Tidligt mandag morgen stormede politiet flere bygninger i Berlin. Svært bevæbnede betjente fra politiets specialstyrke stod i spidsen for aktionen.
Formålet var at anholde to mænd, der omtales som Ibrahim og Ali R. Begge er medlemmer af en af Berlins berygtede kriminelle arabiske klaner. De er mistænkte for narkohandel i stor stil.
Samtidig skulle aktionen skaffe materiale til veje om klanens kriminelle aktiviteter i det hele taget.
Der findes 20 af disse kriminelle arabiske og kurdiske klaner i Berlin. Syv-otte af dem er store.
De tjener styrtende med penge på narkohandel, våbenhandel, opkrævning af beskyttelsespenge, prostitution, røverier og andet. Disse penge bliver efterfølgende hvidvasket med lovlige investeringer.
”Klanerne har vundet”
Klanerne har skabt deres egne parallelsamfund, som har tiltaget sig meget stor magt i den tyske hovedstad. I vidt omfang gør de, hvad der passer dem. Myndighederne ser ofte magtesløse til.
Dette er en af de meget alvorlige konsekvenser af den ukontrollerede indvandring fra Mellemøsten. Der er grund til at frygte, at vi også i Danmark får flere af den slags storkriminelle magthavere.
Fra tysk politi og anklagemyndighed lyder stærke advarsler. Avisen Die Welt skriver:
”Der findes mennesker i byen med intimt kendskab til forholdene, som siger: ’Berlin er fortabt, klanerne har vundet.’
Statsadvokat Sjors Kamstra siger:
”En stor del af skaden er allerede sket. Klanerne sørger for, at tilliden til statsmagten bliver mindre. De viser på åben gade, at de er helt ligeglade med statsmagten – at de kan gøre, hvad der passer dem.”
Klanerne laver store spektakulære forbrydelser, der viser deres magt. Som for eksempel et meget omtalt tyveri af en kæmpestor 100 kg tung guldmønt fra Bode-museet. Et tyveri, der burde være umuligt.
Brutale parallelsamfund
De holder brutal justits i de områder, som de kontrollerer. Det er klanernes ledere, der fastlægger reglerne, og det dem, der afsiger domme og indgår aftaler. Her gælder en blanding af shariaen og benhårde autoritære traditioner.
Politi og retssystem har ingen autoritet i dette parallelsamfund.
Konflikter mellem grupper og klaner klares helt uden om myndigheder. Om nødvendigt skyder man løs på hinanden i de indvandrertætte kvarterer. ”Berlin er fuld af våben,” siger statsadvokat Kamstra.
Dette undergraver borgernes tillid til myndighederne. Folk tænker: ”Myndighederne har mistet grebet – staten er svag, klanerne er stærke.” Sådan formulerer Kamstra det.
De rige klanledere samler masser af landsmænd omkring sig i tætte fællesskaber. En stor del af disse ’undersåtter’ til klanlederne bliver såmænd forsørget af det offentlige – naiviteten kender ingen grænser.
Samtidig sørger klanlederne for at rekruttere unge mennesker til de kriminelle aktiviteter. Blandt andet opsøger man unge landsmænd i asylcentrene.
Rigdom og eventyr lokker de unge, der flokkes om at komme med.
Ingen tør fortælle noget
Det er meget svært for politi og statsadvokater at få ram på klanlederne.
Næsten ingen, der kender til de kriminelle aktiviteter, tør fortælle myndighederne noget. Og skulle de endelig driste sig til at tale, bliver de afstraffet så brutalt, at de ender med at tage det hele i sig igen.
Dertil kommer et retssystem, der overhovedet ikke er afskrækkende for de hårdkogte indvandrergangstere.
Den manglende lyst til at vidne mod klanlederne gør politiet meget afhængigt af overvågning og aflytning. Men ressourcerne til disse ting forslår som en skrædder i helvede, lyder det.
Frygten i hverdagen
Klanernes magt viser sig ikke kun på et storkriminelle plan. De kriminelle skaber frygt i hverdagen:
En parkeringsvagt tør ikke skrive en bøde til en klantype, der parkerer, som det passer ham. Også politibetjente holder sig tilbage, fordi de frygter, at de kriminelle ringer efter forstærkninger, der overmander politiet.
Denne frygt er såre reel. I en række tilfælde har politifolk fået bank og måttet tage flugten. I nogle tilfælde er en stor gruppe klanmedlemmer kommet deres fæller til undsætning og har befriet dem fra politiet.
Statsadvokat Sjors Kamstra giver et slående eksempel på, hvordan klanernes aktiviteter kan aflejre frygt i almindelige situationer.
Han beskriver i Die Welt, hvordan han en dag sad i et lokaltog, da en kontrollør skulle tjekke billetterne.
Kamstra blev tjekket. Det samme gjorde to unge kvinder i kupeen. Men to unge indvandrere blev ladt i fred – Kamstras indtryk var, at billetkontrolløren ikke turde tage en konfrontation med dem.
Mellemøsten bragt til Tyskland
De storkriminelle klaner i Berlin er et slående eksempel på, hvordan masseindvandringen har bragt Mellemøsten ind i det tyske samfund og forandret det.
Klanernes forbindelseslinjer tilbage til Mellemøsten er stadig særdeles stærke.
Familiemedlemmer dernede kan have stor indflydelse på, hvad klanerne foretager sig i Berlin. Og der går store pengestrømme frem og tilbage.
Tyskland har modtaget en meget større mellemøstlig indvandring end Danmark. Og den politisk korrekte slaphed hos tyske myndigheder har gjort landet mere attraktivt for de kriminelle.
Men udviklingen af mellemøstlige parallelsamfund, hvor kriminelle klaner driver deres spil, er også en trussel hos os. Danmark skal for enhver pris undgå den situation, som statsadvokat Kamstra udmaler:
”Staten er svag, klanerne er stærke.”
