Regeringen vil underskrive FN-pagt om migration, som vil svække den danske udlændingepolitik – det udløser opgør med DF

Regeringen har i FN været med til at lave en aftale om migration. Aftalen skal underskrives i december, så den får status som en FN-pagt.

 

Denne pagt skal blandt andet bremse illegal migration – til gengæld skal den fremme den legale migration.

 

Men den stramme danske udlændingepolitik sigter ikke bare på at bremse den illegale tilstrømning til landet. Den skal i det hele taget begrænse tilstrømningen af migranter fra ikke-vestlige lande.

 

FN-aftalen lægger således op til at svække den stramme danske udlændingepolitik.

 

Angreb på ytringsfrihed og sammenhængskraft

Det gælder også på andre punkter.

 

Med aftalen vil Danmark forpligte sig til at styrke aktiviteter, som fremhæver et multikulturelt samfund. Man skal således gøre mere for at styrke den kulturelle identitet for migranter fra blandt andet muslimske lande. Et bidrag til parallelsamfund.

 

Samtidig skal Danmark slå ned på demonstrationer, der udnævnes til at være fremmedfjendske, ligesom man skal undgå offentlig finansiering af medier, der ”systematisk udbreder intolerance over for migranter”.

 

Med disse gummiformuleringer bliver der åbnet for alvorlige begrænsninger i ytringsfriheden, ligesom man svækker sammenhængskraften i det danske samfund.

 

Østrig og andre siger nej

Nogle EU-lande siger da også nej til at underskrive aftalen. Østrig, der for øjeblikket er EU-formand, vil således ikke være med. Østrig er ellers et land, som Danmark kan sammenlignes med i udlændingepolitikken.

 

Ungarn sagde fra allerede i august. Flere andre østeuropæiske lande siger, at de er på vej ud af aftalen. Også i vestlige EU-lande er der heftig debat om FN-pagten

 

Østrigs forbundskansler Sebastian Kurz begrunder beslutningen med, at pagten ville lægge begrænsninger på landets suverænitet.

 

Konflikt mellem regeringen og DF

Lars Løkke Rasmussen kunne have gjort det samme. Men den danske regering agter at underskrive pagten til december.

 

Det skaber en alvorlig konflikt med Dansk Folkeparti. En konflikt, der også ser ud til at blive en del af de aktuelle forhandlinger om finanslov og udlændingestramninger.

 

Dansk Folkepartis udlændingepolitiske ordfører Martin Henriksen siger til Den Korte Avis:

 

”Der ligger forpligtelser i aftalen, selv om den ikke er juridisk forpligtende, og den angiver retningen for udlændingepolitikken og kan bruges til at lægge pres på regeringen i internationale fora.”

 

Uenigheden om FN-pagten kan gøre de svære politiske forhandlinger mellem regeringen og Dansk Folkeparti endnu sværere.

 

Set fra Dansk Folkepartis synsvinkel er pagten simpelt hen uantagelig. Det får så vise sig, om det bliver et regulært krav fra partiet, at Danmark ikke skriver under.

 

Faktisk har også den konservative Naser Khader har udtalt sig meget kritisk, men det har ikke ændret ved regeringens tilslutning.

 

Dobbelt argumentation

Fra regeringens side bruger man en dobbelt argumentation for at forsvare, at Danmark tilslutter sig FN-pagten:

 

På den ene side siger man, at den ikke har betydning for Danmarks stramme udlændingepolitik.

 

På den anden side siger man, at pagten vil tvinge andre lande til at ændre deres politik.

 

Denne dobbelthed træder tydeligt frem i et svar, som udviklingsminister Ulla Tørnæs tidligere har givet Folketinget vedrørende FN-pagten.

 

Heri skriver hun, at aftalen ikke vil kræve danske tiltag, men at den til gengæld vil fremme bestræbelserne for hjemsendelse af personer i udsendelsesposition.

 

Altså groft sagt: Aftalen skal kun betragtes som forpligtende dér, hvor det gavner danske interesser. Men den skal ikke betragtes som forpligtende dér, hvor det strider mod danske synspunkter!

 

Det holder selvfølgelig ikke. Enten ligger der en vis forpligtelse i aftalen, og så kan denne forpligtelse også svække dansk udlændingepolitik. Eller også ligger der ikke nogen forpligtelse for nogen af parterne.

 

EU: Vigtige interesser på spil

Meget tyder på, at de ansvarlige EU-politikere erkender, at aftalen har konsekvenser for, hvordan udlændingepolitikken kan føres i de europæiske lande.

 

Mandag slog EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker således fast i en tale: ”Hvis et, to eller tre lande forlader FN’s migrationspagt, kan vi som EU ikke forsvare vores egne interesser.”

 

Med andre ord: EU har faktisk ifølge Junker vigtige interesser spil. Han formanede om, at det kunne få alvorlige konsekvenser, hvis disse interesser ikke slog tilstrækkelig stærkt igennem i den endelige pagt.

 

Så kan man jo ikke samtidig komme fra den danske regering og fortælle befolkningen, at pagten ikke har betydning for den stramme danske udlændingepolitik.

 

Nej

Pagten er næppe juridisk bindende. Men den vil blive udlagt som en forpligtelse for de underskrivende lande. Og den kan blive brugt til at lægge pres på Danmark.

 

Man kan ikke på forhånd sige, hvornår dette pres får praktiske konsekvenser. Men i et eller andet omfang vil pagten indskrænke Danmarks selvbestemmelse i udlændingepolitikken.

 

Det er rigelig begrundelse for at nægte at skrive under – og for at bringe sagen op i de aktuelle politiske forhandlinger.

 

Den Korte Avis har tidligere skrevet om FN-pagten Her og Her

 

Den Korte Avis har desuden flere gange skrevet om den beslægtede Marrakesh-aftale, som regeringen underskrev den 5. maj Her, Her, Her, og Her

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…