i kvartalet eller 15 timer om ugen.
Det har indtil videre betydet, at landets kommuner tilsammen ifølge Integrationsministeriet har modtaget lidt over 90 millioner kroner for at bringe flygtninge i arbejde i disse 15 timer om ugen.
Hjælper vist ikke meget på milliardudgifterne
Flygtninge i arbejde i 15 timer om ugen hjælper vist ikke meget på de netto 36 milliarder kroner, som ikke-vestlig indvandring ifølge Finansministeriet kostede de danske skatteborgere i 2015.
Heraf kunne de danske skatteydere have sparet op mod 17 milliarder kroner i 2015, hvis ikke-vestlige indvandrere havde været i beskæftigelse i samme omfang som danskerne.
”Og det er jo penge, som vi i stedet kunne have brugt på ældrepleje, skoler, lavere afgifter eller mere politi. Derfor skal vi blive ved med at stille krav om, at når man kommer til Danmark, så skal man arbejde og bidrage til fællesskabet,” lød det fra finansminister Kristian Jensen i en pressemeddelelse den 22. februar i år.
Foreløbig er det altså blevet til minimum 15 timer om ugen for de flygtninge, som kommunerne tjener penge på at skaffe i arbejde.
Inger Støjbers pressemeddelelse:
http://uim.dk/nyheder/2018-05/flygtninge-strommer-ind-pa-arbejdsmarkedet
Kilder til antallet af flygtninge i Danmark:
http://www.statistikbanken.dk/10026 (Tabelkode: VAN66)
http://uim.dk/publikationer/tal-og-fakta-pa-udlaendingeomradet-2005
