Af Martin Henriksen, udlændinge- og værdiordfører for Dansk Folkeparti
Til december er det planen, at den danske regering med Inger Støjberg i spidsen i den marokkanske by Marrakech vil underskrive FN’s ”Global Compact for Migration”, den såkaldte Marrakech-erklæring nr. 2. Det burde egentligt ødelægge julestemningen ret så eftertrykkeligt.
For aftalen indeholder bl.a. en ambition om mere lovlig immigration. Det er vel de færreste, der synes, at indvandringen til Danmark er for lille. Den er faktisk for stor i forvejen.
Regeringen forsvarer sig bl.a. med, at erklæringen ikke er juridisk bindende. Og det er jo fint, hvis den ikke får direkte konsekvenser herhjemme i dag eller i morgen. Men hvad skal vi så med den, kunne man måske også spørge om? Hvad skal vi bruge alle disse vidtløftige hensigtserklæringer om dette og hint til, som bl.a. FN- og EU-systemet er så ferme til at producere?
Det er naturligvis ikke alt i erklæringen, som er forkert, men det ændrer ikke på, at der er tale om en erklæring, som er meget detaljeret omkring, hvilke politiske forpligtigelser de enkelte lande skal påtage sig, herunder hvilke regler landene skal bruge i forhold til arbejdskraftindvandring og i forhold til personer udsat for menneskesmugling. Der er med andre ord optræk til, at man vil blande sig i en masse ting, som suverænt burde være nationalstaternes opgave at bestemme.
Man kan være for eller imod de forskellige dele af erklæringen, men bør det virkelig være FN, der skal afgøre, hvilke regler vi skal have i Danmark, eller kraftigt antyde en bestemt retning for Danmark. Det mener vi ikke i DF. Er det virkelig noget, som er til gavn for Danmark? Næppe!
Og er det egentligt rimeligt, at regeringen træffer sådanne beslutninger uden ordentlig foregående offentlig debat? Det er mildest talt ikke meget, man har hørt om denne sag i de danske medier bortset fra enkelte steder som Den Korte Avis. DF har naturligvis rejst sagen på Christiansborg i håbet om at overbevise flere partier om, at Danmark bør lade være med at skrive under.
Der er flere og flere europæiske lande, som nu siger, at de vil sige nej til erklæringen. Det burde Danmark også gøre. Det er kritisabelt at skiftende danske regeringer, og desværre også den nuværende regering, går mere op i at være en del af en politisk korrekt international elite og en del af det “gode selskab” end at varetage det danske folks interesser.
