Hver anden voldtægtsdømt er indvandrer eller efterkommer

Modelfoto / Colourbox

Et hold af B.T.s journalister har gennem længere tid arbejdet med at indhente og gennemgå alle domme for voldtægt fra januar 2016 til maj 2017 – knap 100 i alt – en gennemgang, der er helt unik og ikke tidligere er lavet i Danmark. (B.T. 1.7)

 

Denne gennemgang afslører, at hver anden voldtægtsdømt er indvandrer eller efterkommer. B.T. 2.7.

 

B.T.’s optælling viser, at 35 ud af 65 voldtægter mod en person over 15 år bliver begået af indvandrere eller efterkommere.

 

Hvis man tager de 28 sager om overgreb mod børn er mindst hver tredje dømte for voldtægt eller andre seksuelle forhold indvandrer eller efterkommer.

 

10 ud af 12

Desuden viser avisens gennemgang, at 10 ud af 12, der blev dømt for overfaldsvoldtægt, er indvandrer eller efterkommer. B.T. 1.7.

 

Overfaldsvoldtægter, hvor offer og gerningsmand ikke kender hinanden eller kender hinanden meget perifert, er den type voldtægt, der er færrest domme for i Danmark.

 

I en periode på godt halvandet år er 12 personer blevet dømt for den type voldtægt.

 

Heraf er 10 indvandrere eller efterkommere af indvandrer. De stammer blandt andet fra Makedonien, Somalia, Bulgarien, Irak og Eritrea.

 

B.T.s optælling af de dømtes etnicitet er sket på baggrund af oplysninger i dommene om den dømtes oprindelsesland, statsborgerskab samt, om personerne har kunnet udvises som en del af straffen, skriver avisen.

 

Integrationsminister Inger Støjberg finder oplysningerne ’horrible’, men hun er ikke overrasket:

 

»Det er noget, vi har set gennem mange år, at kriminalitetsraterne er meget højere i indvandrerkredse, end det er blandt danskere. Og når jeg ser de her meget grove voldtægter – blandt andet overfaldsvoldtægter – så er det et tydeligt tegn på, at man ikke har taget Danmark til sig. Og man også har et fuldstændigt forkvaklet kvindesyn, når man begår voldtægter som de her,« siger Inger Støjberg til B.T.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…