Amerikanerne er dybt splittede forud for valget – det skyldes i høj grad indvandringen

 

Midtvejsvalget til USA’s kongres finder sted tirsdag amerikansk tid, og engang om onsdagen ved vi, om Donald Trump vil være en ”lame duck” i de to år frem mod næste præsidentvalg i 2020.

 

Hvis Demokraterne vinder blot det ene af Kongressens to kamre – langt mest sandsynligt Repræsentanternes Hus – vil partiet givet blokere enhver lovgivning, som Donald Trump måtte foreslå, ikke mindst en mur mod Mexico.

 

Kun meget blåøjede kommentatorer ved ikke, at USA er et land i splid med sig selv i en grad, man mindst skal tilbage til Vietnamkrigens og borgerrettighedsbevægelsens dage for at finde magen til.

 

Der tales på begge sider om en ”kold borgerkrig” for at beskrive uforsonligheden mellem Demokrater og Republikanere.

 

Hvad der i de kommende år vil gøre uforsonligheden endnu større end i 1960’erne, er, at USA demografisk set er et meget forskelligt land i dag i forhold til for cirka 50 år siden. Det er der to grunde til.

 

Udlændingelovene blev lempet

For det første lempede USA sine udlændingelove i 1965, hvor man åbnede op for, at hele verden kunne søge og ofte få opholdstilladelse i USA.

 

Før 1965 var det som udgangspunkt kun europæere, der kunne forvente at rejse til USA og slå sig ned.

 

Minoriteterne udgjorde i 1965 cirka 16 procent af den samlede befolkning, 10 procent sorte, 3-4 procent hispanics (fra Latinamerika), 1 procent asiater og 1 procent oprindelige amerikanere, altså indianere.

 

Grænsen til Mexici

For det andet blev grænsen mod Mexico efter 1965 kun begrænset bevogtet. Det har medført en stor illegal indvandring af hispanics. Millioner af disse har for længst fået deres ophold lovliggjort, mens andre, mindst 11 millioner, lever illegalt i USA.

Læs også
Det store opgør – midtvejsvalget i USA

 

Resultatet er ikke udeblevet.

 

Hvide på vej til at komme i mindretal

Ved den næste folketælling i 2020 vil hvide amerikanere udgøre cirka 60 procent af befolkningen.

 

Hispanics næsten 20 procent.

 

Sorte cirka 13 procent.

 

Asiater vel en 6 procent.

 

Læs også
“Det lille hus på prærien” er en elsket historisk børnebog – nu bliver forfatteren anklaget for racisme

Og så resten til ”andre”, især indianere.

 

Allerede i dag er hvide i mindretal i aldersgrupperne 0 til 9 år.

 

Det er gået stærkt, som man kan se, og det er givet, at hvide amerikanere vil blive et mindretal om mellem 25 og 30 år. De får færre børn i snit, de får dem senere, og de er betydeligt ældre i gennemsnit.

 

Konsekvenserne er store

Men er det da ikke lige meget? Og er det ikke afgørende vigtigt, at kun lidt over 1 procent i USA er muslimer?

 

Jo, det spiller uden tvivl en rolle, at indvandringen til USA kun i beskeden grad udgøres af muslimer, om end gruppens antal og andel er stigende.

 

Det er bare ikke tilstrækkeligt til at sikre fredelig sameksistens. Det illustrerer gruppernes stemmeafgivning med al tydelighed.

Læs også
Trump planlægger fredsudspil – danske politikere er afvisende

 

Ved præsidentvalget i 2016 stemte henholdsvis 89, 66 og 65 procent af sorte, hispanics og asiater på Hillary Clinton, kun 8, 28 og 27 procent på Donald Trump.

 

Omvendt stemte 57 procent af de hvide på Trump, kun 37 procent på Clinton.

 

Demokraterne hentede næsten halvdelen, 47 procent, af deres stemmer fra minoriteterne, mens Republikanerne for længst er blevet de ”hvides parti” med over 90 procent af partiets vælgere.

 

Man stemmer ikke efter klasse men efter kulturbaggrund

Forskellen er åbenlys.

 

Amerikanerne stemmer ikke længere efter klasseinteresser, men efter etniske interesser, en langt hårdere opdeling af samfundet. Det illustreres bedst ved to grupper:

 

Læs også
FN’s kontroversielle Menneskerettighedsråd – Trump i strid med formanden, Zeid Ra’ad Zeid al-Hussein

Hvide arbejdervælgere ”burde” stemme på Demokraterne, som vil have højere skatter end Republikanerne, men de stemte 66-29 i Trumps favør. Asiater klarer sig glimrende som gruppe (bedre end hvide) og ”burde” stemme på Republikanerne, som vil have lavere skatter, men det gør asiaterne som nævnt ikke. De stemte 65-27 i Clintons favør.

 

Denne etniske stemmeafgivning er et udtryk for en dyb splittelse i USA. Plussum er afløst af nulsum.

 

Kompromiser er ikke mulige.

 

Det hedder i stigende grad enten en mur mod Mexico eller helt fri indvandring.

 

Den står på profilering af egen gruppes interesser, hvad enten den er baseret på etnicitet, seksualitet eller køn.

 

Kun én gruppe har endnu ikke trukket identitetskortet, og det er den hvide gruppe. Det vil ske en dag, hvis den nuværende spaltning fortsætter.

 

Læs også
USA forlader FN’s Menneskerettighedsråd i vrede – kalder dem hykleriske

Og så vil fanden for alvor være løs i Laksegade. Hold godt øje med USA i disse år. Begynd med midtvejsvalget på tirsdag.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…