Løkkes nytårstale brugte skarpere ord end før, men det er uvist, hvad de betyder – en bommert i talen er et dårligt varsel

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale var helt domineret af udlændingepolitikken. Det er der to grunde til:

 

For det første har Løkke erkendt, hvor meget udlændingepolitikken betyder for befolkningen.

 

For det andet har Løkke brug for at lave forlig med Dansk Folkeparti i de politiske forhandlinger, der nu genoptages. Og DF laver ingen aftale uden væsentlige resultater i udlændingepolitikken.

 

Så udlændingepolitikken fyldte det meste i talen. Og ordene var skarpere end normalt. Løkke talte selvkritisk om ”årtiers slappe udlændingepolitik”, hvor Venstre jo altså selv har været med.

 

Løkke gjorde det til sit mål at bekæmpe parallelsamfund, hvor der udvikler sig en ”modkultur”. Men det svæver i det uvisse, hvad det er for en modkultur. For Løkke vil ikke tale om islam.

 

Ghettoer og parallelsamfund

I det hele taget efterlader talen en usikkerhed om, hvad Løkke egentlig lægger op til bag de skarpe ord.

 

Han opstillede det som et nyt mål at ”afvikle ghettoerne helt”. Han gav et bud på, hvordan det kan ske:

 

”Nogle steder ved at bryde betonen op. Rive bygninger ned. Sprede indbyggerne og genhuse dem i forskellige områder. Andre steder ved at tage en klar styring af, hvem der flytter ind.”

 

Disse forslag er velkendte, og de er taget i anvendelse forskellige steder. De kan skabe visse forbedringer, men de rækker slet ikke til at forhindre eller afvikle parallelsamfundene.

 

Man afvikler ikke parallelsamfund ved bare at rive nogle konkrete bygninger ned. For parallelsamfund er noget meget mere omfattende.

Læs også
Løkke holdt mærkeligt pressemøde om SV-samarbejde – nu har han udløst voldsomt opgør blandt sine egne

 

Hele Nørrebro i København er gennemsyret af parallelsamfund. Disse parallelsamfund fjerner man ikke ved nedrivninger.

 

Parallelsamfund skabes ikke af bygninger. Den skabes af mennesker. Mennesker med en helt anden kultur end den danske. Mennesker, der identificerer sig mere med deres muslimske baggrund end med deres danske omgivelser.

 

Det store spørgsmål er, hvad statsministeren vil gøre for at forhindre, at Danmark bliver mere og mere splittet op i et dansk kulturområde og i islamisk dominerede parallelsamfund.

 

Tilstrømningen

Løkke er bevidst om, at tilstrømningen fra ikke-vestlige lande må begrænses. Han fastslog i talen: ”Antallet af asylansøgere i Danmark er nu det laveste i årevis.”

 

Men dermed er problemerne ikke løst. Hvis asylstrømmen op gennem Europa igen tager fart, vil de danske stramninger ikke kunne forhindre en ny udbygning af parallelsamfund.

 

Læs også
Det er åbenbart, at Løkke ved meget lidt om islam. Det er lige så åbenbart, at han ikke har tænkt sig at rette op på det

I dag har Danmark ikke tilstrækkeligt stærke forsvarsværker over for en sådan udvikling. Der skal et stærkere værn af vores grænser til.

 

Talen gav ikke nogen fornemmelse af, om regeringen har langsigtede tanker om dette.

 

Hjemsendelser

Derimod forholdt Løkke sig til hjemsendelse af især syriske flygtninge med midlertidig beskyttelse. Dette er et nøglekrav fra Dansk Folkeparti i forbindelse med de politiske forhandlinger.

 

Tilsyneladende gik Løkke i talen ind på DF’s krav med om hjemsendelse af syrere.  Men det var usikkert, hvad han egentlig mente.

 

Han talte om at ruste dem til at vende hjem ”ved at lade dem arbejde og uddanne sig” i Danmark.

 

Men han sagde intet om, at arbejde og uddannelse i Danmark skulle være forbundet med klare krav om, at de skal vende hjem, og en målrettet forberedelse af dette.

Læs også
Løkke har to store problemer – og de bliver formentlig kun værre efter regeringsrokaden

 

Det vil Dansk Folkeparti givetvis kræve i de kommende forhandlinger. Her kommer et stort politisk slagsmål.

 

Islams rolle

Løkke sluttede talen af med bemærkningen: ”Mit budskab handler ikke om hudfarve, ikke om religion.”

 

Denne bemærkning siger noget om, hvorfor det er uklart, hvad Løkke egentlig mener.

 

Denne debat handler ikke om religion. Men islam er ikke bare en religion i vores forstand. Islam giver omfattende regler for, hvordan samfundet skal indrettes.

 

Islam er politisk. Og hvis man tager islams politiske regler bogstaveligt, så bliver resultatet massive parallelsamfund.

 

Læs også
Løkkes ghettoplan bør kun være begyndelsen – der skal to langt mere vidtrækkende ting til for at værne om Danmark

Løkkes bommert

Løkkes fejlvurdering af islams politiske rolle kommer frem i en anekdote, som han fortæller i talen.

 

Han beretter om en oplevelse i Indonesien, der angiveligt skal vise, at vi kan lære noget af dette store muslimske land.

 

I november i år deltog han i et dialogmøde i en moské og derefter et besøg i en katedral på den anden side af gaden. Storimamen sad side om side med biskoppen.

 

Indonesien har ganske rigtigt nogle traditioner for en friere og mere åben islam. Men udviklingen går faktisk den gale vej.

 

Kort tid før Løkkes besøg kæmpede Djakartas populære guvernør ’Ahok’, som er kristen, for at blive genvalgt.

 

Men så brugte hans muslimske modstandere koranvers til at afholde muslimer fra at stemme på ham. Da han påpegede dette, blev han anklaget for blasfemi, og han har fået to års fængsel.

Læs også
Debat kører af sporet – selvfølgelig skal vi kræve, at de somaliske kvinder lærer dansk, som det bruges på danske arbejdspladser

 

Løkkes idylliske anekdote er noget af en bommert. Desværre siger den noget om, at han ikke er så stiv i papirerne, når det gælder de store spørgsmål om indvandring, islam og parallelsamfund.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…