Engang var flygtninge ensbetydende med mennesker, der var personligt forfulgte. Så blev begrebet udvidet til også at omfatte krigsflygtninge.
Nu forsøger FN at foretage endnu en voldsom udvidelse af, hvem der skal have mulighed for at slå sig ned i vores samfund.
Det sker i den såkaldte migrationspagt (”Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration”).
Her tales der ikke kun om de rige landes forpligtelse til at tage imod forfulgte mennesker og krigsflygtninge.
Hovedbudskabet er, at man også skal være parat til at tage imod millioner af økonomiske migranter. Det vil sige folk, der ønsker at komme til de vestlige lande for at få bedre økonomiske forhold.
Faktisk gør pagten alt for at udviske forskellen mellem personligt forfulgte, krigsflygtninge og økonomiske flygtninge. Det hele bliver slået sammen i begrebet ”migranter”.
Man lægger op til, at det også vil være gavnligt for rige lande som Danmark at tage imod disse migranter.
Pagten forpligter
FN’s migrationspagt skal efter planen vedtages den 10.-11. december i Marrakech i Marokko. En sådan vedtagelse kan få meget vidtrækkende konsekvenser.
Alligevel har man stor set ikke hørt meget om sagen fra statsminister Lars Løkke Rasmussen, oppositionsleder Mette Frederiksen eller de etablerede medier.
Regeringen gør alt for at tale sagen ned. Først og fremmest henviser den til, at pagtens bestemmelser ikke er juridisk bindende for de lande, der skriver under.
Men som det formuleres fra den tyske regering: Pagten skal være politisk forpligtende.
Den falder ind under det engelske begreb ”soft law”, ”blød ret”. Man skriver under på at holde nogle bestemte principper og forskrifter.
Den slags kan få ganske vidtrækkende konsekvenser. Når regeringer har skrevet under på disse forpligtelser, kan det fungere som en del af grundlaget for juridiske vurderinger og retsafgørelser.
Det vil også blive en del af det politiske magtspil: Både de lande, der gerne vil sende dele af deres befolkning til Europa, og de såkaldte NGO’er vil presse hårdt på for, at pagtens formuleringer omsættes til en massiv udvidelse af indvandringen til vores lande.
Enorme problemer for modtagerlandene
Men der står ikke et ord i denne pagt om de problemer, som det kan påføre modtagerlandene. Det hele handler om, at vi har en forpligtelse til at tage imod disse mange migranter og give dem gode forhold.
I 2015 argumenterede jurister i den tyske regering for, at man rent juridisk godt kunne afvise størsteparten af de asylansøgere, der strømmede til Tyskland fra Syrien og andre dele af den muslimske verden.
Men forbundskansler Angela Merkel sagde: ”Wir schaffen das.” (”Det klarer vi.”)
Det har givet det tyske samfund enorme problemer, som man har kæmpet med lige siden.
Dengang forsikrede Merkel: ”De, der ikke flygter fra politisk forfølgelse og krig, men som kommer af økonomisk nød, vil ikke kunne blive i Tyskland.”
Men nu er selv samme Merkel meget aktiv med at bane vejen for, at vi skal påtage os en forpligtelse til at tage imod økonomiske migranter.
Lande på stribe siger fra
Både den tyske og den danske regering har forsøgt at nedtone debatten. Man er klar over, at befolkningerne vil være meget stærkt imod, at vi nu også skal modtage økonomiske migranter.
Hele denne målsætning er udformet i et samarbejde mellem nogle vestlige nøgleregeringer – herunder den tyske – lande i den tredje verden, snævre diplomatiske kredse og i et eller andet omfang NGO’er.
Det vil ikke være velset, hvis en regering som den danske føler sig presset til at sige fra over for det stort anlagte projekt.
Ikke desto mindre er der jo nu en stribe regeringer, der gør det.
Udover supermagten USA drejer det sig om Australien, Østrig, Ungarn, Bulgarien, Tjekkiet, Slovakiet, Estland, Polen og Israel.
Schweiz har udskudt beslutningen, så den kan blive debatteret i parlamentet. Også i Italien luftes der kritik og tvivl.
Tavse medier og politikere
Det er meget usædvanligt, at så mange vestlige lande trækker sig ud af et sådant samarbejde. Men bekymringen er stor.
Mange husker, hvordan Angela Merkel i 2015 fik trukket store dele af Europa med ind i Tysklands beslutning om at åbne sine grænser. Nu vil de ikke risikere, at de endnu engang fanges i et fait accompli, der blandt andet er drevet frem af Merkel.
Det er et politisk drama, der udspiller sig. Så meget mere absurd er det, at store danske medier som TV-stationerne næsten ikke informerer offentligheden om det.
Måske er det bare ringe journalistik. Men man får en mistanke om, at den journalistiske slaphed er spædet godt op med en politisk korrekt uvilje mod at afsløre, at der er gang i en ny stor udvidelse af flygtningebegrebet.
Det er på høje tid, at Lars Løkke kommer på banen. Og det er på høje tid, at Mette Frederiksen bekender kulør. Kristian Thulesen Dahl har sagt, at Danmark skal lade være med at skrive under.
Den pagt bør skrottes. Det er godt med samarbejde om at løse problemer i fattige lande. Men det er helt uholdbart at gøre det ved at åbne for en strøm af økonomiske migranter.
