I slutningen af august blev en 35-årig tysker dræbt med kniv i den østtyske by Chemnitz. De formodede gerningsmænd er tre asylansøgere fra Syrien og Irak.
Mordet og de efterfølgende begivenheder i Chemnitz har udløst en voldsom debat i Tyskland om, hvad der skete, og hvordan det skal vurderes.
Det står fast, at grupper af højreekstremister forsøgte at udnytte mordet. De optrådte truende og voldeligt, og de raserede en jødisk restaurant i et modbydeligt udslag af racisme.
Men nogle udlægninger af, hvad der foregik i Chemnitz, er gået langt videre end det.
”Menneskejagt”
Disse udlægninger er kommet fra store dele af de politisk korrekte medier – også i Danmark – og såmænd fra regeringens talsmand Steffen Seibert og regeringens chef, forbundskansler Angela Merkel.
I deres version har det lydt, at demonstranter i Chemnitz iværksatte en ”hetzjagt” eller ”menneskejagt” på indvandrere. Det er blandt andet bygget på en video, der har været i omløb.
Man har efterladt det indtryk, at denne ”menneskejagt” ikke bare blev bedrevet af højreekstremistiske grupper, men også af almindelige demonstranter.
Det har ført til bekymrede advarsler mod voksende racisme i den tyske befolkning.
Misvisende påstande
Man skal altid være på vagt mod højreekstremister og venstreekstremister. Man skal altid være på vagt mod racistiske tendenser.
Men meget yder på, at påstandene om menneskejagt i Chemnitz’ gader er stærkt misvisende.
Den video, som medierne har gjort så meget ud af, er ikke i nærheden af noget, man kunne kalde en menneskejagt.
Myndighedspersoner på stribe har da også kategorisk afvist, at den skulle kunne bruges som dokumentation for en menneskejagt.
’Skurken’ er ikke Seehofer, men Merkel
Man kan få det indtryk, at dagsordenen for mediedækningen var givet på forhånd: Journalisterne gjorde alt for at få en historie fra Chemnitz, der drejede sig om tyskeres forfølgelse af indvandrere.
En klassisk politisk korrekt historie, som Journalistisk Venstreparti elsker dem. Tilsat et solidt stænk elitær vesttysk foragt for de ’primitive’ og ’fremmedfjendtlige’ østtyskere.
Noget tyder på, at medierne til det formål har hugget en hæl og klippet en tå. Det har så kunnet bruges i en kamp mod de kræfter i tysk politik, som ønsker væsentlige stramninger i udlændingepolitikken – blandt andet indenrigsminister Horst Seehofer fra CSU.
Men kendsgerningen er, at begivenhederne i Chemnitz netop udspringer af den slappe og kaotiske udlændingepolitik, som Angela Merkel repræsenterer.
Gerningsmændene skulle aldrig have været i landet
Kernen i begivenhederne var jo, at tre migranter slog en tysker ihjel. Det har medierne i høj grad trængt i baggrunden til fordel for den politisk korrekte fortælling om forfølgelse af indvandrere.
På samme måde er medierne – med få undtagelser – veget udenom, at disse migranter slet ikke skulle være i Tyskland. De befandt sig kun i landet, fordi den tyske udlændingepolitik ikke fungerer.
Med en effektiv udlændingepolitik ville drabet på den 35-årige tysker slet ikke have fundet sted. Og højreekstremisterne ville ikke have fået den samme mulighed for at udleve deres aggressive tilbøjeligheder.
Denne kendsgerning burde have stået i centrum af mediernes dækning. Men den blev i vidt omfang fortrængt i iveren efter at dyrke offerhistorier om forfølgelse af indvandrere.
Så galt kan det gå, når medierne går amok i politisk korrekthed.
Han sagde ”asyl” og så var der fri adgang
Den hovedmistænkte for knivdrabet i Chemnitz, irakeren Yousif A., var rejst illegalt ind i Tyskland – uden papirer. Da han var kommet ind, begik han en række forbrydelser. Hans asylansøgning blev afvist.
Alligevel rendte han rundt på fri fod i Tyskland og endte altså med at slå Daniel H. ihjel.
Sådan en mand burde jo kunne afvises ved grænsen. Men bare han siger ”asyl”, bliver han lukket ind i landet for at få sin asylansøgning behandlet.
De tyske myndigheder har ikke styr på, hvad de illegale migranter foretager sig, og hvad der siden sker, når deres asylansøgning er blevet afvist. Man lukker så mange ind, at systemet slet ikke magter opgaven.
Disse fatale problemer kendes også fra Danmark, men i mindre målestok.
Seehofers kamp
Indenrigsminister Horst Seehofer har kæmpet for, at man kan afvise en mand som Yousif A. ved grænsen til Østrig. Men han er kun kommet igennem med, at man kan gøre det i få tilfælde.
Det er ikke engang lykkedes at sende folk tilbage, selv om de kommer til Tyskland helt uden papirer.
Yousif A. er langt fra den eneste, der benytter de enorme huller i asylsystemet til at begå kriminalitet.
Med det magiske ord ”asyl” er der adgang for masser af typer, som siger tak for tilbuddet ved at begå forbrydelser.
Politikernes ansvar
Men problemet er ikke alene, at asylansøgere ude fra den store verden får fri adgang til landet.
Ifølge EU’s fælles Dublin-system for behandling af asylansøgninger skulle det være umuligt for migranter at søge asyl i Tyskland (eller Danmark), hvis de allerede har søgt asyl i et andet EU-land.
I så fald skal de sendes tilbage til det pågældende land. Det sker bare uhyre sjældent. Dublin-systemet er reelt brudt sammen.
Yousif A. havde søgt asyl i EU-landet Bulgarien. Men han blev ikke sendt tilbage dertil. Næsten ingen af de mange tusind asylansøgere, der først har prøvet lykken i Bulgarien, bliver sendt tilbage dertil.
Disse uhyrlige tilstande i asylsystemet skaber kaotiske forhold i Tyskland. Ud af dette kaos vokser kriminalitet og ekstremisme. Det er de tyske politikeres ansvar.
Men den kendsgerning druknede i medieberetningerne fra Chemnitz, der stort set gjorde det til en historie om forfølgelse af indvandrere.
