En pige på 17 år var på diskotek. På parkeringspladsen uden for blev hun voldtaget af en afghaner på 19 år.
Han blev ikke udvist, men fik en dom på et år og seks måneders fængsel samt en betinget udvisning. (B.T. 3.7)
Og der er flere andre udenlandske mænd som denne afghaner. De er dømt for voldtægt, men de bliver alligevel ikke udvist. Det skriver avisen, der har lavet en opsigtsvækkende gennemgang af dømte voldtægtssager gennem 1½ år.
7 ud af 27 voldtægtsmænd fik betingede udvisninger i perioden fra 1.1 2016 til 8.5 2017. Det skete på trods af, at Udlændingestyrelsen og anklagemyndigheden vurderede, at de kunne udvises.
De blev ikke udvist, fordi de havde tilknytning til Danmark
I de syv sager har det været hensynet til den dømtes tilknytning til Danmark, der har ligget til grund for, at retten ikke dømte gerningsmanden til ubetinget udvisning.
Da, det blev muligt at gøre brug af betingede udvisninger, frygtede flere, at domstolene ville bruge det som en mulighed for ikke at udvise betinget.
I dag siger advokat Bjørn Elmqiust til B.T., at den betingede udvisning bliver brugt som en slags advarsel.
Integrationsminister Inger Støjberg uddyber: “Den betingede udvisning er en stramning, selv om det kan se anderledes ud. Men det er for at komme tættere på at kunne udvise folk”.
“Vi ønsker at flere skal udvises af Danmark”, siger hun.
“For vi skal ikke huse voldtægtsforbrydere, hvis vi kan undgå det”, tilføjer hun.
Danmark har fået flere voldtægtsforbrydere
EU’s åbne grænser har medført flere voldtægtsforbrydere i Danmark og andre europæiske lande, end der havde været uden masseindvandring fra Mellemøsten og Afrika. Også procentvis flere. Danmark og Europa er blevet mere usikkert – ikke mindst for kvinder – end det var før indvandringen fra Mellemøsten og Afrika satte ind.
Der er en klar overvægt af udlændinge blandt voldtægtsforbrydere, som dokumenteret af B.T. de seneste dage: Hver anden voldtægtsdømte er indvandrer eller efterkommer.
Og en stor del af dem får altså tilmed lov til at blive i Danmark, selv om de har begået voldtægt.
Dertil kommer, at det er tvivlsomt, hvor mange af dem, der bliver dømt til udvisning, som rent faktisk forlader Danmark og Europa.
Al erfaring viser, at det er meget svært at få migranter ud af Europa, når de først er kommet ind.
Det er blandt andet den aktuelle strid i EU handler om.
Marie Høgh
Og det maner til eftertanke, at indvandrere og efterkommere ‘kun’ udgør 12,9 procent af den samlede danske befolkning og samtidig har hele 50 procent af voldtægtssagerne på samvittigheden. Andre. der har noget på samvittigheden og røde ører her i sommervarmen, er (formegentlig og forhåbentlig) de politikere, der har åbnet landet for indvandringen. Helt tilbage i 1983. Vi betaler regningen nu. Med renters rente. Tallene maner til eftertanke skriver sognepræst og debattør Marie Høgh i B.T.
“De fleste voldtægtsdømte med anden etnisk baggrund end dansk er muslimer. Tallene taler deres eget sprog.”
“Nedværdigelsen af kvinder og begrænsningen i deres rettigheder er ikke bare et resultat af såkaldt kulturelle normer – “de udspringer af kvindesynet i islam”.
“Kvinden er intet eller meget lidt værd i islam, alene fordi hun er kvinde, er ‘mærkaterne skyld og skam, præget ind i huden’, som Sara Omar skriver i sin bog Dødevaskeren.
Hvad enten Sara Omar ønsker at være en del af islamdebatten eller ej, er romanen et vidnesbyrd om et uhyggeligt kvindesyn, der er uforeneligt med et moderne, demokratisk (kristent) samfund. Og statistikkerne viser, at vi ikke har råd til at bortforklare det længere.
Og vi kan heller ikke være det bekendt, for i årevis har modige arabiske stemmer, både mænd og kvinder, Naser Khader, Ayaan Hirsi Ali og mange mange andre forsøgt at råbe vores tolerante danske samfund op, og i sensommeren udkommer Jaleh Tavakolis bog om ‘Islams offentlige hemmeligheder’.
“Det er ingen hemmelighed mere, og det skal ikke forties, at islamisk kvindeundertrykkelse ikke alene finder sted i parallelsamfundene (og det er slemt nok), men breder sig i samfundet. Og overfaldene sker ikke bare i Köln eller i barmhjertighedsstaten Sverige – det sker i Danmark. Hver dag”, skriver Marie Høgh blandt andet.
