Terrordømte Ahmed skulle udvises, men Flygtningenævnet spænder ben – Alternativet synes, at han skal have et job i Danmark

Terrorangrebet nåde aldrig at blive gennemført. Det blev forpurret af PET.

 

Men var det blevet gennemført, ville det have været et almindeligt bestialsk terrorangreb med blandt andet flyvende og dræbende netalsplinter.

 

Irakeren Ahmed Khaldahi var en af hovedmændene i den terrorcelle i Vollsmose, som var ved at fremstille bomberne, da de blev grebet på fersk gerning og anholdt og dømt

 

Ahmed Khaldahi blev den gang i 2008 i Højesteret idømt tolv års fængsel samt udvisning for bestandig.

 

Om kort tid har han afsonet sin straf, og skal derpå udvises til Irak.

 

Men det har Flygtningenævnet nu sat en stopper for.

 

Flygtningenævnet har vurderet, at han risikerer dødsstraf, tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf i sit hjemland. Derfor kan han ikke hjemsendes med tvang eller sendes til andre lande, der kunne finde på at sende ham hjem til Irak, oplyser TV 2

 

Af samme grund skal han blive i Danmark på såkaldt tålt ophold på Kærshovedgård. Der skal han blive, indtil han selv finder ud af at forlade Danmark

 

”Han skal have arbejde og bo i Danmark,” lyder det fra Alternativet

Hvis den terrordømte iraker ikke selv finder ud af rejse, kan han risikere at skulle opholde sig på Kærshovedgård resten af livet under ordningen tålt ophold, som ifølge integrationsminister Inger Støjberg (V) skal være ”så utåleligt som muligt.”

 

På Kærshovedgård skal han hver dag melde sig en gang i døgnet, spise kantinemad og være sammen med udviste kriminelle og afviste asylansøgere, der nægter at forlade Danmark frivilligt.

Læs også
Ikke-vestlig indvandring har fået voldskultur til at brede sig – nyt blodigt skyderi viser, hvorfor danskerne har fået nok

 

Og det kan man ikke byde en mand, der havde planer om at fremstille en bombe og hvor Folketinget, Jyllands-Posten og Københavns Rådhusplads var på tale som bombemål, fastslår Alternativets retsordfører, Josephine Fock:

 

”Vi kan ikke udvise mennesker, der er i risiko for dødsstraf eller tortur. Og vi kan ikke lade ham sidde og vente en uendelighed på tålt ophold, så vi bør sluse ham ud i samfundet med det samme. Han skal have lov til at arbejde og bo frit i Danmark,” siger Josephine Fock til TV 2.

 

I alt tre blev dømt i terrorsagen fra Vollsmose

Tirsdag den 5. september 2006 klokken to om natten stormede omkring 200 betjente fra Fyns Politi, Aktionsstyrken og PET samt folk fra forsvarets ammunitionsryddere Vollsmose og rykkede ind i flere boligblokke.

 

Omkring tres personer blev anholdt denne nat. De fleste blev dog løsladt efter endt afhøring.

 

Da anklageskriftet offentliggøres den 23. april 2007 er der fire tilbage, som sigtes for at have planlagt et terrorangreb og for at være i besiddelse af laboratorieudstyr, som er blevet brugt til at fremstille det farlige sprængstof TATP samt en plasticpose med fem kilo metalsplinter.

 

Læs også
Asylansøger slog sig 8-årige datter med kæp – retten lægger fløjlshandsken og dømmer ham til udvisning

I Østre Landsret bliver de tre af dem dømt den 24. november 2007, medens den fjerde frifindes.

 

Den danske konvertit Abdallah Andersen, dengang 32 år, får fire års fængsel.

 

Den irakiske kurder, Ahmed Khaldahi, dengang 21 år, får elleve års fængsel og udvisning for bestandig.

 

Den statsløse palæstinenser, Mohammed Zaher, dengang 33 år, får ligeledes elleve års fængsel, men slipper for udvisning, da han er statsløs.

 

Alle tre dømte var bosiddende i den berygtede Vollsmose-bebyggelse Bøgeparken.

 

I Højesteret – Bjørn Elmkvist gik til menneskerettighedsdomstolen

Både forsvarer og anklagemyndigheden anker Østre Landsrets domsudmåling til Højesteret.

Læs også
Mahmoud Abbas holdt en løgnagtig tale om Israel – derefter myrdede 17-årig palæstinenser en tilfældig amerikansk-israelsk far til fire

 

Bjørn Elmquist, som var advokat for den udviste Ahmed Khaldahi, vil desuden have politiets brug af en civil agent i sagen kendt for ulovlig.

 

Det afviser Højesteret den 10. april 2008 og forhøjer derimod alle tre domme med et års fængsel samt stadfæster udvisningen af Ahmed Khaldahi.

 

Bjørn Elmquist forsøger derpå at få Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol til at forholde sig til politiets brug af en civil agent, men domstolen afviser at behandle sagen.

 

”Må Allah bekæmpe jer!”

Da den udviste Ahmad Khaldahi modtog sin endelige dom i Højesteret, gik han amok og råbte ifølge TV 2 på arabisk:

 

”Må Allah lade de hellige krigere sejre. Allah er stor. Død over Amerika. Vi vil viser jer, Allahs fjender, hvad vi kan. Vi vil viser jer, hvad vi kan. Allah er stor. Må Allah bekæmpe jer.”

 

Læs også
Svensk ’venligbo’ græd foran medierne, da afghaner skulle udvises – nu afsløres manden som en led tyran

Efter at Flygtningenævnet har afgjort, at Ahmad Khaldahi alligevel ikke kan udvises, får han nu på ny en chance for at vise os, hvad han kan.

 

På Kærshovedgård bliver han ikke spærret inde, men kan frit forlade stedet og gå under jorden.

 

Tilbage står så kun at håbe, at PET og det lokale politi holder skarpt øje med ham.

 

Her kan du læse mere om Flygtningenævnets afgørelse:

http://nyheder.tv2.dk/krimi/2018-06-12-terrordoemt-kan-ikke-udvises-skal-leve-paa-taalt-ophold

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…