I landets ghettoer er andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande vokset kraftigt (Jyllands-Posten).
Det bør ikke komme som den store overraskelse.
Overalt i Europa har man kunnet se, hvordan massiv tilstrømning fra ikke-vestlige, overvejende muslimske lande har ført til store koncentrationer af indvandrere.
Men dette er ikke resultatet af åbne og bevidste beslutninger.
Ingen politiker har foreslået danskerne, at vi skulle have store koncentrationer af indvandrere.
Kun få politikere og medier har på forhånd advaret om, at det ville blive resultatet af den udlændingepolitik, der blev ført.
Tværtimod har man spist befolkningen af med en sludder for en sladder om, at de ikke-vestlige indvandrere kunne og ville blive en fuldt integreret del af det danske samfund.
Der skal ikke tales om virkeligheden
Enhver med sin fornufts fulde brug kan nu se, at virkeligheden er en anden.
Men de fleste politikere og medier er ikke interesserede i at diskutere virkeligheden, når det gælder indvandring.
Virkeligheden bliver skubbet til side, fordi den støder sammen med, hvad der er udnævnt til at være pænt og politisk korrekt.
Så de fleste politikere taler om alt muligt vedrørende indvandring – undtagen det væsentlige.
Kulturens betydning
Når indvandrere klumper sig sammen i ghettoer hænger det i høj grad sammen med et af de helt afgørende træk ved indvandringens virkelighed:
De ikke-vestlige indvandrere, der kommer hertil fra helt andre kulturer, holder i meget høj grad fast ved deres kulturbaggrund. Det var en stor illusion at tro, at de bare gled ind i dansk kultur.
De søger i høj grad sammen med andre, der har samme kulturbaggrund.
Men de politikere, embedsmænd og meningsdannere, der satte den dybt problematiske udvikling i gang, lukkede øjnene for kulturens enorme betydning.
Parallelsamfund
Har man sagt kulturkløfter, har man også sagt parallelsamfund.
Især i de indvandrermiljøer, der har rødder i muslimske lande, har der dannet sig samfund i samfundet, hvor muslimske landes værdier, regler og normer overtrumfer danske værdier, regler og normer.
Men det har der stort set heller ikke været nogen beslutningstagere, der har fortalt befolkningen.
Man har åbnet for en omfattende indvandring, uden at gøre det klart, at man dermed åbnede for opsplitning af Danmark i parallelsamfund baseret på store kulturforskelle.
Men nu mærker vi det stadig kraftigere. Alligevel bliver denne enorme forandring af vores samfund stadig ikke diskuteret til bunds. Og da slet ikke i de venstreorienterede, politisk korrekte medier.
De fleste danske politikere har sat sig meget lidt ind i islam og islams prægning af det danske samfund. Så de taler overhovedet ikke om det, selv om det er absurd.
Befolkningens sammensætning
Under alt dette ligger den helt grundlæggende fortielse i debatten:
Man nægter at se i øjnene, at når der sker enorme forandringer i en befolknings sammensætning, så sker der også enorme forandringer i samfundets indretning.
Vi har nu i Danmark cirka en halv million indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. En stor del af dem med muslimsk baggrund.
I en omfattende international undersøgelse skønnes det, at den muslimske andel af den danske befolkning i 2050 kan blive helt op til 16 procent af befolkningen – over en million mennesker (Pew Research Center).
Selvfølgelig vil en udvikling i den retning i høj grad påvirke vores samfund. Men det taler politikerne sjældent om.
De diskuterer alt muligt vedrørende indvandringen – undtagen det væsentlige.
