Kunden har altid ret. Sådan siger man i forretningsverdenen og nu også i vores uddannelsessystem.
Tommy Ahlers spørgeskema
Mens mange elever og studerende længe har klynket højlydt over at få karakterer for deres faglige præstationer, så er bøtten blevet vendt; nu er det de studerende på de videregående uddannelser, der skal bedømme deres underviseres faglige kvalifikationer. Derefter vil uddannelsesinstitutionerne få tildelt penge efter, hvor glade og tilfredse kunderne (eller de studerende) er.
Det lyder som en aprilsnar, men det er faktisk en af konsekvenserne af den spørgeskemaundersøgelse, som uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) netop har sendt ud til 100.000 studerende på landets videregående uddannelser.
80 tåbelige spørgsmål bliver kaldt kvalitetsmåling
De studerende skal vurdere, om de er enige eller uenige i 80 spørgsmål som for eksempel:
”Mine undervisere er fagligt dygtige”.
”Jeg synes uddannelsesstedets toiletter er rene”.
Som om det ikke allerede var absurd nok, så opfatter ministeriet besvarelserne af de mange tåbelige spørgsmål som en ”kvalitetsmåling” af de videregående uddannelser.
Uddannelses- og forskningsministeren er rigtig glad for udsendelsen af de mange skemaer, og han udtaler til Politiken ”Det er en metode, som fungerer godt i forretningsverdenen”.
Nogen burde fortælle Tommy Ahlers, at de danske uddannelser ikke er en forretning. De burde i hvert fald ikke være det.
De studerende er ikke i stand til at vurdere undervisningens kvalitet
Nogen burde også fortælle Tommy Ahlers, at de studerende i mange tilfælde slet ikke er kvalificerede til at vurdere, om deres undervisere er ”fagligt dygtige”, eller om det, de lærer, ”er relevant” for deres uddannelse (hvordan skulle de vide det, hvis de kun lige er begyndt?).
Desuden er det helt på månen at tro, at en primitiv måling af kundetilfredshed kan sættes lig med uddannelseskvalitet.
Nyt taxametersysten
Ministeriets såkaldte ”kvalitetsmåling” udføres i forbindelse med en ændring af taxametersystemet for de videregående uddannelser.
Ifølge det nye taxametersystem skal en lille del af institutionernes bevillinger fremover gives for uddannelsernes kvalitet, som altså her vil blive bedømt på baggrund af bl.a. rengøringsstandarden af toiletterne og de studerendes mening om ting, de sandsynligvis ikke har forstand på.
Ikke desto mindre kommer den slags helt useriøse målinger til at afgøre, hvor mange penge hver institution får.
Man stiller ikke krav til de studerende, men giver dem rettigheder til at stille krav til institutionerne
Tommy Ahlers’ spørgeskemaundersøgelse ligger dog fint i tråd med den nye kultur i uddannelsessektoren. Hvor der tidligere blev stillet krav til elever og studerende, er det nu dem, der stiller krav til institutionerne, som derefter retter ind.
Forventningerne til de studerende sænkes. Ministeren ønsker mere fleksibilitet i studierne, og han vil ”skrue ned for karakterræset”, så det ikke betyder så meget, om de studerende begår nogle fejl. På Københavns Universitet er karaktererne allerede droppet på første år på nogle studier ”for at værne om de studerendes mentale sundhed”.
Når de nye studerende ikke længere kan læse og skrive, er det naturligvis studierne, der skal ændres.
Som rektor for RUC, Hanne Leth Andersen, udtrykker det: ”Vi bliver nødt til at se på, hvordan vi kan tilpasse vores uddannelser, så de rummer det, som de studerende kommer med…”.
Og når nogle sarte studerende bliver fornærmede over udklædningen ved rusturene på Københavns Universitet, fastslår rektor, Henrik C. Wegener, straks: ”Mexicanske hatte kan virke krænkende på studerende i visse sammenhænge”, så helligbrøden og den anstødelige hovedbeklædning kan blive bragt til ophør. Kunden har altid ret.
Ofte bliver vores videregående uddannelser sammenlignet med pølsefabrikker. I begge tilfælde afhænger kvaliteten af produkterne af, hvad man putter i dem.
Taxametersystemet og de seneste års store optag af ukvalificerede studerende har betydet, at vores uddannelsessystem er blevet omdannet til en uddannelsesindustri med fokus på kunder og kvantitet i stedet for faglighed og kvalitet.
‘Kunderne’ er ikke de studerende men hele det danske samfund
I det mindste burde man erkende, at ”kunderne” ikke er de studerende, men hele det danske samfund, som lige nu betaler for en uddannelsessektor, hvor det sejler. Tommy Ahlers’ meningsløse spørgeskemaundersøgelse er blot det seneste eksempel.
