Nye vinoplevelser venter i 2018

Velkommen til et nyt år med mange vinoplevelser!

 

Selvom vi kun er få dage inde i 2018 er Den Korte Avis’ vinhandlerpanel allerede i hopla med en masse tilbud til spotpriser, når man ser på, hvad der er i flaskerne. Vi fanger an.

 

Hvidvin

 

Winzergenossenschaft Vier Jahreszeiten, 2016 Dûrkheimer Steinberg, Riesling Kabinett Trocken, Pfalz, Bad Dürkheim, Tyskland – Kampagnepris 59,95 kr. hos udvalgte Menu- og Sparbutikker. På tlf. 8641 9600 oplyses nærmeste forhandler.

 

Denne elegante hvidvin er fremstillet af vinkooperativet Vier Jahreszeiten på 100 pct. Riesling drue. Den er sprød med sødmefuld frugtcharme og en syre, som ikke er for påtrængende. En vin der kan nydes uden dikkedarer i gode venners lag.

 

Importør: Amka, Randers.

Læs også
Masser af gode vintilbud

 

Rødvin

 

Domaine Saint Gayan, 2013 Gigondas AGC, Gigondas, Rhône-dalen, Frankrig – Normalpris 219,95 kr. – Tilbudspris 149,95 kr.

 

Denne pragtvin er fremstillet af druer, som kommer fra en vinparcel, hvorpå der udelukkende vokser vinstokke, der er mere end 100 år gamle. Den høje alder giver naturlig høj koncentration og kompleksitet i mosten, som er en blanding af Rhône-dalens tre hoveddruer: Grenache, Syrah og Mourvèdre.

 

Importør: Theis Vine, Charlottenlund

 

Læs også
Fyrtårnet blandt Languedocs vinbønder

Ella Valley Vineyards, 2011 Everred, Judean Hills, Ella Valley, Israel – Normalpris 179 kr. – Tilbudspris pr. flaske ved køb af 6: 139 kr.

 

Ella Valley ligger sydvest for Jerusalem og tæt i Betlehem, og ud fra jordbunds- og klimatiske forhold betragtes dalen som Israels bedste til vindyrkning. Vingården, som er et moderne etablissement fra 1998, fremstiller alle sine vine som kosher, hvilket vil sige, at de laves efter regler i Jødedommen. Ambitionen er at blive Mellemøstens bedste producent, og kvaliteten er i verdensklasse.

 

Importør: Vinslottet, Greve.

 

 

 

Læs også
Gode forslag til årets sidste aften: Knald og brus på Nytår

 

 

 

 

 

 

 

 

Bodegas Asenjo & Manso, 2015 Tempranillo Crianza, Ribera del Duero DO, La Horra, Burgos, Spanien – Normalpris 129 kr. – Styktilbud ved køb af 6 flasker: 75 kr.

 

Vinen er produceret af 100 pct. Tempranillo-druer fra vinstokke med en alder fra 30 til 60 år. Farven er kirsebærrød, og duften er domineret af jordbær og hindbær.

 

Smagen er friskfrugtagtig med et touch af garvesyre fra lagringen på franske og amerikanske egetræsfade. Passer fint til både tapas og røde bøffer.

 

Importør: D’Wine, Aalborg.

 

Bodega Arido, 2015 Bonarda, Mendoza, Argentina – Normalpris 110 kr. – Tilbud: 3 flasker á 69 kr.

 

Argentina er kendt for sit fantastiske bøfkød fra pampassen, og Aridos Bonarda passer som hånd i handske hertil. Druen Bonarda, hvis oprindelse de kloge ikke kan enes om, kommer enten fra Californien eller også fra Italien, og den indtager en stadig større rolle i den argentinske vinproduktion. Den præsterer en næsten sort vin, der både i duft og smag domineres af behagelig solbær.

 

Importør: Propperiet, Brædstrup.

 

Domaine Notre Dame de Cousignac, 2016 Côtes du Rhône Villages ACVCR, Bourg Saint-Andéol, Frankrig – Tilbudspris 110 kr.

 

Vinen er en lækkerbisken fra den del af Ardèche-departementet langs Rhône-floden, som udover vin også er berømt for sine drypstenshuler. Den er fremstillet af økologiske Grenache og Syrah druer med samme passion som for 200 år siden, da vinproduktionen officielt startede. Historien vil dog vide, at der på stedet er dyrket vin siden det 6. århundrede, og fra et lille kapel vågede Jomfru Maria.

 

Domaines Fabre, 2015 Château Fonsèche, Haut-Médoc AH-MC, Cissac, Bordeaux, Frankrig – Normalpris 109,95 kr. – Tilbudspris 59,95 kr. ved køb af 12 flasker.

 

Slottet ejes af vinmanden Vincent Fabre, som laver 5 slotsvine i Haut-Médoc og i Margaux nord for Bordeaux. Han styrer selv produktionen på marker og i kældre, og det giver en fantastisk ensartethed i vinenes smag, som nemt kan forveksles med langt dyrere cruvine. Årgang 2015 hører på linje med årgang 2010 til århundredes foreløbig bedste, så her er der mulighed for at gøre et særdeles godt køb til kup-pris.

 

Importør: Philipson Wine, Kokkedal

 

Cantine San Marzano, 2015 Rari Syrah, Terre Siciliane IGP, Sicilien, Italien – Normalpris 99,95 kr. – Nytårstilbud 59,95 kr.

 

Producenten er et kooperativ i Apulien på støvlehælen i Syditalien. Det blev dannet af 19 vinfamilier i 1962 og har siden da udviklet en moderne vinindustri med opkøb af vindruer uden for kerneområdet. Her er der hentet Syrah-druer fra Sicilien, som bearbejdet giver en mørk, fyldig vin på den kraftige side af skalaen.

 

Er rigtig god til simremad.

 

Importør: Mega Vin, Odder.

 

Bodegas Ramõn Bilbao, 2015 Rioja D.O., Single Vineyard, Haro, Rioja Alta, Spanien – Normalpris 79,95 kr. – Nytårstilbud: 2 flasker for 150 kr. hos MENY.

 

Vingårdens ejer, Ramõn Bilbao, er en af Spaniens bedste vinmagere og blev i 2014 udnævnt til ”Bedste Spanske Vinproducent”, og det mærker man ved første sip af hans årgang 2015. Duften er fuld af bær og smagen blød og imødekommende med strejf af vanilje. Prøv den til en ovnstegt lammekølle.

 

Importør: GOBIvin, Valby.

 

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…