Fredeligt butikscenter i Aarhus hærges nu af ”op mod 20 indvandrere” – Bente fra bodegaen frygter, at hun må give op

Gennem 34 år har 67-årige Bente Pedersen sammen med sin mand haft en bodega, Pusterummet, i Frydenlund Centret. Det ligger i Aarhus Vest.

 

Nu er hun bange for, at hun må dreje nøglen om. Det skyldes ifølge hende en gruppe indvandrere, der ødelægger butikker og chikanerer kunder. BT har talt med Bente.

 

»Det er et spørgsmål om tid, før vi lukker. Der er helt ødelagt, de har smadret det hele. Det er rystende, at det kan lade sig gøre i dagens Danmark.«

 

 

Ifølge Bente Pedersen er der hver dag og aften op mod 20 unge med indvandrerbaggrund, der terroriserer et center, som engang var fredeligt og velfungerende.

 

Et lille stykke Danmark anno 2018. Sådan kan en naiv og uansvarlig udlændingepolitik ødelægge hverdagen for almindelige danskere.

 

Folk tør ikke komme der

De unge indvandrere smadrer ruder, ryger hash og chikanerne kunderne i de få butikker, der er tilbage.

 

»Jeg har fået smadret ruder. Det er helt normalt, når man møder ind. Det er meget irriterende,« siger Bente Pedersen og fortsætter:

 

»Men det værste er, at gæsterne ikke gider at komme. De tør ikke gå gennem, og det kan jeg godt forstå. Jeg havde en ældre mand i tirsdags, der ikke turde tage hjem igen, fordi de stod derude. Det kan ikke være rigtigt,« siger Bente Pedersen.

 

Østjyllands Politi oplyser til BT, at de har modtaget anmeldelser om uorden og hashrygning i centret. De kan dog ikke gøre andet end at bortvise dem, der står derude.

 

Læs også
’Sydlandsk mand’ gjorde seksuelle tilnærmelser til kvinde på gaden – da hun afviste ham, fik det uhyggelige konsekvenser

Men hvem skal så hjælpe små hæderlige og flittige erhvervsdrivende som Bente Pedersen og hendes mand?

Frisøren også chikaneret

I det engang blomstrende storcenter er der nu kun fire private butikker tilbage ud over en Fakta: Bente Pedersens bodega ‘Pusterummet’, et pizzeria, en Flügger Farver og frisøren ‘AR’.

 

Frisørforretningen er ejet af Azar Rouhafza, og hun har klippet hår i Frydenlund Centret i 15 år.

 

»De har smadret ruder her, og de blokerer for mine kunder, så de ikke kan komme ind. Og så står de og ryger hash. Det går kraftigt ud over min økonomi,« siger Azar Rouhafza til BT.

 

Den rutinerede frisør nægter dog at flytte.

 

»Jeg kunne aldrig finde på at flytte. Jeg har været her i 15 år, og det dur ikke, hvis vi alle bare flytter. Så vinder de unge, og hvordan løser vi så problemet? Det er kommunens og politiets ansvar at få orden her,« siger Azar Rouhafza.

 

Læs også
Syrer dræber mand med sværd på åben gade – Tyskland i chok over drabsbølge med indvandrere som gerningsmænd

Se fotos af de smadrede butikker i BT.

 

Der er da noget galt

Selv om Bente Pedersens kunder frygter de mange unge, er hun ikke selv bange for dem.

 

»De kalder mig møgkælling og alt muligt grimt. Og jeg kommer nok også til at få repressalier for det her, men det kan ikke være rigtigt, at de skal have lov til at styre det,« siger Bente Pedersen, der har fået halveret sin omsætning på grund af de manglende kunder.

 

Unge voldsmænd skræmmer kunder væk og halverer hendes omsætning, og det danske samfund formår ikke at sætte en stopper for det! Der er da noget galt.

 

Kommunen siger, at de vil se på det

I Aarhus Kommune ved de godt, at der er et problem. Politisk ordfører for Socialdemokratiet i Aarhus, Anders Winnerskjold, har tidligere lovet, at de får styr på centret.

 

Læs også
Chok i Holland: Mange politifolk med indvandrerbaggrund er stærkt involveret i kriminel aktivitet

Centret er ejet af kapitalfonden NREP, der også ejer Aarhus-centrene Trøjborgcentret, Vericentret og Kridthøj Torv. De er klar over problemet og har ifølge B.T. oplyst, at de ønsker at revitalisere hele centret.

 

De kan dog ikke komme videre før de har fået tilladelse fra kommunen.

 

Politiet opruster

Østjyllands Politi har besluttet at øge tilstedeværelsen ved Frydenlund Centret i Aarhus V. Det sker ifølge politiet, efter at både erhvervsdrivende og brugere af centeret i den seneste tid har været plaget af uro og hærværk.

 

Det er godt, men det er alt for sent, siger Bente til TV2 ØSTJYLLAND.

 

Politiet blev allerede i august gjort opmærksom på vores store problemer, siger Bente.

 

 

Læs også
En gruppe ’unge’ terroriserer friluftsbad, men det skjules, hvem disse ’unge’ er – så pludselig kommer der en afsløring  

I løbet af det seneste halve år har politiet modtaget flere anmeldelser fra de erhvervsdrivende ved Frydenlund Centret.

 

Politiet beklager, og siger, at de ikke var opmærksomme på at problemerne var så store. Men nu opruster de altså.

 

– Vi er allerede opmærksomme på, at vi har en udfordring med en gruppe unge, der gør det utrygt at færdes i området. Det er helt uacceptabelt, og derfor har vi i forvejen haft en periode med øget patruljering derude. Men der skal tilsyneladende mere til. Derfor øger vi vores tilstedeværelse med en opsøgende og forebyggende indsats i et tæt samarbejde med kommunen, så vi får ro i området, udtaler politiinspektør Martin Løye, Østjyllands Politi.

 

 

Det kan vi ikke leve med

Dette er en sag blandt så mange andre. Men det er også en vigtig og principiel sag. Til syvende og sidst drejer den sig om at sikre, at flittige og lovlydige borgere kan være i fred og tjene deres egne penge til at leve for.

 

Det har de små erhvervsdrivende i Frydenlund Centret svært ved i dag på grund af nogle unge voldsmænd. Sådan noget kan vi som samfund ikke leve med.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…