PARIS: Tre nætter i træk har såkaldt “følsomme” bydele af storbyen Toulouse oplevet voldsomme optøjer. 29 biler er blevet brændt af, og flere politifolk er blevet kvæstet af stenkastere.
Gadekampene brød ud, fordi en muslimsk arrestant døde i et fængsel, og fordi politiet ville foretage en lovlig identifikation af en kvinde, der var formummet i burka.
Optøjerne bredte sig til andre “følsomme” områder i byer som Agen og Auchi i samme departement.
Poitikeren Guy Jovelin, der er valgt lokalt til Nationalforsamlingen i Paris, taler ikke om følsomme, men om koloniserede bydele.
Jovelin bebrejder både lokale og nationale kolleger, at de er så modvillige til at anerkende, at fredelig sameksistens mellem indfødte franskmænd og muslimske indvandrere er ren utopi. Men den blødsødne holdning hindrer ordensmagten i at gribe effektivt ind over for urostifterne.
Medierne er ikke for gode. Længe undgik nationale TV-stationer at sætte navn på ophavsmændene til gadekampene. I stedet for at tale om muslimske indvandrere nøjedes de med at vise husfacader med mange satelitter på altanerne, når de ikke kunne komme uden om at identificere ophavsmændene til optøjerne. Så måtte seerne selv drage deres konklusioner.
Men selv en så diskret idenfifikaion af urostifterne ville Danmarks Radios politisk korrekte medlemmer af Journalistisk Venstreparti formentlig afstå fra.