Politifolks autoritet bliver mindre og mindre respekteret – politiet risikerer selv at bidrage til det

Arkivfoto fra svensk politi

I nogle tyske delstater har politiet indført ”spythætter”. Det er hætter af tyndt bomuld, som betjentene kan trække ned over hovedet på personer, der forsøger at angribe dem med spytklatter.

 

Den slags angreb bliver stadig mere udbredte. Ballademagere og anholdte forsøger at spytte på betjentene for at standse dem, ydmyge dem – og nogle gange for at skabe angst hos dem.

 

Jævnligt sendes der spytklatter mod betjentene, som bevidst er blandet med blod, så der kan være risiko for at overføre en smitsom sygdom.

 

En ung kvindelig betjent blev således ramt i munden af en spytklat fra en mand med tuberkulose.

 

Disse modbydelige spytangreb er blot ét af de stadig flere eksempler på, at man ikke respekterer politiets autoritet, men optræder aggressivt over for politifolk.

 

Det kan være verbale angreb i form af forhånende tilråb. Det kan være slag og spark. Og det kan være angreb med for eksempel kniv.

 

Også i Danmark er der et stigende antal eksempler på, at visse typer sætter sig op mod politiet. Man efterkommer ikke betjentes ordrer og går til verbalt og fysisk angreb på dem.

 

Det afspejler en udvikling i samfundet, hvor der er stadig ringere respekt for autoriteter, herunder altså politiets autoritet. Og det afspejler tendenser til forråelse i kriminelle miljøer.

 

Politifolk politiserer

Samfundet skal naturligvis slå ned på den stigende respektløshed over for politiet.  Politiet må have styrken til at kunne sætte uromagerne på plads.

 

Men politiet skal samtidig sørge for, at man ikke selv bidrager til at svække sin autoritet hos borgerne.

Læs også
Politisk korrekte studerende stiller skandaløse krav – og universitets ledelse bøjer sig for dem

 

Forleden så vi et eksempel på, hvordan politifolk selv undergraver den tillid og respekt, de bør nyde i befolkningen.

 

Det drejer sig om en formentlig naiv og følelsesladet politikvinde, der følte sig kaldet til at omfavne en muslimsk kvinde i niqab, der demonstrerede mod det ’burkaforbud’, som Folketinget har vedtaget.

 

Dermed tog den pågældende politikvinde politisk stilling til fordel for den tildækning af kvinder, som er en del af islamismens ekstremt undertrykkende kvindesyn.

 

Bedre blev det ikke, da formanden for Politiforbundet i Danmark, Claus Oxfeldt, kastede sig ud i en begejstret lovprisning af den kvindelige betjent, der støttede de islamistiske demonstranter.

 

Det er ikke en politibetjents opgave at tage en offentlig stilling til politiske budskaber fra protesterende grupper.

 

Og det er da slet ikke deres opgave at tilkendegive varm støtte til budskaber, der repræsenterer en totalitær (antidemokratisk) ideologi. Hvad laver en fagforeningsformand i den sammenhæng?

Læs også
Helena er præst: Da hun forsvarede kristendommen og kritiserede islamister, blev hun kaldt racist og nazist

 

Hvor er politiledelsen henne?

Alligevel har de tilsyneladende ikke været nogen form for irettesættelse fra ledere i politiet. I hvert ikke i en form, så offentligheden har opdaget det. End ikke en formaning.

 

Dette er ikke en rent intern sag for politiet. Den drejer sig om borgernes tillid og respekt over for politiet.

 

Politifolk skal ikke rende rundt og politisere. Og de skal da slet ikke politisere ved at støtte antidemokratiske holdninger og angribe synspunkter, som har opbakning fra et flertal i den danske befolkning.

 

Derfor havde der i høj grad været brug for en politiledelse, der klart og offentligt påtalte politikvindens politiserende omfavnelse.

 

Borgerne må ikke få det indtryk, at politifolk kan bruge deres funktion til at fremme deres egne politiske synspunkter.

 

Læs også
Politikreds har flere gange skjult, at gerningsmænd var indvandrere – men man fortæller gerne om ”pæredanske” gerningsmænd

Politiet skal have fuld opbakning, når dets autoritet er under angreb fra uromagere.

 

Men man bidrager selv til at ødelægge sin autoritet, når politifolk gør sig til part i en politisk kamp – oven i købet vendt mod befolkningens ønsker.

 

https://www.welt.de/politik/deutschland/article180690492/Polizei-Beiss-und-Spuckattacken-gegen-Polizisten-nehmen-dramatisch-zu.html

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…