Danmark har sagt ja til FN’s migrationspagt. Den går også under navnet Marrakech 2, da den skal underskrives i den marokkanske by Marrakech den 10.-11. december.
Det er horribelt, at Danmark erklærer sig parat til at skrive under. Pagten strider fundamentalt mod den stramme udlændingepolitik, der er blevet ført i Danmark med bred politisk opbakning. Den strider også mod fundamentale demokratiske principper.
Noget tyder på, at de ansvarlige for det danske arbejde med pagten har svigtet ganske alvorligt. Pagten er nærmest fremstået som et ganske uskyldigt dokument, som vi rutinemæssigt kan sige ja til. Regeringen har ikke engang gjort sig den ulejlighed at få teksten oversat til dansk.
Men pagten er absolut ikke et uskyldigt dokument. Når man går den efter i sømmene, er der i hvert fald 10 punkter, som viser, at den er en katastrofe.
En stribe andre lande siger nej
En stribe vestlige lande har da også besluttet sig for, at de ikke vil underskrive pagten.
Det gælder USA, Australien, Østrig, Ungarn, Tjekkiet, Polen, Bulgarien, Israel og Estland. Kroatien har tilkendegivet, at man også regner med at sige nej. Schweiz udskyder beslutningen, så man kan debattere pagten i landets parlament.
I andre lande er der heftig debat. Det gælder således Tyskland, hvor der er planlagt en forespørgselsdebat i Forbundsdagen.
Herhjemme er Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, kommet med en klar melding: ”Danmark bør ikke skrive under!”
Men regeringen har hidtil nøjedes med at berolige med, at pagten ikke er juridisk forpligtende for Danmark. Den agter fortsat at tilslutte sig pagten.
Socialdemokratiet har indtil videre forholdt sig tavst. Måske er man enig i regeringens tilslutning til pagten, måske lurepasser man bare af taktiske grunde. Men på et eller andet tidspunkt må socialdemokraterne vel få sig en mening om sagen.
Også hjælp til økonomiske migranter
På engelsk hedder FN-pagten: ”Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration”. Her er de 10 afgørende punkter, som gør den dybt problematisk:
Punkt 1: Man skal lægge mærke til, at pagten ikke hedder noget med flygtninge. Det er der en pointe i.
Dokumentet forsøger at gennemføre en enorm udvidelse af de grupper, som skal have særlig beskyttelse og særlige rettigheder. De rige lande skal ikke bare forpligte sig til at hjælpe flygtninge, men for eksempel også økonomiske migranter.
Eklatant brud på dansk udlændingepolitik
Punkt 2: Man skal også lægge mærke til, at pagten drejer sig om ”safe, orderly and regular migration”. Dokumentet forsøger at lave en skelnen mellem regulær migration, der foregår inden for veldefinerede rammer, og irregulær migration, der ikke gør det.
Pointen er, at landene skal tage godt imod alle migranter, der er regulære.
Men også dette er et eklatant brud på dansk udlændingepolitik.
Vi bruger ikke den svømmende vending ”regulær migration”. Vi taler om lovlig og ulovlig indvandring. Og et sigtepunkt for dansk udlændingepolitik har været at stramme lovgivningen, så flere former for migration bliver gjort ulovlige.
Denne hovedpointe forsvinder fuldstændig i FN-pagten, der stik imod den danske linje forsøger at åbne for så mange migranter som muligt til den vestlige verden.
Vi skal åbne for flere familiesammenføringer
Punkt 3: Samtidig lægger pagten op til også at udvide målgruppen på endnu en afgørende måde:
Man skal give migranter større muligheder for familiesammenføringer. Den danske udlændingepolitik går i den stik modsatte retning – begrænsning af familiesammenføringer er her et hovedpunkt.
Godt med større ikke-vestlig indvandring
Punkt 4: Pagten taler intetsteds om de problemer, som masseindvandringen giver modtagerlandene. Det må ellers siges at være en afgørende vinkel i den danske debat. Men her er ordet ”problemer” simpelt hen udrenset fra teksten. Man taler højst om udfordringer.
Tværtimod forsøget dokumentet at gøre det til en helt givet ting, at masseindvandringen er et gode for modtagerlandene – og for afsenderlandene og migranterne selv.
Man lader simpelt hen, som dette er hævet over enhver tvivl. Derfor bruger man den pivfalske vending, at man skal støtte denne indvandring, men naturligvis kun ”baseret på dokumentation og kendsgerninger”.
Den danske regering er med andre ord parat til at skrive under på et dokument, der fastslår som en given ting, at det vil være gavnligt for os, hvis vi tager imod en væsentligt større ikke-vestlig indvandring!
Hvem har ansvaret for sådan noget?
Beskyldninger for ”fremmedhad”
Punkt 5: Pagtens tekst foregiver altså, at det er en indlysende sandhed, at vi har godt af meget mere indvandring.
Samtidig lægger den op til hårde reaktioner mod folk, der kritiserer indvandringen.
