Supervine fra USA’s Alexander Valley

Som erantis og vintergæk i foråret pibler frem fra vinterens hi, myldrer stadig flere mere eller mindre kendte vingårde frem på landkortet. Blandt de mange, som fortjener et ekstra fokus, hører vinhuset Alexander Valley Vineyards – AVV – i Sonoma County nord for byen Healdsburg i Californien. Det er det 35 km lange og 3,5 km brede dal-område, som også er kendt som San Francisco Bay Area, og hvor Russian River slår sine sving og bidrager positivt til de vinbeplantede skråningernes mikroklima.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs også
Nirvana-vine fra franske Côte-Rôtie

 

Alexander Valley er opkaldt efter pioneren Cyrus Alexander, som slog sig ned her i 1840, og dennes traditionelle landbrug købte ægteparret Harry og Maggie Wetzel i 1961 for penge, som han havde tjent som CEO og formand for et større amerikansk flykomponentfirma, The Garrett Corporation.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs også
Vin til det spæde forår

 

 

 

 

Parret blev hurtigt foregangsmænd inden for vindyrkning i dalen og gennemførte en række nyplantninger af alt lige fra rødvinsdruerne Cabernet Sauvignon, Merlot, Zinfandel og Pinot Noir til hvidvinsdruerne Chardonnay og Gewürztraminer, og familiens første egenproduktion – en Cabernet Sauvignon – så dagens lys i 1968. Børn, venner og bekendte deltog i festlighederne med flaskefyldning.

 

Derefter tog udviklingen fart, og i 1975 startede den ældste søn, Hank, og dennes kone, Linda, en associeret vingård i naboskabet, og i dag råder familiefirmaet, som også omfatter søsteren, Katie Wetzel Murphy, og 3. generationen repræsenteret ved Harry 4. Wetzel over henved 350 hektarer vinmarker og en årlig produktion på omkring 1 million flasker, der lagrer i en stor udgravet kælder, som overvåges strengt af kældermesteren Kevin Hall.

 

Vinfremstillingen foregår efter ”grønne” regler, og vinhuset har været medvirkende årsag til, at Sonoma-området i 1985 fik klassifikation som AVA – American Viticultural Area – hvad der svarer til eksempelvis den franske oprindelsesgaranti Appellation d’Origine Controllée, AOC.

 

Hos Vinslottet

Alexander Valley Vineyards kører med 20 forskellige mærker, og dem importerer Vinslottet i Greve et pænt udvalg af til Danmark. Vinene oser af kvalitet, og man nyder hver dråbe i glasset uden at forarges over et prisniveau, som ligger i øvre kvartil.

Læs også
Ikoniske vine fra Toscana

 

Hvidvin

 

2014 Chardonnay, Alexander Valley AVA, Sonoma County, Californien, USA. Flaskepris: 169 kr.

 

Rødvin

 

2012 Temptation, Zinfandel, Alexander Valley AVA, Sonoma County, Californien, USA. Flaskepris 139 kr.

 

Læs også
Vin til forårets pris

2014 Cabernet Sauvignon, Alexander Valley AVA, Sonoma County, Californien, USA. Flaskepris: 219 kr.

 

2013 Pinot Noir, Alexander Valley AVA, Sonoma County, Californien, USA. Flaskepris: 250 kr.

 

2012 Alexander School Reserve, Cabernet Sauvignon, Single Vineyard Selection, Alexander Valley AVA, Sonoma County, Californien, USA. Flaskepris: 350 kr.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…