Inger Støjberg indrømmer: FN’s migrationspagt kan bruges til at presse de lande, der har skrevet under

Skal man tro regeringen, er FN’s migrationspagt blot en hensigtserklæring, som ingen af de underskrivende lande nødvendigvis behøver at rette sig efter.

 

Den har ingen juridisk betydning, lyder det gang på gang fra regeringen.

 

Men alligevel forpligter den de lande, der har tilsluttet sig, fastslår integrationsminister Inger Støjberg (V) nu.

 

Reelt er den et godt værktøj

Således erkendte Inger Støjberg under Folketingets spørgetid til ministrene i onsdags den 21. juni, at en underskrift forpligter.

 

I forbindelse med et spørgsmål fra Christian Langballe (DF), der ville vide hvorfor regeringen vil tilslutte sig en migrationspagt, der har til formål at støtte og fremme migration, svarede Inger Støjberg:

 

”Jeg kan sådan set godt følge hr. Christian Langballe et stykke hen ad vejen, men det, der bare er det vigtige ved den her erklæring, er jo, at den – det kan jeg høre at hr. Christian Langballe også er fuldstændig bekendt med – ikke er juridisk bindende,” lød det fra integrationsministeren, som fortsatte:

 

”Men når det er sagt, er det reelt et godt værktøj, når jeg f.eks. sidder i et afrikansk land ved forhandlingsbordet for at få lavet en hjemsendelsesaftale med det pågældende land, til netop at sige: Prøv at høre, I har selv lige bekræftet, at I skal tage jeres egne borgere tilbage. På den måde er det faktisk et rigtig godt værktøj.”

 

(Omvendt må nordafrikanske lande jo så også med samme ret kunne bruge den samme argumentation, når Danmark skal presses til at tage migranter: ”Prøv at høre, I har selv lige bekræftet, at I vil modtage vores borgere.”, red.)

 

Langballe: Skriv ikke under på det skidt

Efterfølgende var Christian Langballe var dog langt fra tilfreds med integrationsministerens svar og argumentation:

 

”Altså, jeg vil være tilfreds den dag, hvor man siger, at man simpelt hen ikke gider at underskrive det skidt. Det synes jeg ville være et signal at sende, at nu er nok nok. Det kan da ikke nytte noget, at der bliver ved med at komme en strøm af erklæringer,” lød det fra Langballe, som fortsatte:

 

”Man lever med den debat, som der er i FN-systemet, hvor der slet ikke er problemer med indvandringen samtidig med, at man i nationalstaterne diskuterer de reelle problemer,” sagde Christian Langballe blandt andet og understregede:

 

”Det er da absurd. Det er en absurd tilstand, at FN udgør sådan et parallelsamfund, hvor virkeligheden slet ikke er trængt ind.”

 

Hvordan vil regeringen sikre en positiv presse?

FN’s migrationspagt er meget mere vidtgående end at ligestille migranter med flygtninge.

 

Som vi tidligere har skrevet her i avisen, så opfordrer pagten også myndighederne til at gribe ind mod medier, som ”fremmer intolerance, fremmedhad, racisme og andre former for diskrimination mod migranter.”

 

Den formulering vil Christian Langballe have nærmere forklaret. Under Folketingets spørgetid til ministrene på onsdag stiller Langballe således følgende spørgsmål til integrationsministeren:

 

”Ved at underskrive FN’s migrationspagt forpligter landene sig til ikke at understøtte medier, der fremmer intolerance, xenofobi og racisme, og hvordan vil regeringen i givet fald leve op til denne del, når den ønsker at underskrive pagten?”

 

Spørgeren har dog ikke de helt store forhåbninger til svaret.

 

”Det bliver vel den sædvanlige snak om, at aftalen ikke er juridisk bindende, og at medlemsstaterne selv må bestemme, siger Christian Langballe til Den Korte Avis og fortsætter:

 

”Men altså, jeg synes, at det er dybt underligt, at regeringen insisterer på at underskrive en aftale, som den selv siger ikke har nogen gyldighed.”

 

Andre lande har dog en anden opfattelse

Medens den danske regering fortsat insisterer på, at FN’s migrationsaftale ikke har juridisk gyldighed og åbenbart ikke forpligter, springer flere og flere lande fra.

 

De har åbenbart en anden opfattelse og ser aftalen som en forpligtelse til at åbne deres grænser for migration.

 

Udover supermagten USA drejer det sig om Australien, Østrig, Ungarn, Bulgarien, Tjekkiet, Slovakiet, Estland, Polen og Israel.

 

Schweiz har udskudt beslutningen, så den kan blive debatteret i parlamentet. Også i Italien luftes der kritik og tvivl, og i Tyskland skal aftalen nu debatteres i Forbundsdagen.

 

Men det gør åbenbart ikke indtryk på regeringen og heller ikke det store oppositionsparti Socialdemokratiet, at flere og flere anser aftalen for at være så farlig, at de ikke vil have noget med den at gøre.

 

Læs også:

https://denkorteavis.dk/2018/ny-ny-lars-loekke-mette-frederiksen-og-store-dele-af-medierne-fortier-en-af-de-vigtigste-politiske-beslutninger-i-mange-aar/

 

https://denkorteavis.dk/2018/ny-loekke-boer-ubetinget-traekke-danmark-ud-af-fns-migrationspagt-disse-10-punkter-viser-at-den-er-en-katastrofe/

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…