Landene skal forpligte sig til at bekæmpe ytringer, handlinger og offentlige manifestationer, der rummer ”manifestationer af racisme, racediskrimination, vold, fremmedfjendtlighed og lignende intolerance”.
Det er en velkendt sandhed, at alt muligt bliver beskyldt for ”racisme”, ”fremmedhad” og ”intolerance” inden for FN-systemet. Der er ikke den fornuftige holdning, som ikke kan skriges ud som intolerance og racisme.
Det ved den danske regering alt om. Alligevel vil den skrive under på dette skingre og tågede propagandasprog i teksten. Regeringen kan såmænd hurtigt komme til at se sig selv udsat for den slags beskyldninger – baseret på en pagt, som Lars Løkke har givet sin velsignelse!
Angreb på ytringsfriheden
Punkt 6: Pagten opfordrer direkte til at gribe ind i ytringsfriheden med den begrundelse, at et medie ”fremmer intolerance, fremmedhad, racisme og andre former for diskrimination mod migranter”.
Man ved ikke, om man skal le eller græde, når det beroligende tilføjes, at det selvfølgelig skal ske ”under fuld respekt for mediernes frihed”.
Dette er en parodi. En uhyggelig parodi. En parodi, som Danmarks regering agter at skrive under på.
Det multikulturelle samfund hyldes
Punkt 7: Ikke overraskende besynger FN-pagten også det multikulturelle samfund. Landene skal støtte ”multikulturelle aktiviteter”.
Derimod er der ingen omtale af farerne for, at modtagerlandene rammes af opsplitning i parallelsamfund. Denne helt fundamentale problemstilling i forbindelse med ikke-vestlig indvandring er simpelt hen væk!
Med Løkkes underskrift på pagten vil Danmark sige god for dette fuldstændig skæve billede af migrationens virkelighed.
Vi skal tage imod en stadig bredere gruppe af ”migranter”
Punkt 8: Ifølge FN-pagten skal vi ikke bare tage imod flere asylansøgere. Vi skal også tage imod flere økonomiske migranter. Og vi skal acceptere flere familiesammenføringer.
Og det stopper ikke her. Flere ”irregulære migranter”, som de kaldes i FN-sproget, bør kunne få ændret deres status, så de efter en personlig vurdering kan udnævnes til ”regulære migranter”.
Danmark skal acceptere, at vi får en anden befolkning
Punkt 9: Danmark og andre europæiske lande oplever i disse år en kraftig ændring af befolkningens sammensætning.
Der bliver flere og flere indbyggere med ikke-vestlig, i stort omfang muslimsk baggrund. Dette har naturligvis konsekvenser for det danske samfund og dets kulturgrundlag.
De færreste danskere ønsker en voksende islamisering af deres samfund. Det er regeringen på det rene med.
Alligevel har Løkke tænkt sig at skrive under på en FN-pagt, der åbner for en fremskyndelse og forstærkelse af denne proces.
Danmark forpligter sig
Punkt 10: Venstre forsvarer regeringens tilslutning til migrationspagten med, at pagten jo ikke er juridisk bindende.
Man bevæger sig dog ind i noget af en selvmodsigelse: Når det gælder Danmark, fremhæver man, at vi ikke er bundet af pagten. Men når det gælder de ikke-vestlige lande, fremhæver man, at de nu bliver bundet til at overholde diverse forpligtelser i pagten. Det hænger ikke sammen.
Sandt er det, at FN-pagtens bestemmelser ikke er juridisk bindende. Danmark kan ikke slæbes for en domstol, hvis vi ikke gør, hvad der står i pagten.
Men pagten henviser til, at dens bestemmelser indebærer en række ”forpligtelser under international lov”. Ikke i form af konkret lovgivning, men i form af nogle principper, som landene forpligter sig til at overholde.
Der er tale om, hvad man på engelsk kalder ”soft law”.
Ved at skrive under på pagten forpligter Danmark sig for eksempel til at arbejde for flere familiesammenføringer.
Respekteret avis advarer
Den internationalt anerkendte schweiziske avis Neue Zürcher Zeitung (NZZ) tog forleden fat i problemstillingen med ”soft law” i forbindelse med pagten. Avisen skrev blandt andet:
”Fortiden har til overflod vist, at også ”blød” ret kan have benhårde virkninger.” (21.11.)
Danmark kan blive hængt ud og lagt under pres, hvis vi ikke lever op til pagtens bestemmelser.
Som NZZ skriver: Landene forpligter sig til at bekæmpe intolerance. Men alt muligt kan jo udlægges som intolerance, inklusive kritik af bestemte religioner.
Hvis Danmark skriver under, åbner vi for, at for eksempel arabiske lande eller politisk korrekte kræfter i Vesten anklager os for, at vi ikke lever op til, hvad der står i dokumentet.
Men det beder Danmark selv om, hvis Lars Løkke skriver under på en pagt, der rummer et hav af dybt problematiske formuleringer.
Danmark må sige nej. Løkke skal ikke skrive under.
